Faret vild (s)

[Mirielis af Lemaux]

Mirielis vejrtrækning var blevet noget hakkende, og flere små lyde syntes at finde vej mellem hendes læber, som på samme tid kunne være optaget i uendelige kys.

Da hun mærkede ham tættere end nogensinde gippede det let og hendes arme knugede sig i et par sekunder tættere omkring Elyots ryg og skuldre.

Hun burde have tænkt hvilken dårlig idé det var, men lige nu var alt hun ville at føle sig tættere med kronprinsen end nogensinde. Derfor nikkede hun langsomt. Efter han havde givet hende lidt plads fik hun hævet sig en anelse fra høet så hun med nemhed kunne trække brogerne ned over sine hofter og ben. De blev skubbet ud til siden og Mirielis måtte se op på Elyot med et par store mørke øjne.

"Jeg.. Jeg har kun læst om det. Men jeg ved ikke.. Hvordan starter vi?" hviskede hun.

[Elyot af Falanie]

Elyot så forbløffet ned på Miri. Hun havde læst om det? Hvor i alverden læste pæne adelsfrøkener om dét. Han blinkede.

"Uhm..."

Det at hun spurgte fik ham til at føle sig vanvittig akavet og blusse i kinderne. Han måtte synke og komme sig over afbrækket, før han rømmede sig lidt. "Bare... Læg dig ned," bad han og håbede at hun ikke snakkede videre.

[Mirielis af Lemaux]

Mirielis vidste ikke hvor det kom fra. Normalt var der ingen der vidste hvilke slags bøger hun læste. Så hun var lettet over at Elyot virkede til at lade det passere forbi. Hun havde det stadig varmt og i et øjeblik syntes den sidste udvej at vise sig. Det var nu hun skulle rejse sig op og få sit tøj ordenligt på igen, hvis hun ønskede at beholde sin værdighed.

Men da blikket flakkede hen over de svage optegnelser af hans ansigt i mørket mærkede hun hvordan hun helt automatisk lagde sig ned igen. Hun var helt uden en trævl på kroppen. Men hun frøs ikke.

[Elyot af Falanie]

Nogen mænd ville sikkert have fundet det spændende, at kvinden foran dem havde læst erotiske bøger, men Elyot var helt ny til konceptet i både teori og praksis og blev bare intimideret af det. Han havde ellers tænkt at han ville være den erfarne nu, efter sin ene nat med Caspians kvinder.

Der tog han fejl. Det tog ham et par øjeblikke at sluge, før han selv kom ud af sine broger og fandt tilbage over Miri. Hun var dog stadig uendelig smuk, som hun lå der, så han kyssede hende og glemte at være akavet. Snart efter lå de næsetip mod næsetip, imens han forsigtigt fandt vej ind i hende. Alle fem af Caspians kvinder havde været ivrige efter ham eller opført sig sådan, men de havde jo også været erfarne. Han vidste ikke hvor ivrig Miri ville være. Måske var adelskvinder anderledes.

[Mirielis af Lemaux]

Mirielis var endnu engang lettet over at stemningen var ved at glide tilbage til hvor den var før. For da Elyot lagde sig helt tæt mod hende og hun mærkede varmen fra begge deres kroppe glemte hun også helt at hun ikke havde nogen rigtig erfaring.

Hun måtte dog knibe øjnene sammen og trække vejret roligt da han fyldte hende. Den sammentrukne krampeagtige følelse sad ved i et øjeblik og på et tidspunkt var det næsten som om hun var ved at græde. Men Elyot var rolig og det gjorde det hele meget nemmere.

Hendes fokuserede vejrtrækninger blev snart mere varme og hendes suk forvandlede sig til et let støn. Helt automatisk, som havde hun prøvet det før trak hun benene en smule længere op. Armene lagde sig omkring Elyot og hendes fingre gled kærtegnende rundt i hans mørke hår.

[Elyot af Falanie]

Elyot var ikke nødvendigvis rolig, men han sørgede for at være langsom og hævede sig lidt op, så han kunne se Mirielis' ansigt. Hun så ikke ud som om hun havde det skidt. Tværtimod gav hun ham bedre plads og hendes fingre gled ind i hans hår. Han tog en dyb indånding og stødte dybt ind i hende, før han stoppede op et øjeblik.

"Kan du lide det...?"

[Mirielis af Lemaux]

Mirielis skubbede sig selv en smule tættere på for at imødekomme hans stød. Hendes mund skiftevis halvt åben og læberne sammenbidt presset sammen for ikke at give deres elskovsrede til stede. Hun kiggede op på ham med et par dybe brune øjne, der holdte hun hans blik imens en hånd let gled over hans kind.

