Faret vild (s)

[Elyot af Falanie]

Elyot var langt fra vandt til at lade en kvinde føre i dansen, men det var et kuriosum og for en gangs skyld gav han det et forsøg. Hans grønne øjne gnistrede let, som hun nynnede en melodi med en velkendt rytme. Han trådte tæt på hende, da muligheden var der og lagde en dristig hånd på hendes hofte, som de drejede rundt sammen.

Det var alt sammen lettere skandaløst uden nogen andre til stede, men hvis hun ikke sagde fra, så havde han ikke tænkt sig at lade være. Han smilede skævt til hende, snurrede rundt med hende og lukkede på et tidspunkt hånden om hendes, varm og lille.

[Mirielis af Lemaux]

Hun burde have takket nej. Hun burde have insisteret på at nogen var sammen med dem. Men Elyot var kronprins og Mirielis var mildes talt en smule smittet af hans charme; eller intimideret af hans rang. Han havde ikke været andet end venlig og selvom skindet kunne bedrage fik hun ingen vibrationer fra ham at han ville gøre hende fortræd.

Hun var god til at lære fra sig; at dansen ikke var kompliceret hjalp en smule. Til sidst endte hun med at lade sig føre da det virkede til at Elyot havde fundet vane i gentagende trin. Hun nynnede stadig melodien, først da deres blikke igen mødte hinanden og det trak skævt i hans mundvige døde den hen.

"De er et naturtalent, Deres kongelig højhed" roste hun.

[Elyot af Falanie]

Elyot var intet naturtalent, men han havde været trukket gennem danseundervisning siden han kunne gå, så det var ikke længere så svært at lære en ny dans. Opfordret af muligheden for at komme tæt på den kønne, smilende komtesse, gjorde han sig umage. Hans blik glimtede lidt over hendes kompliment og hans hånd fandt hendes hofte igen, som han trådte tættere på hende.

"De er en dygtig instruktør, Nådigfrøken," svarede han lavmælt. "Og en meget charmerende kvinde."

[Mirielis af Lemaux]

Blikket blev slået ned i forlegenhed. Hun mærkede med det samme to varme pletter mod hendes kinder. Hun måtte tage en rolig indånding før hun løftede hovedet og lod de brune øjne søge hans ansigt igen.

"De er alt for venlig, Deres kongelig højhed" svarede hun og mærkede hvordan hendes fingre let bevægede sig i hans hånd. Hendes hjerte sprang et par slag over og selvom hun burde have trådt et skridt tilbage i deres dans blev hun stående.

[Elyot af Falanie]

Elyot tog en dyb indånding og mærkede det tumle lidt rundt i sit mellemgulv. Hun var frygtelig køn. Han havde det varmt.

"Slet ikke, Komtesse," forsikrede han. "Jeg er dybt charmeret af Dem. Fristet til at udnytte, at vi er alene."

Hans tommel strøg over hendes håndryg.

[Mirielis af Lemaux]

Mirielis følte sig temmelig ør, og det hjalp ikke det mindste at Elyot var så charmerende. De var holdt op med at danse og hun stod nu blot og var væk i hans betragtende blik.

"Vi har lige mødt hinanden. Deres kongelige højhed. Hvis de blot kendte.." De mørke øjne søgte væk og Mirielis drejede hovedet.

[Elyot af Falanie]

Elyot tænkte på hendes søster, som havde afvist ham. Ganske givet ville hun gøre det samme, men inden hun kunne nå det, havde han brudt helt med reglerne for ridderlig opførsel og lænet sig frem for at trykke læberne flygtigt mod hendes.

Han trak sig snart tilbage og klarede halsen.

"Jeg beklager, Nådigfrøken. Jeg kunne ikke modstå fristelsen."

[Mirielis af Lemaux]

Selvom kysset var flygtigt, føles det som længere tid. Mirielis lænede sig ind mod Elyots læber og vaklede let på tåspidserne da det var ovre. Hun kunne stadig mærke det i en let prikkende fornemmelse efter. Hun blinkede med sine øjne som var hun lidt småforvirret.

