Gnitrende lys[Lysfest - P]

[Robion af Suilleaux]

Robions bryn skød let op over den uanstændighed, der lå i, at Sophie havde foldet håret ud, men det gjorde unægteligt ikke synet af hende mindre betragtende.

Langsomt, som en ulv, nærmede han sig; forventede, at hun også ville standse, når de nåede hinanden. Blikket gnistrede let, som han sagtnede farten og til sidst endte foran hende. Nakken blev bøjet og for første gang slap han selv den formelle tiltale.

"Sophie."

[Sophie af Lemaux]

Måske var det netop blikke som det Robion sendte til hende der fik Sophie til at tage så drastiske handlinger som at slå håret ud. Hendes skridt var rolige; tænk hvis han blot gik forbi hende. Hun sank en enkel gang da hun for alvor kunne mærke at han gjorde tegn til at ville stoppe.

Hendes lyse øjne søgte op for at møde hans og da hans mørke stemme endelig lød mærkede hun tydeligt nakkehårende rejse sig.

"Magus Suilleax" Blikket spillede flygtigt.

[Robion af Suilleaux]

Robion var et godt stykke højere end Sophie og stod tæt nok, til at han måtte bøje nakken let. Blikket funklede i de dunkle gange. De blev ikke nødvendigvis ved med at være alene længe, men det øgede blot spændingen.

"Er De blevet væk fra festlighederne?" spurgte han, blikket intenst.

[Sophie af Lemaux]

"Ikke bevist" bemærkede Sophie som et skævt smil trak dirrende op i mundvigen. "Jeg keder mig hurtigt til festlige selskaber" lød det ærligt fra hende. Hun havde været på vej hjem, da hun ikke havde regnet med at hende og Robions vejes igen skulle krydses.

Blikket søgte kort bag sig for at sikre sig at de stadig var alene.

[Robion af Suilleaux]

Robion stolede på sin hørelse til at advare om andre, for blikket hvilede fast på Sophie. Han delte ikke hendes holdning til fester, men lige nu var det underordnet og uden for hans interessefelt.

"Hvilken skam," svarede han, uden for alvor at lyde som om, at han ærgede sig over, at han havde fundet hende alene. "Og nu er De måske på vej for at finde bedre underholdning?"

[Sophie af Lemaux]

Måske var det lidt for højtideligt, og Sophie var nok mere til de mere løsslupne festligheder. Men noget syntes at ændre sig nu hvor Robion nu stod foran hende. Hendes hjerte slog hurtigt og hårdt og hun mærkede hvordan hans blik holdte hende fast.

"Ja, er det noget De kan tilbyde?"

[Robion af Suilleaux]

Robion blinkede langsomt, blikket ufravigeligt og smilet skævt, selvom det ikke afslørede tænderne. Og det var måske også netop det, der fik det til at virke farligt.

"Måske," medgav han og løftede en hånd. Lange fingre skubbede røde krøller tilbage fra hendes ansigt. "Hvad ønsker De af mig?"

[Sophie af Lemaux]

Hun burde ikke. Han var gift og havde børn og var allerede dér et territorium hun ikke skulle bevæge sig ind på. Men hun gjorde det alligevel. Da han fjernede den varme lok fra hendes ansigt slog hans berøring næsten gnister.

"Kys mig" bad hun.

[Robion af Suilleaux]

Robion var gift, men han havde tidligere delt seng med andre end sin hustru. Ikke fordi det var sket ofte, nødvendigvis, men han stod heller ikke tilbage for at følge sit begær og det brændte så absolut nu. Måske havde han også indirekte søgt en invitation hele aftenen, og nu hvor den lå der, havde han ikke tænkt sig at afslå den.

Fingerspidserne faldt fra hendes kind, men søgte til gengæld hendes hals og lagde sig mod den. Blikket brændte i hendes, som han tog et enkelt skridt frem, der opfordrede hende bagud; i ly af skyggerne på den dårligt oplyste korridor og i næsten samme bevægelse, bøjede han sig frem og lod læberne finde hendes.

[Sophie af Lemaux]

Forbindelsen mellem dem havde været magisk hele aftenen, og selvom Sophie havde været klar til at forlade festen før tid var hun alligevel glad for at han trådte tættere mod hende nu. Hun ville ikke have at han flyttede sin hånd, alene følelsen af den mod halsen fik hendes krop til at krible.