"Ja." hviskede hun og lænede sig op for at kunne kysse ham. "Det føltes virkelig dejligt" Det havde været en svær start, akavet og ukendt smerte, men nu passede de sammen som to brikker.

[Elyot af Falanie]

Perfekt. Det føltes dejligt. Det føltes fuldstændig fantastisk, selvom høet stak lidt. Elyot stønnede tungt og kyssede Miri lidt fraværende. Hun var så dejlig. Hun føltes så godt.

Han prøvede at holde igen og være langsom, fordi han havde skyndt sig at trække information ud af Caspians kvinder, men det var svært ikke at blive tabt helt i fornemmelsen af Miri. Hans læber dvælede mod hendes, som han stoppede op et øjeblik og forsøgte at få både vejret og at skubbe det uundgåelige lidt.

[Mirielis af Lemaux]

Støn og dybe suk forlod Mirielis, samt hans navn et par enkle gange. Hun var helt væk i følelsen af dem forbundet på den måde, og hun forstod nu hvad Gisella havde ment da hun for nogen dage siden havde fortalt om hendes egen oplevelse.

Da de lå stille, fik hun muligheden for at nyde det hele, og lå i de første sekunder bare og tog det hele ind. Blidt lukkede fingrene sig om hans hår før de fortsatte ned over hans skuldre.

"Der er noget jeg gerne vil prøve." hviskede hun hæst.

[Elyot af Falanie]

Elyot hævede begge bryn over Mirielis. Hun havde læst bøger om det, hun ville prøve ting? Han var ganske uforberedt på så eventyrlysten og informeret en komtesse. Han ville bare gerne levere lidt mere end et par ryk med hofterne.

Han tog en dyb, langsommelig indånding og slog øjnene op.

"Hvad?"

[Mirielis af Lemaux]

Mirielis lagde sin hånd mod Elyots brystkasse for blidt at skubbe ham tilbage glide ud til siden så hun i stedet kunne guide ham ned at ligge.

Det lange mørke hår svang sig ned over hendes skulder og bryster da hun fik sig sat med et ben på hver side af Elyot.

Hun kunne mærke varmen om hendes kinder, og hun var lige på grænsen til ikke at turde. Men med et roligt suk tog hun sig sammen og tog fat om omkring hans manddom for roligt at glide ned over ham.

[Elyot af Falanie]

Elyot strittede først imod. Han havde overhovedet ikke lyst til at skulle væk. Til sidst overgav han sig dog og landede på ryggen i en mere ukomfortabel stilling med flere strå i ryggen.

Mirielis sank distraherende ned over ham, men han kunne ikke helt fokusere for følelsen af at blive spiddet af hø. Det forhindrede ham i at nyde det helt så meget og pludselig virkede slutningen meget langt væk for ham.

[Mirielis af Lemaux]

Elyot ville føle den samme stikkende irritation ved høet som Mirielis selv havde gjort. Men det var ikke en tanke hun havde overvejet da modet havde vist sig i hende.

Langsomt i rolige bevægelser bevægede hun hofterne præcis som hun havde fantaseret sig til når hun havde læst en af hendes kærligheds romaner sent om aftenen over et enkelt brændende stearinlys.

Selvom brysterne ikke var voldsomt store mærkede hun alligevel hvordan de bevægede sig i takt til hendes rytme.

[Elyot af Falanie]

Elyot var ikke hensat totalt i nydelsens vold mere, men han var heller ikke tæt på upåvirket af Mirielis, der vuggede over ham. Hendes bryster bevægelse sig lige i hans synsfelt og han rakte op for at lukke hånden om et af dem og røre ved det.

Hun fik et enkelt støn over hans læber, men snart efter stak et nyt strå. På den måde holdt han længe, distraheret af hø, men alligevel for meget på kanten til at afbryde. Tydeligvis nød Mirielis det også og det kunne han ikke helt tage fra hende. Hun var meget smuk, når hun red ham.

[Mirielis af Lemaux]

Mirielis kunne tydeligt mærke hvordan den nye bevægelse satte sig i små smerte omkring hendes hofte, og da hun ikke kunne mere lænede hun sig langsomt ned over Elyot. Armene hvilede mod høet og fik det tæmmet så meget at det ikke stak hende lige med det samme.

Mørke lokker gled ned på hver side af hendes ansigt, da hun løftede hovedet for at fange hans blik i mørket. Hun lod sine læber ramme hans i et sigende lidenskabeligt kys; dem fik de ikke givet hinanden mange af da det desværre virkede besværligt hvis man skulle gøre det på samme tid.

"Det føltes så dejligt, når du rør ved mig på den måde" hviskede hun.