Rædselsfuld rejse (S)

[Bartholomeus af Charenoy]

Bartholomeus smilede svagt. Det var smart at hun trak noget frem som hun havde sværere ved end han. Han landede en beroligende hånd på hendes arm.

"Du lærer at holde at friheden i det," lovede han. "Og slipper frygten. Men du kommer nu heller ikke til at ride, når du er med barn. Alt for meget bumlen rundt."

[Igraine af Charenoy]

Deres ægteskab var stadig helt nyt og det samme var deres bekendtskab, men fornemmelsen af hans hånd mod sin arm efterlod hende med en beroligende følelse af, at fremtiden tegnede godt. Smilet blev en anelse varmere, selvom hun også slap en mildt skeptisk lyd.

"Din tiltro beroliger mig," medgav hun dog, skibet omkring dem midlertidigt glemt. "Men det samme gør dén tanke," tilføjede hun og blottede kort tænderne. Stemmen var dæmpet, så kun han kunne høre den lettere upassende spøg. "Yderligere en grund til at gøre en god indsats på den front."

[Bartholomeus af Charenoy]

Et muntert fnys forlod Bartholomeus og han hævede et bryn med et afslørende træk i mundvigene. Selv sænkede han også stemmen.

"Vi kan genoptage indsatsen så snart vi er i Charenoy," konkluderede han. "Indtil da er det nok bedst at vente. Lidt for urolig en tur."

[Igraine af Charenoy]

En dæmpet, munter lyd undslap Igraine, men hun var ikke uenig. "Og for mange tiårige til stede," tilføjede hun. Ikke fordi hun havde noget imod at sove med sin datter. Det opfordrede blot ikke til ægteskabelige aktiviteter - de var jo ikke borgerlige, der kun havde ét soverum og måtte henfalde til den slags.

"Det virker som den rette beslutning."

[Bartholomeus af Charenoy]

Bartholomeus brummede let, generelt enig. Han nikkede derfor også.

"En aftale. Men afsæt de første par dage på borgen til at være alene med din mand."

[Igraine af Charenoy]

Det var ganske bramfrit, men dydighed havde ikke på noget tidspunkt været udtalt mellem dem og Igraine fandt, at hun nød det en ganske god del. I al diskretion, naturligvis. En dæmpet lyd af tilfredshed undslap hende.

"En aftale," gentog hun hans ord og forsøgte ikke at hindre blikket i at dvæle lidt ved hans.

[Bartholomeus af Charenoy]

Lige nu kunne Bartholomeus næsten ikke tænke på det, trods drikken havde kureret den værste søsyge. Han vendte blikket tilbage mod horisonten.

"Vi må se hvor meget af rundrejsen du kan holde til, hvis du når at blive med barn."

En elegant grund til at undgå det. Hoffet, sladderen, de fisefornemme.

[Igraine af Charenoy]

Igraine slap en dæmpet lyd af enighed, selvom en del af hende nødigt ville gå glip af så særegen en begivenhed som en royal rundrejse.

"Det er svært at sige på forhånd," medgav hun dog, men vidste også, at der ikke var nogen garanti for, at deres foretagende i det hele taget ville lykkes før rundrejsen var begyndt. "Hvornår er planen, at den når Charenoy?"

[Bartholomeus af Charenoy]

Bartholomeus valgte at håbe. Han sukkede lavmælt. Glæden var begrænset.

"I efteråret," svarede han. "Det tidlige efterår. Du får rigeligt at tage dig til sammen med grevinden."

[Igraine af Charenoy]

Igraine slap en dæmpet lyd af enighed, men var ikke skræmt af udsigten til det - omend hun endnu ikke kendte grevinden godt lol til at vide, hvordan sådan et samarbejde ville udarte sig.

"Nogle ville nærmest kalde det for en ilddåb," svarede hun med et glimt i de mørke øjne og uden reelt at lyde bekymret.

[Bartholomeus af Charenoy]

Bartholomeus brummede let. Han vidste også at han selv ville få travlt med at hjælpe med planlægningen, men var tilfreds med at have indflydelse. Der skulle være så få middage og så mange ordentlige aktiviteter som muligt.

"Jeg vil tro meget er givet på forhånd. Et besøg til kilderne er naturligt."

[Igraine af Charenoy]

Igraine havde selvsagt lært mere om Charenoy den seneste tid, end hun nogensinde havde vidst, men der havde endnu ikke været tid til grundige studier og mange elementer af lenet var endnu ukendte for hende. Det her var endnu et eksempel og hun så på Bartholomeus med nysgerrig interesse i blikket.

"Kilderne?"

[Bartholomeus af Charenoy]

Bartholomeus smilede lidt over det ene, spørgende ord og brummede bekræftende.

"De varme kilder. Bjergene ved grænsen omkring Charenoy er meget aktive, kalder de belæste mænd det. Der er varme kilder, hvor floden møder små indsøer. Her kan man bade året rundt, men der er et område, som er forbudt for de lokale, som kun familien bruger."

[Igraine af Charenoy]

Igraines øjenbryn gled lidt op, ikke uimponeret, mens hun lagrede denne nye information om det nordlige len. Det var svært at forestille sig, men ikke en utiltalende tanke.

"Året rundt?" musede hun. "Så de forbliver varme, selv om vinteren?"

[Bartholomeus af Charenoy]

Bartholomeus brummede bekræftende. Han lukkede øjnene et øjeblik og tog en dyb indånding. Søsygen var ikke helt forsvundet, men formildet.

"Men det er for koldt til at besøge dem og bade. Vandet er varmt, men det er luften ikke."

Han åbnede øjnene og så på hende. "Var det et ønske? Vi kan jo starte med at tage hen til dem alene, når først vi er ankommet."