Døden kom tidligt

[Oudine Pottemager]

Det var måske uretfærdigt, hvad Oudine bad Talon om, men det var en vanvittig dag for hende og hun var presset til op over begge ører. Da han accepterede, krummede hun fingrene i hans nakke og så taknemmeligt op på ham. Hun nikkede svagt.

"Mener du virkelig, at du vil alt det? Tage os ind? Hele den byrde det er? Jeg ved ikke engang selv om jeg kan bære det."

[Talon Våbensmed]

Oudine var og ville altid være hans svageste punkt, udenfor familien, og han havde ikke i sinde at lade hende i stikken. Guderne ville vide at når først Talon følte tyngden af ansvar, så var han den sidste til at kaste det fra sig. Der var derfor heller ikke tøven da han forsikrede sagde: "Når du er klar så er jeg lige her." 

Talon omfavnede hendes ansigt før han lænede sig ned for at indtage hendes læber.
"Lige her." hviskede han ind mod dem, og genoptog kysset længselsfuldt. En hånd bevægede sig kærtegnende ned over halsen, videre ned til hoften og op igen ribbenene med tommelfingeren strygende kanten af brystet.

[Oudine Pottemager]

Oudines hjerte hamrede, da Talon kyssede hende igen. Hun burde velsagtens skubbe hans hænder væk, men de pustede til den glød han havde antændt og hun kunne ikke. Hun var udmattet og så, så langt fra fornuftig, men det føltes godt og meget få ting havde føltes gode på det sidste.

"Lige her," mumlede hun ind mod hans læber. "Sig at du elsker mig igen, hvis du mener det," bad hun hæst. "Kys mig som om du gør. Rør ved mig som om du gør. Jeg elsker dig."

[Talon Våbensmed]

Med fingrene lukket blidt omkring hagen på hende trak Talon hovedet tilpas bagud så han kunne møde hendes øjne "Jeg elsker dig." Svarede han varmt og satte et kys mod mundvigen, hvorefter læberne søgte over kæbelinjen, til halsen.

Drevet af lysten for at mørke hende rigtigt, at vise hende hvor meget han elskede hele hende, søgte Talon igen hendes mund mens han forsøgsvis ledte hende tilobage mod bordet.

[Oudine Pottemager]

Det gav et sug i Oudines mellemgulv og hun så vågent op på Talon, før han kyssede hende igen. En lavmælt lyd forlod hende over læber mod hendes hals og hun var allerede stakåndet, før hun mærkede bordet imod sig.

Han kyssede hende i den grad som om han elskede hende, men også som om han begærede hende. Det fyldte hendes tanker, for hun havde det på samme måde. Hendes hånd gled ned over hans bryst og mærkede ham gennem tunikaen.

"Talon," mumlede hun lavt i et halvt suk.

[Talon Våbensmed]

Det føltes næsten som om huden brændte under de slanke fingre og fik pulsen til at stige yderligere. Kroppen huskede hvordan de havde rørt ham sidst og han mærkede hvordan den straks vågnede under hendes berøring.

Talon standsede midt i et kys "Skal jeg stoppe?" Spurgte han uden at tage læberne fra hendes hud. Han havde ikke lyst til at stoppe, men han havde endnu mindre lyst til at overskride grænser.

[Oudine Pottemager]

Oudine krummede sine fingre let omkring tunikaens stof ved hans brystkasse og slap en lav, frustreret lyd mod hans læber over spørgsmålet.

"Vi kan ikke," mumlede hun, selvom hun havde brændende lyst til ham. "Jeg har ingen amulet."

I hendes femårige ægteskab havde hun ikke haft brug for en. Hun ville have børn med Jean, men det viste sig at de ikke kunne. Kun natten med Talon havde resulteret i et barn og han skulle ikke have en lillebror lige nu. Ikke medmindre Talon friede til hende og gjorde hende til en gift kvinde igen.

[Talon Våbensmed]

Han kæmpede lidt med ikke komme til at lyde alt for ærgelig, da det tunge suk forlod ham, men måtte samtidigt erkende det var forgæves. Begæret for hende var stadig på sit højeste, men den manglende amulet gjorde bestemt sit for at lægge en dæmper på opstemtheden, der havde indtaget hans krop. 

