Gnitrende lys[Lysfest - P]

[Sophie af Lemaux]

Bag en stor dør et stykke derfra kunne man høre latter og musik. Glas der stødte mod hinanden, tunge trin og klap som der blev danset. Festlighederne ville ikke ende lige foreløbig og selvom Sophie burde blive distraheret af det, syntes der hos hende at være helt stille.

Mørket der omsluttede dem, den kolde mur bag hende og Robions blik mod hende gjorde at alt andet lyd forstummede. Hun havde ikke lyst til at han skulle slippe hende, men hun vidste at det måtte høre op før eller siden. Langsomt løftede hun hovedet og fulgte hans bevægelse.

"Magus Suilleaux ville måske gøre mig den ære at følge mig hjem til byhuset. Jeg kan forsikre dig om at rygtet omkring mine manglende tjenere er rigtige" Hendes grønne øjne blev næsten som flammer da invitationen lød.

[Robion af Suilleaux]

Robion havde ikke hørt dette rygte, men ville heller ikke tage sig meget af det uanset. Tjenestefolk var skygger, og selvom man ikke skulle undervurdere deres viden, så forstod de fleste også at holde tand for tunge, hvis de gerne ville beholde deres plads. Hans blik hvilede på hende og spøgelset af et smil rørte hans læber, som hans tommelfinger gled over hendes underlæbe.

"Mh," slap det ham. "Det havde været meget mere praktisk, om du havde holdt til på universitetet," drævede han med et blik, der glimtede let. Det var mere uforstyrret, og han foretrak det ærligt der. Men hvad vidste han om, hvad hun havde af ejendele der.

[Sophie af Lemaux]

Sophie havde slet ikke tænkt over hendes værelse på Universitetet som stod hende til rådighed og som hun flittigt brugte når timerne blev for sene og hun ikke kunne nå hjem. Skulle hun være helt ærlig foretrak hun det der; omringet af hendes største interesser og velvidende om at nogen skulle passe på de elever der boede der.

"Jeg har et værelse" bemærkede hun med et blik der nu blev langt mere mørkt. ".. og en seng"

[Robion af Suilleaux]

Robion havde ingen skam over at foreslå et bedre sted og var da også tilfreds med, at hun accepterede det. "Ganske praktisk," medgav han med et let funklende blik, før han trak sig tilbage fra hende.

Snart efter havde de forladt paladset, og der var stille, omend aldrig helt tyst, da de ankom til universitet og den fløj, hvor underviserne boede.

[Sophie af Lemaux]

Var det for nemt? Hun mente ikke det var skrevet til deres fordel endnu at de bevægede sig ned mod byen for at fokusere på hinanden i Lemaux familiens byhus. Nok boede hun der primært alene, men hendes to brødre kunne man godt komme til at rende ind i, i tide og utide.

Lige nu ville hun ikke riskikere noget, og det var tydeligt for hende at Robion heller ikke mente det. Hun fandt sin nøgle frem, og drejede den hurtigt op for at minimere for meget knirken i mekanismen.

Hun regnede med at han selv fik lukket døren efter sig og i stedet besværet hun sig med at tænde et par af de store lys.

[Robion af Suilleaux]

Det havde været et meget bedre valg at tage til universitetet end til hendes families byhus, hvor hans tilstedeværelse let kunne blive mere skandaløs. Universitetet havde sine egne spilleregler og der var intet fordækt i, at han mødtes med en kollega. At noget ganske andet var sandheden, rørte ham ikke.

Hans blik hvilede da også intenst på Sophies skikkelse i mørket og før hun kunne nå over til lysene, havde han gjort en håndbevægelse, der fik flammerne til at blusse op fra vægerne. Tænderne blev blottet i et rovdyrsmil.

[Sophie af Lemaux]

Sophie stoppede op på halvvejen da flammerne pludselig viste sig. Selvom hun ikke var bange mærkede hun alligevel hendes hjerte springe et par slag over og efterlod en hård banken. Hun trak vejret dybt ind. Kun dele af værelset var oplyst, og hvis man stod tæt nok mod væggen ville man kunne gemme sig fuldstændig.

Hun vendte sig ikke om. I stedet begyndte hun langsomt at løsne snørrene i sin kjole så hun nemt kunne trække den over hovedet. Til sidst var det kun den lyse krop der var oplyst af rødt. Hun trak nettet væk og lod krøllerne få frit fald ned over hendes ryg.

