Celeste Våbensmed
KALDENAVNE Maman af sine fire, ustyrlige (næsten) voksne børn.
FØDSELSDATO 01-06-803.
ALDER 38.
NATIONALITET Falanist.
RANG Borgerlig, fri.
DRAGKISTEN
VÅBEN En kvindekniv, mere af praktiske årsager end som forsvar, men den kan bruges i en snæver vending og hun har lært at forsvare sig selv. Derudover er hendes gave det bedste våben. Den er ikke skabt til kamp, men hun har flere kneb, der kan bruges sådan.
DYR Celeste og hendes familie har en del dyr, et af dem af en ruhåret hønsehund, Tessa, som altid er ved sin herres side. Celeste selv er tættere knyttet til de katte hun fodrer en smule og klør bag ørerne, så de kommer og jager mus hos hende.
MAGISKE EJENDELE Som
UDSEENDE
FACECLAIM Lotte Verbeek.
KROPSBYGNING Celeste er høj for sit køn og sin stand. Hun var slank, da hun var helt ung, men tre graviditeter har efterladt hende med bredere hofter og synlige former. Hun er stærk, vant til at arbejde hårdt.
ANSIGT Celeste stammer fra det nordlige Falanie og både hendes hår og øjne fortæller historien om det. Hun har lange, røde lokker, typisk bundet op under et farverigt hovedlin og klare, grågrønne øjne.
SÆRLIGE KENDETEGN Ar fra livet, men ingen, der adskiller hende fra alle mulige andre.
PERSONLIGHED
INTERESSER Helbredelse og især forebyggelse. Celeste er især passioneret omkring at hjælpe unge kvinder. Når hun skal slappe af, nyder hun at synge, passe sin urtehave og gå lange ture i Levagnys skovområder. Alt, der føles som frihed.
ERHVERV Helbreder i Levagny. Hendes evner strækker sig til at hun hjælper de lokale og fungerer som jordemoder for kvarterets kvinder. Hun laver også amuletter imod graviditet og forsøger at nå ud til så mange unge kvinder som muligt for at hjælpe dem til at forstå deres egne muligheder.
GAVEN Ja, hun har en lille helbredende gave. Dens farve er en lys, støvet grøn.
FREMTIDSPLANER Om fem-ti år er Celeste naturligvis bedstemor,
Magnus Våbensmed ,
Svea Købmand og
Svari Våbensmed . Forhåbentlig er alle hendes børn også flyttet ud, men stadig tæt på.
PERSONLIGHED Celeste er mange ting for mange forskellige mennesker.
For hendes mand er hun en rappenskralde, der nogen gange kræver ting af ham, som han ikke kan give. Ønsker ham hjemme oftere, ønsker at han drak mindre, ønsker at han sørgede for at hans forældre kunne bo hos hans lillebror noget af tiden. Hun er også hans elskede, der stadig har ham dybt i sit hjerte, stadig begærer ham og stadig søger hans styrke, når hun har brug for trøst.
For hendes børn er hun en bjørnemor, som altid kæmper i deres hjørne, men også altid holder dem i ørerne. Hun elsker dem uden bindinger uden at de behøver at være andet end lige præcis dem de er, men hun har også forventninger til at de tager deres del af slæbet, bidrager til husholdningen når de bor i den og står på egne ben. Hun har heller intet problem med at være ærlige overfor dem. De er alle klar over, at de ikke får lov til at blive boende hjemme for evigt. De er også klar over, at de altid kan komme hjem og få et varmt måltid mad.
For de unge kvinder i Håndværkerkvarteret er hun en tryg havn, som man kan opsøge med spørgsmål om kroppens foranderlighed, hvis man er brændt varm på en ung mand eller hvis man er i omstændigheder. Hun hjælper helst forebyggende og har givet en hel del amuletter ud uden at kræve andet end hvad den unge kvinde havde at betale med. Mange kommer tilbage senere og giver den fulde pris i taknemmelighed eller overbetaler for at hjælpe med deres første, ønskede fødsel.
For hendes fars familie er hun den ældste datter, der selv faldt i uheldige omstændigheder. Hendes yngre halvsøskende har flere gange vendt næsen op af hende for det, men deres mor har prompte givet dem en endefuld, når hun har opdaget det. Det ændrer dog ikke på især Lunetes holdning til hende.
BAGGRUND
FAR Sigibert Tømrer, 68 år, tidligere tømrermester i Levagny, men træt i knoglerne. Han bor hos Celestes lillebror Jordo.
MOR Nicolette Tømrer, afdød. Hun døde under fødslen af Celestes lillesøster. Hendes far giftede sig igen for at få en kvinde i huset til at passe hans børn.
