Faret vild (s)

[Elyot af Falanie]

Elyot smilede skævt og nød den lille historiefortælling. Han gad dog ikke snakke om kedelige fester og viftede spørgsmålet lidt af.

"Så hvis jeg havde fundet dig lidt hurtigere kunne jeg have fanget dig i en vindueskarm eller leget tagfat med dig i haverne?" Han klemte let om hendes hånd. "Kysset dig bag et gardin, uden at nogen vidste det?"

Han lænede sig langsomt imod hende. "Du er frygtelig køn, nådigfrøken Mirielis," mumlede han. "Smuk. Sød."

[Mirielis af Lemaux]

Mirielis havde intet imod ikke at få svar på sit spørgsmål. Der mest af alt havde været en formalitet for ikke at virke uinteresseret.

Hendes kinder kunne næsten ikke blive mere varme som Elyot syntes at komme tættere på. "J-ja.." halvstammede hun.

"Vi behøver ikke er gardin for at du må kysse mig, deres kongelig højhed" svarede Mirielis der næsten ikke vidste hvad hun skulle gøre med komplimenterne.

"Mine kinder vil foreviget være mærket af dine ord" hviskede hun og så ham dybt i øjnene.

[Elyot af Falanie]

Hun behøvede ikke sige det to gange. Elyot smilede og strøg hendes kind med to fingre, før han lænede sig helt ind til hende og kyssede hende insisterende.

Hun var så køn. Han var betaget og hans tanker var for længst vandret til hvordan hun så ud uden tøj på. Hun havde ikke så store bryster, men han kunne sikkert dvæle mellem dem i et ocean af tid alligevel, hvis hun lod ham.

[Mirielis af Lemaux]

Hun havde tænkt på det mange gange. Hun havde dagdrømt om hvornår hun ville få mulighed for igen at mærke hans læber mod sine. Denne gang var hun dog forberedt og lænede sig derfor tættere ind mod ham. Undersøgende lod hun sin hånd finde hvile mod hans side hvor fingrene let lukkede sig om skjortens stof.

Stalden var i forvejen lun og blandede med høet og sommerfuglene følte Mirielis sig varmere end nogensinde. Hun trak luft ind gennem næsen i et forsøg på at forlænge sødmen af kysset. Alene følelsen af Elyots nærhed fik hende til at sukke dybt mod hans læber.

[Elyot af Falanie]

Elyot nød de små tegn på overgivelse. Han kyssede insisterende og opslugt og pillede snart lidt ved hendes side.

Hænderne strøg over kjolens stof de steder den sat tættest på hendes hud og han drømte om at have hende nøgen og glide ind mellem hendes ben eller læber.

[Mirielis af Lemaux]

"E-elyot.. Deres kongelige højhed" hviskede Mirielis og trak langsomt hovedet tilbage for at kunne se op på hans ansigt hvor smilet krusede på hans læber.

"Må jeg se dem uden skjorte?" spurgte hun og måtte slå blikket ned i svag forlegenhed over hendes skandaløse forespørgsel.

[Elyot af Falanie]

Elyot frygtede at Mirielis ville trække sig nu, bede ham holde inde og flygte igen. Han tog en dyb indånding, før et endnu mere tilfreds smil skilte hans læber. Han kneb øjnene en smule sammen.

"Kun hvis du også tager to stykker tøj af," mumlede han drillende. Han løsnede sin ydre tunika og trak den over hovedet, så han kun havde underskjorten på.

[Mirielis af Lemaux]

Noget i hende sagde at hun burde. Hun skulle slet ikke have indledt i et mødes med ham, et hemmeligt sted. Men Mirielis ville kun bedrage sig selv hvis ikke hun erkendte at noget hos kronprinsen vakte blussende følelser op i hende.

Hun bed ned i underlæben før hun langsomt trak de gyldne snore op i siden af kjolens første lag. Hun måtte rykke lidt på sig for at få det fri så hun til sidst kunne trække sig ud af den. Hun sad næsten i det samme som før og komtessen syntes næsten det var snyd og det tog hende ikke mange sekunder før hun tog beslutningen om også at fjerne det sidste kjolelag så også hun sad tilbage i sit undertøj.