[Robion af Suilleaux]

Robions smil var afdæmpet og blikket intenst, som han betragtede hende i skæret fra sin gave. Han blev stående og så til, som ilden kastede sit skær over hendes nøgne hud.

Først da hun var helt blottet, men endnu bortvendt, nærmede han sig. Han sagde dog intet og rørte hende ikke. Ikke endnu.

[Sophie af Lemaux]

Alene det at hun vidste at han betragtede hende var nok til at få hendes hår på armene til at rejse sig. Hendes vejrtrækning var rolig, og det var kun grundet brysternes lette hævende bevægelse at man ville bide mærke i det.

Hun førte en hånd ned over den blottede krop, og lod fingrene glide let over den allerede let varme midte mellem hendes ben.

[Robion af Suilleaux]

Robion havde ganske meget selvkontrol, men det var ikke den eneste årsag til, at han ikke blot farede hen til Sophie. Han nød den søde pine og endnu mere, hvor ubekymret hun var. Ingen usikkerhed, som alligevel ikke tiltalte ham. Nogen var vilde med uskyldighed. Han var ikke en af dem.

Han nærmede sig, trådte rundt om hende, som et rovdyr, der kredser om sit bytte. Blikket gled over hende, tog synet af hende ind, men han rakte ikke ud efter hende. Ikke endnu. Ikke før, hun selv opfordrede ham til det.

[Sophie af Lemaux]

Det var helt magisk, og Sophie kunne mærke hvordan de få flammer rungede i hendes indre jo tættere Robion kom på hende. Først da hun mærkede at han stod foran hende åbnede hun øjnene.

"Hvad tænker du?" spurgte hun let da hun trådte det sidste skridt mod ham. Hænderne gled op over overdelens mørke stof som hendes fingre let lukkede sig om.

[Robion af Suilleaux]

Robion var tilfreds, da det blev hende, der krydsede grænsen. Han kunne godt lide kontrollen, men også, at Sophie tydeligvis ikke bare blindt ville overgive den. Ikke underdanig.

"Er det vigtigt?" spurgte han dæmpet og med et farligt smil, som hans fingerspidser fandt hendes hals. De gled op langs den, indtil han kunne skubbe hendes hage op mod sig.

[Sophie af Lemaux]

Det var ikke fordi at de behøvede at tale med hinanden imens. Men hun havde haft lyst til at høre hans tanker længe nu. Hun ville gerne vide hvad hun gjorde ved ham. Hun lagde hovedet en anelse på skrå og strakte den en smule i et forsøg på at mærke flere af hans kærtegn.

"Mmh.." mussede hun let, selvom hun med hendes lette suk også fortalte at det kunne være lige meget. De grønne øjne, hvis farve blussede op i ilden festede sig i hans mørke blidt. Hænderne fumlede med de mørke lag. Det var ikke kun hende der skulle stå fuldstændig bar.

[Robion af Suilleaux]

Robion var ikke en, der delte ud af sine inderste tanker, hvis ikke han selv var indstillet på det. I nuværende tilfælde var det dog mest et spørgsmål om spillet og hans blik glimtede let.

Han sagde dog ikke mere, men bøjede nakken ned og fangede sine læber med hendes, uden at han hindrede hendes arbejde med at løsne tøjet.

Hans fingre gled ned over hendes ryg; strejfede kun med fingerspidserne, kun afbrudt, da han måtte trække sig bort for at få tunikaen af.

[Sophie af Lemaux]

Det gjorde hende ikke noget at han ikke gav hende hvad hun ville have i form af ord. Det skulle han nok komme til med tiden. I stedet nød hun bare den stille dans mellem dem og kunne knapt nok tage sit blik fra ham. Et sus skød igennem hendes krop og et opgivende suk forlod hendes læber som han igen indtog dem.

Fingrende spredte sig let ud over den blottede torso da tunikaen endelig var blevet løftet fri. Let bøjede hun sig frem for at plante kys mod hans skulder og fortsatte ned over den markerede brystkasse.

De var langt mere rolige end hun først ville have antaget; de gange hun havde forestillet sig ham for sig. Nu da det endelig skete ville hun nyde hvert eneste øjeblik af den forbudte elskov.