SØSKENDE Jordo Tømrer, 35 år. Tømrermester i Levagny, gift med Yvette og far til to.
Daniella Møntslager, 31 år. Gift med Baldric og mor til tre.
STEDMOR Iseult Tømrer, 56 år. Hun bor hos sin stedsøn Jordo sammen med sin mand, men er fuldt rørig og hjælper med i husholdningen og især med børnepasningen af sine stedbørnebørn.
STEDSØSKENDE Elias Tømrer, 27 år. Tømrersvend hos sin halvstorebror. Endnu ugift.
Lunete Gørtler, 24 år. Nygift med Niot.
CIVILSTATUS Gift med
Eirik Våbensmed på 21. år.
BØRN Magnus Våbensmed , 21 år.
Svea Købmand , 18 år.
Svari Våbensmed , 18 år.
Búrin Calder Våbensmed, 15 år.
BOPÆL Både Celeste, Eirik, de fire børn og Eiriks forældre Calder og Sigrid bor i samme hus som smedjen. Det er meget småt, meget tæt og Celeste drømmer om at hendes børn snart begynder at flytte ud.
HISTORIE Celestes forældre mødte hinanden som unge i nordlenet Neaune for mange, mange år siden. Han var en ung tømrersvend og hun var en ung, håbefuld kvinde med store drømme om noget mere end den halvstore købmandsstad de boede i. Sammen begyndte de at planlægge og spare sammen til en rejse for at skabe sig et nyt liv sammen. De blev gift og i stedet for at slå sig ned hvor de var vokset op, sluttede de sig til en sydgående købmandsforsamling. Da de landede i Levagny var Nicolette to måneder henne, som en jordemoder konstaterede. Sigibert fandt arbejde som tømrersvend og de fik råd til at leje et værelse til en start. Da Celeste kom til verden havde de ikke meget, men der var masser af tømrerarbejde og pengene kom langsomt ind. Da Nicolette var gravid med Jordo, købte de et lillebitte hus i håndværkerkvarteret. Deres tilværelse var ikke på nogen måde overdådig, men de levede ganske fint og var glade.
Glæden fik en afslutning, da Celeste var blot syv år gammel. En nat fik hun en lillesøster, men mistede sin mor. Pludselig den ældste kvinde i huset, blev det i en periode hende, der skiftede Daniellas bleer og varmede grød til hende og jordo. Søsteren blev opflasket på en blanding af vælling og mælk fra en af naboens kvinder. Alle kunne se at det ikke kunne gå med tre børn under ti og ingen mor. Kvarteret stod sammen om deres naboer og ikke mange måneder efter Nicolettes død blev deres far gift med Iseult.
Iseult var en ung kvinde endnu, men ugift som følge af hendes families fattigdom og det ar hun bar i ansigtet efter et uheld med kogende vaskevand. Hun var dog stærk, overraskende blid og hun tog de tre tømrerbørn til sig, som var de hendes egne. Sigibert var en anden sag. Han var ikke ovre døden af Nicolette og det nygifte ægtepar indledte et ægteskab uden varme følelser for hinanden. Hun var mere en barnepige end en stedmor og det var først i ægteskabets tredje år, at Iseult forlod børnenes seng om natten, for at sove med sin mand.
Hun blev prompte gravid og snart efter lød der igen barneskrål i tømrerhjemmet. Celeste var nu elleve år gammel og assisterede i alle hjemmets opgaver. Hun passede de tre yngre børn, lavede mad, vaskede tøj og forgudede sin stedmor. Det var derfor også et chok for hende, da hun en dag fandt hende i husets baggård, trykket op af muren af en af kvarterets mænd med skørterne omkring livet og lyde, som hun ellers kun havde hørt fra sine forældres seng om natten. Celeste stirrede på dem fra sit ubemærkede ståsted, imens manden gryntede og til sidst stod stille. Før han forlod gården, lod han et par klirrende mønter dumpe ned i Iseults håndflade.
Igennem årene, skete det flere gange, at Celeste holdt de yngre børn tilbage fra gården, når hun kunne høre, at der var en mand på besøg. De talte aldrig om hvad der skete derude eller hvorfor. Celeste bilder sig selv ind, at Lunete lidt ligner Arnot Brygger, men hun har aldrig set ham i gården, så det kan være hendes fantasi, der spiller et puds.