[Elyot af Falanie]

Elyot fulgte, da Mirielis trak overkjolen af. Han sad på knæ i høet i bar overkrop og lænede sig tilbage mod sine hæle. Blikket fulgte hende sultent, da hun trak underkjolen af. Hendes bryster blev synlige for ham og han sugede synet til sig. Mirielis, kun i broger. Uendelig køn, som hun hende fået trukket sit hovedlin af med en af kjolerne og han også kunne se krøllerne inde under.

"Mithras," mumlede han. "Hvor er du smuk."

Han lænede sig frem og trak hende ind i endnu et kys. Den frie hånd søgte et varmt bryst for at kuple håndfladen om det.

[Mirielis af Lemaux]

Mirielis gøs. Aldrig havde nogen set hende så bar og hun følte sig næsten sårbar selvom der ikke var meget lys. Det mørke hår faldt ned langs hendes bare skuldre og snoede sig hele vejen ned langs midt på ryggen. Hun havde aldrig set sig selv som køn, ikke som Gisella af Suilleaux der også var langt mere social end hende selv. "Syntes du virkelig?"

Løberne søgte igen hinanden og det kom som et sus af adrenalin. Hun løftede sine arme en smule for at lægge den ene hånd mod hans brystkasse og den anden støttede sig mod hans skulder.

Det kriplede ved hans kærtegn. Følelsen havde hun prøvet før, men kun fra sig selv; og det var noget ganske andet når det nu var ham.

[Elyot af Falanie]

Elyot brummede sin bekræftelse lavt mod Mirielis' læber. Hun var smuk. Glat og blød og fin. Hendes bryster var som to, kegleformede overraskelser og han undersøgte dem begge på tur, imens han kyssede hende.

Da de blev hårdere blev han mere entusiastisk og han slap hende med en hånd for at give sig til at binde sine hoser fri af bæltet.

"Læg dig ned," bad han lavmælt.

[Mirielis af Lemaux]

Mirielis var forundret over de støn der forlod hende, selvom de for nu var skjult på høloftet gjorde hun sit for de ikke blev hørt. Hendes fingre gled gennem de mørke krøller i lette kærtegn imens hun ivrigt lod sin tunge danse med hans.

Hun trak vejret dybt ind ved hans ord og hun vidste godt at hun burde have overvejet det mere end de tre sekunder det vendte i hende. Hun lagde sine kjoler ned bag sig for at høet ikke kradsede hendes ryg og derefter gled hun ned at ligge.

[Elyot af Falanie]

Elyot var stangliderlig og lidt besværet i sit forsøg på elegant at få sine hoser op. Der var lidt for mange knuder og sløjfer, men til sidst kunne han da skubbe dem ned og sparke dem af sammen med støvlerne, så han var tilbage i høet i sine braies. Det var ikke nødvendigvis det bedste underlag, så han kravlede hurtigt hen over Mirielis og fik knæene mod hendes kjoler i stedet. Mithras, en sang ville være mere behagelig, men han måtte leve med den manglende komfort for at få hende.

Endelig over hende, lænede han sig igen ned og kyssede hende ivrigt. Den ene hånd blev aflastet og fandt igen et blødt bryst, som han rørte til det blev lige så hårdt som før. Imens lå han og pressede sit underliv lidt imod hendes, sigende, men endnu ikke initierende mere. Han havde forstået at de fleste piger ikke satte pris på at man bare flåede tøjet af dem og trykkede sig ind mellem deres ben. Miri var ingen af nattens kvinder.

[Mirielis af Lemaux]

Det hele gik hurtigt. Hun havde ikke forestillet sig at hendes første gang med en mand skulle ske på et høloft og at de ville ligge på hendes kjole. Det var ikke så romantisk som Gisellas historie. Hun trak vejret dybt et par gange for at forberede sig selv.

Da Elyot endelig kom ned til hende løftede hun sine arme for blidt at lægge dem om ham. Fingrene knugede sig mod hans muskler og trak benene op for at give ham bedre plads. Hun mærkede tydeligt hans iver og gengældte hvert eneste kys mindst lige så insisterende.

Lige nu var det måske meget godt at de begge havde under benklæder på så hun kunne vænne sig lidt til følelsen om at have ham liggende så tæt på. 

[Elyot af Falanie]

Elyot var vanvittig ivrig. Han svælgede i at kysse komtessens mund og røre ved hendes bløde, små bryster. Snart kyssede han hendes kind og ned over hendes hals. Han skubbede sig tæt på hendes underliv og stønnede lavt i hendes ører ved følelsen af varme.

"Du er så dejlig," mumlede han. "Vil du tage dine broger af?"