De gled ind i skyggerne og Sophie stoppede først da hun nået den kolde væg. Hun lukkede øjnene og lagde hovedet tilbage for bedre at kunne møde sine læber med hans. Hendes fingre bevægede sig mod hans robe og hægtede sig fast i det nederste af stoffets kant.

[Robion af Suilleaux]

Robions interesse havde i første omgang været vakt af den tydelige forbindelse, hun havde til Guderne og hvor gavmildt, de havde velsignet hende. Sidenhen var det dog mere end blot det, der havde vakt hans begær; hendes væsen, så uregerligt, men alligevel kontrolleret og selvom han ikke var en mand, der var stærkt forfalden til at forføre yngre komtesser, så gjorde han en undtagelse nu.

Ikke, at han tænkte på hende som en sådan. Hun var en kvinde og en ligesindet, en af de få, der kunne vise sig at være lige så værdig, som han og dét var mere, end hvad han kunne modstå. Læberne formede sig efter hendes, ikke krævende til en start, men heller ikke blot i et enkelt, stjålent kys.

Tværtimod var det som om, der skete noget, da deres læber mødtes og intensiteten steg, som han trådte helt tæt på hende. Lange fingre gled om i hendes nakke og ind i hendes hår, mens den anden lukkede sig om hendes talje og trak hende mod sig. Ønskede mere.

[Sophie af Lemaux]

Spillet var sat på pause fra det øjeblik at Robion havde indfriet hendes ønske om et kys. Han havde givet hende meget mere end det. Hun støttede sig til væggen og kunne mærke at allerede nu hvordan varmen steg hende til kinderne. Hans læber var bløde og smagen af vin syntes stadig at hænge ved.

Sophie trak mere luft og brød kort varigt kysset. De grønne øjne flakkede hen over det af hans ansigt hun stadig kunne ane i mørket. Hun bed ned i underlæben da hun lukkede sine fingre om hans hånd og førte den op af hendes krop og lagde den sigende over hendes bryst.

[Robion af Suilleaux]

Der var ingen tvivl om, hvad de hver især ønskede, for begæret var åbenlyst mellem dem og Robion, der ellers ikke holdt sig tilbage for en gåde, nød denne utvetydighed. Endnu engang gjorde hun det åbenlyst, at hun vidste, hvad hun ville og han var tiltalt af, at hun ikke tøvede med at tage det.

Selv kunne han nemt være tålmodig, men også det modsatte og med hendes opfordrende gestus, slap han førstnævnte helt. Lange fingre lukkede sig fast, men ikke hårdt, mod det tildækkede, men endnu bløde fremspring, mens den anden hånd fandt hendes hofte og tog et fast greb der.

Med et minimalt skridt, havde han hende helt tæt op mod den kolde mur og blikket brændte i hendes i skyggerne, mens et farligt smil strejfede læberne. Han var ikke en mand af få ord, men lige nu sparede han på dem og holdt blot hendes blik nogle sekunder endnu, før han bøjede sig frem og krævede et nyt kys.

[Sophie af Lemaux]

De havde iagtaget hinanden det meste af tiden, og de gange deres øjne havde mødtes havde gnisterne fået frit løb. Fantasierne var blevet skubbet i gang og Sophie havde fået åndenød hver eneste gang de mørke øjne havde søgt hendes lyse ansigt. At de stod sammen nu, varme og klar til hinanden var kompleks og inviterede kun til kaos.

Men Sophie var tiltrukket af kaos og spænding, hvilket Robion snart ville mærke. Let skød hun hovedet tilbage da hans berøringer blev mere markante. Hårdt bed hun ned i underlæben imens de grønne øjne langsomt skiftede med at være åbne og lukkede.

Et støn blev kvalt mellem deres læber endnu engang. Sophies fingre gled ned over hans mørke robe til hun til sidst kunne lade dem glide op under og mærke varmen fra hans krop.

[Robion af Suilleaux]

En illing løb ned over Robions rygrad over hendes støn, der kunne være afslørende for eventuelle forbipasserende. Han lod dog hendes hænder vandre ind bag tunikaen og kyssede hende dybt i nogle øjeblikke endnu, før han til sidst brød væk og mødte hendes blik i halvmørket. Tænderne var svagt synlige i skæret fra den nærmeste fakkel.

“Mh,” sagde han dæmpet og løftede spidsen af tommel- og pegefinger til hendes hage. Tiltede den let op mod ham, mens han selv så på hende gennem let nedslåede øjenlåg og uden at bøje hovedet meget. “Ikke mere her.”