Brynene rynkede sig eftertænksomt, men tanken blev hurtigt droppet. Et sådan forslag ville kunne koste ham en rød kind, hvis han slap så let. Hovedet fjernede sig fra halsens kurve "Vi venter." Et barn var så rigeligt, lige nu.

"Måske vi i stedet skulle prøve med lidt mad i mellemtiden?" Forslog han med et skævt smil. Han havde brug for noget til at lede tankerne fra de bløde lår under skørtet, hvis ikke han skulle miste sin fornuft og opildne til de alligevel tog chancen.

[Oudine Pottemager]

Oudine trak vejret tungere og kom til at le overrasket over hans forslag. Hun rømmede sig lidt og nikkede.

"Det er en bedre idé end min," svarede hun hæst og trak sig modvilligt væk fra ham. Hver en fiber af hende havde lyst til ham.

"... Men så langt væk bor din svigerinde vel ikke?"

[Talon Våbensmed]

Rynker dannede sig i panden på drabanten, mens øjenbrynene hævede sig ved påstanden om hans bud var bedre end det hendes. Selvfølgelig var han nysgerrig efter hvad denne ide havde været.
Om det var den Oudine alligevel ytrede bare pakket ind i en hentydning var Talon ikke helt så sikker på, men det var også ligegyldigt, virkningen var den samme. Inden hun nåede at trække sig helt væk trak han hende ind i et kort, men ikke mindre intenst kys. "Jeg er tilbage om lidt." Lovede han og slap, hvorefter han med hastige skridt søgte døren. En bøn allerede sendt til guderne om at lade svigerinden være hjemme i våbensmedjen.

[Oudine Pottemager]

Oudine var forbløffet over kysset, men også helt tummelumsk efter det. Hun lo vantro, men så gik han rent faktisk ud af døren og mente det.

Panikken satte ind. Hvordan havde det været dengang? Kunne hun leve op til det nu? Hendes krop havde forandret sig. Hun endte med at tvinge sig selv til at sætte sig ned. En bonus var at hun begyndte at spise lidt, imens hun ventede nervøst på Talon.

[Talon Våbensmed]

Talon havde hverken taget sig tiden i at genoverveje hverken inden døren lukkede bag ham eller før han stod foran den næste.

Tre hastede bank blev sat mod det træet, hvorefter han lukkede sig selv ind i sit barndomshjem ”Celeste?” Kaldte han og bevægede sig længere ind i huset.

[Celeste Våbensmed]

Celeste var i færd med at knuse blade til en helbredende drik, da Talon kom brasende. Hun så op, hævede et bryn og talte fra halvmørket bag ham.

"Det anses for dybt uhøfligt at komme ind i et hus uden at have banket på først og ventet på svar, Talon Drabant," konstaterede hun tørt. "Hvor brænder det?"

[Talon Våbensmed]

Drejende om sin egen akse, vendte Talon sig mod den velkendte stemme bag sig. Vejrtrækningen tungt efter at have løbet hele vejen.
Han trådte nærmere svigerinden og rettede skamløst på hende med et tænderne blottede i et gavtyv smil "Våbensmed." 
"I mit hjerte." og skød tilføjede hjernen selv, men den del kunne Celeste nok godt regne ud ved hans forespørgelse "Du skulle vel aldrig have en amulet liggende mod uønsket graviditet som jeg kan låne, nu? Lige nu, jeg lover at aflevere den tilbage igen"

[Celeste Våbensmed]

Celeste hævede et bryn af Talon og lod blikket glide hele vejen ned over ham og op igen.

"Dit hjerte har ikke brug for en amulet og jeg har ikke en æske fyldt med dem liggende til enhver lysten mand, der kommer væltende," pointerede hun og rettede sig selv: "Eller gammel mand."

Hun tiltede hovedet lidt. "Passer det, som jeg har hørt nu, at du ødelagde min datters mesterværk, fordi du var utilfreds med hvem hun kyssede på?"