Sub-Boards

Nordlenerne

Nord for floden Treillery og dens forskellige udspring er landet kuperet op imod bjergene i Charenoy, Neaune og Zorete. Der er enorme skovområdet og temperaturen falder generelt jo længere nord- og østpå man kommer. Sneen falder typisk i starten af december måned og tør først væk i februar, så al rejse til og fra de nordligste lener frarådes i denne periode.

Selvom livet i de nordlige lener er hårdt, gør truslen fra nabolandende deres lensherrer til vigtige mænd. Hvis de er heldige, finder de deres belønning i minedriften, som er et særtræk fra denne region.

En stille stund af Bartholomeus af Charenoy,
Aug 4, 2023 14:05:55 GMT
Midtlenerne

Syd for floden Treillery, men nord for floden Soignane, finder man de midtliggende lener, heriblandt Levagny. Jorden her, særligt vestpå, er frugtbar og giver grobund for et rigt samfund, baseret på landbrug mest af alt. Vejret vest for hovedstaden er maritimt og varierer derfor ikke så meget, selvom det ikke er komplet usædvanligt, at der falder lidt sne i vintermånederne.

Generelt er der opholdsvejr og selvom midtlændinge måske brokker sig over kulden, så er det intet i forhold til de nordlige lener.

En frygtelig dag af Ysabeau af Chales,
Jul 12, 2024 10:14:38 GMT
Sydlenerne og Gustabis

Syd for floden Soignane finder vi de sydlige lener. Jo længere mod syd man kommer i landet, jo varmere bliver der absolut, men specifikt de sydøstlige lener får til tider lov til at mærke effekten af de varme vinde fra nabolandet mod syd. De kan gro vindruer og appelsiner, modsat resten af Falanie, men også at de til tider lider af tørke og at hungersnød kan være et større problem end i det meste af landet.

Gustabis er et lille område af Edrye med en havneby, som jævnligt må forsvares og forstærkes af tropper. Den er hvad der er tilbage fra dengang Falanie besad store dele af landområdet sydpå.

Gammelt had af Ysabeau af Chales,
Mar 17, 2024 17:23:39 GMT