Gnitrende lys[Lysfest - P]

[Robion af Suilleaux]

Robion havde ikke for alvor forestillet sig det før, men det gjorde det ikke mindre interessant for ham nu. Tværtimod nød han dette uventede begær, som måske nok havde ulmet et sted i hans underbevidsthed.

Nu fokuserede han på øjeblikket, kyssede hende og lod sine hænder vandre over hendes hud. Kærtegnede mange dele, før en hånd til sidst fandt ind mellem hendes ben.

[Sophie af Lemaux]

Sophie væltede sig ikke i mænd; ikke fordi muligheden ikke bød sig. Men hun var kræsen, og det havde kun kommet hende til gode. Særligt nu hvor Robion førte sin hånd ned mellem hendes ben. Det fik hende til at holde vejret et øjeblik.

I lang tid var det hendes egne slanke og delikate fingre der kendte alle de rigtige knapper. De stod nu så tætte at hun kunne mærke brystvorterne strejfe hans hud hver eneste gang hun tog ind indånding. Hun bed ned i hans underlæbe før hun igen søgte hans tunge med sin.

Alt imens hun trak i snørrene der holdte hans bukser op, så også hun kunne komme ind hvor der var varmt.

[Robion af Suilleaux]

Der var intet forhastet over Robions bevægelser. Han var tålmodig, men også kyndig og tog sig tid til at udforske hende og hvad, der frembragte reaktioner.

Til gengæld hævede hans bryst sig også med en dyb indånding, da slanke fingre bekendtgjorde sig med hans egen fysik. Der var ingen tvivl om, at han værdsatte nærheden.

"Sengen," opfordrede han dæmpet, da han brød væk fra hendes læber og smilet havde som altid den lidt farlige kant, da han så ned på hende.

[Sophie af Lemaux]

At det var langsomt gjorde kun oplevelsen mere sensuel, og selvom det var nervepirrende og lysten støt voksede så ønskede hun ikke at han stormede afsted. - Ikke endnu.

Hendes øjne var lukket imens hun langsomt overgav sig til de små sug. Sophie holdte stadig om den spændte manddom mellem hendes hænder da han brød fri af de bløde og varme læber.

Hun sagde ikke andet end at hun kom med en bekræftende lyd som hun trådte frem mod ham og guidede ham mod sengen bag ham.

[Robion af Suilleaux]

Det havde været hans opfordring, men han hindrede hende ikke i at guide sig tilbage mod sengen. Da de nåede derhen, fandt hans hænder dog hendes hofter og bød hende dreje rundt, så det i stedet var hende, der havde ryggen mod sengen.

Som han gjorde, fandt hans læber hendes på ny og fingrene lukkede sig lidt fastere sammen om de bløde dele.

[Sophie af Lemaux]

Smilet der strakte sig over hendes læber viste flygtigt hendes tænder da Robion vendte hende om. Hun løsnede sit greb som i stedet gled rundt om hans skuldre. Roligt lænede hun sig tættere mod kysset.

Da hun trak hovedet væk var det kun for at få luft. Uden at sige noget gled hun ned på sengen.

[Robion af Suilleaux]

Robion fulgte efter uden tøven og uden at se sig tilbage. I det øjeblik vidste han ikke, at det blot ville være begyndelsen, men som natten strakte sig ud i en uendelighed, indtil det nær var lyst, havde han andre tanker.

I hvert fald var det morgen, før han endelig gik mod sine egne værelser - endnu engang tilfreds med beslutningen om at tage til universitetet - og i hans næsebor, hang endnu duften af røde krøller og varm hud.

Lukket