Da Celeste selv var blot seksten år, forelskede hun sig fuldstændig hovedløst i den lyshårede, høje, flotte halvhasneaner Eirik. Hun startede med at være afvisende, fornuftig og nægtede at lade ham kurtisere sig, men han var insisterende og charmerende og sød, så til sidst blev hendes knæ bløde. Fornuften blev efterladt derhjemme og pludselig en dag var det hende, der ikke stod op af en mur, men lå i en lade i stikkende hø med Eirik mellem benene og lærte hvorfor Iseult havde sagt alle de lyde. Det blev ikke en gang, men to, tre, mange og pludselig en dag havde hun ikke fået sin månedlige blødning i lang tid.
Det var stedmoren hun gik til først og sammen besøgte de en jordemoder. Celeste vidste, at der var muligheder. Kvinder kunne fremtvinge en blødning og problemer blive løst, men som de sad der, kunne hun ikke få sig selv til det. Hun græd, da hun sad i sit køkken derhjemme og Iseult fortalte hendes far, hvad der var sket. Han truede med at klynge knægten op, hvis ikke han giftede sig og således endte Celeste og Eirik med at stå overfor Mithraspræsten og give deres løfter til hinanden da hun var blot sytten og han var tyve.
Det var ingen nem start. Magnus blev født under tordenvejr og så var de forældre. Ingen af dem var rigtig klar til det, men de blev begge tvunget til at blive voksne. Kærligheden havde Celeste haft til Eirik hele tiden, men som de sammen skabte mere nyt liv, voksede den og blev dybere. Tvillingerne kom til og siden Burin.
Imens hun blev mor, blev Celeste også endelig udlært som helbreder. Hun havde nogen uddannelse fra barndommen, hvor hun havde lært at kontrollere sin gave, men nu blev den fostret af behov. Behovet for at tjene penge ved siden af Eiriks og ikke ende med at måtte dele sin krop med kvarterets mænd som hendes stedmor. Behovet for at hjælpe andre, unge kvinder, så de ikke endte i samme situation som hendes. Behovet for at have noget, der var helt hendes eget.
Det behov har ikke ændret sig gennem enogtyve års samliv med Eirik eller fire børn. Hun er nu kendt i kvarteret som helbreder og tager sig både af skrab og småskader og hjælper med fødsler, amuletter og andre ting, som beboerne i Håndværkerkvarteret har behov for.
Ægteskabet med Eirik har ikke altid været nemt. De er begge viljestærke og har haft mange skænderier. Oftest ender skænderierne på soveværelset, hvor de også finder hinanden igen. Det er dog blevet sværere og sværere at få plads til både sig selv og hinanden, især nu hvor Eiriks forældre også bor med dem i huset.
Datter af eventyrlystne mennesker, der slog sig ned et halvt land væk fra deres hjemby, blev Celeste selv frarøvet muligheden for eventyr, fordi hun faldt for Eirik og blev gravid. Nu, hvor hele byen er på den anden ende over rundrejsen, har hun dog set sit snit til at få sit eventyr. Hun har overtalt både hendes våbensmed og hans svende til at rejse med og kan ikke komme sig over hvor meget hun glæder sig.
OUT OF CHARACTER
BOX NAVN Mithras.
KONTAKT Råb ud i luften og håb.
HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja.
Shoutbox
Om siden
Om Falanie
Snart vil du blive medskaber af LM. Når du er færdig med den obligatoriske læsning, kan du begynde at skabe din karakter.
Du får direkte adgang til vores chat, så snart du registrerer dig, men hvis du vil hilse på, kan du se den inden da lige her (link) Vi er dog efterhånden mere aktive på Discord, hvor du også er meget velkommen til at hoppe ind, før du har registreret dig!
Discord (link)
Vores spil er fokuseret på hovedstaden Levagny. Her uddannes unge adelige til fremtiden som riddere, adelsfruer, magiudøvere og gejstlige og borgerne passer hverdagen i den store by. Der kan også spilles ude i lenerne, hvor lensherrerne råder, kæmper imod røverbander eller plotter deres egne intriger for at få mere magt. Mulighederne er mange i Falanie.
Taut: For at lave sidens oprindelige design
Night: For at skrive tekster og være historieklog
Lillith: For lån af tekster fra Tortall6th
Amarantha og KemikalieX: For at hjælpe med al driften af LM, så vi holder os rullende.
Zofrost, Gwen, Iso, Dalhoff, Alaric og Buske for at skrive tekster
Guest for at være her og bidrage med dig ♥
Celeste Våbensmed
Cbox-navn: Mithras
Alder: Otteogtredive
Tiltales: Madam
Erhverv: Helbreder
Lokation: Levagny
Nationalitet: Falanist
Civilstatus: Gift
Med: Eirik Våbensmed
Karakterark: Link
Post by Celeste Våbensmed on May 23, 2021 10:48:04 GMT
Post by Mithras on May 23, 2021 11:22:59 GMT