Hun ville gerne sige noget, Et eller andet. I stedet trådte hun tilbage og nejede halvfærdigt før hun vendte om og forlod salen. Hun var ildrød i hovedet.

---

Hun havde ikke vidst hvad hun skulle have gjort anderledes. Noget i hendes mave havde vendt sig, og følelsen af kronprinsens læber mod sine sad stadig i hende som var det lige sket. Hun havde gjort hvad hun kunne for at undgå ham, men da hendes blik uundgåeligt betragtede ham til den afsluttende fest fangede hun sig selv i at lade de sit blik møde hans.

[Elyot af Falanie]

Han var gået for langt, var for selvsikker efter sin nat med skøgerne, men rystede det hurtigt af sig. Han tænkte ikke meget på Komtessen igen før han pludselig fangede hendes blik henover de andre gæster til festen. Hans mundvige sitrede lidt og han hævede et bryn.

Så, efter en stund, begyndte han at nærme sig langsomt, men bevidst, indtil han stoppede foran hende med et skævt smil. "Nådigfrøken Suilleaux. Hvordan er Deres aften?"

[Mirielis af Lemaux]

Det sitrede også hos Mirielis, selvom hun også mærkede noget i sig trække sig væk. Hvad havde hun gang i? Hun rankede sig en smule og lod skuldrende falde en smule som hun tog en rolig indånding.

"Deres kongelige højhed" hilste hun imens hun bøjede hovedet og nejede for sin kronprins. Igen mødte hun hans blik. "Frygtelig kedelig" svarede hun som smilet strakte sig bredt i en flygtig mine.

"De klarede dansen godt, også de komplicerede trin" roste hun.

[Elyot af Falanie]

Elyot smilede skævt og hævede et enkelt bryn let af Mirielis' kompliment. "Mange tak, Nådigfrøken. Jeg havde en god læremester."

Hans blik spillede. Hvis nogen overhørte dem, ville de ikke ane at det var hende han talte om. "Jeg er smigret over at De lagde mærke til mig. Hvem tog Deres første dans?"

[Mirielis af Lemaux]

Mirielis øjne spillede, og hun bøjede kort hovedet og tog imod hans kompliment. Man kunne ikke se det på hende holdning, men hendes hjerte slog voldsomt afsted og det føltes næsten som om at det hvert øjeblik kunne springe ud af brystet på hende.

Sandheden er at jeg ikke har kunne stoppe tænke på dem. Dit kys har efterladt mig sulten for mere.

"De er svær at undgå, Deres kongelige højhed" svarede hun blødt. "Jeg er bange for at ingen finder mig interessant som dansepartner" kom det ærligt fra Mirielis.

[Elyot af Falanie]

Elyot rynkede panden let over sådan en dum kommentar, men hendes ydmyghed var ikke helt tabt på ham. Hun var meget lidt skræmmende og det gjorde det nemt at føre sig frem. Det var ikke ligesom den sure, ligefremme prinsesse, som han havde danset sin første dans med. Hun var ikke det mindste ydmyg eller nem at imponere.

"Det er jeg forsikret om, at De ikke har ret i, Nådigfrøken. Men hvis vi skal give dem lidt forsmag på fornøjelsen og åbne flere blikke op, vil De så ikke lade mig byde Dem op til den næste?"

Han tilbød hende galant sin hånd.

[Mirielis af Lemaux]

"Det vil være mig en fornøjelse" svarede Mirielis. Hun kunne af gode grunde ikke tilføje at hun havde nydt sidste gang. Det krævede kamuflerede sætninger som hendes hjerne ikke besad med så hurtig en udførelse. Det eneste hun kunne mærke var de brændende kinder.

Selvom hendes hånd skælvede let faldt den til ro da hun mærkede Elyots fingre lukke sig om hendes og førte hende ud på dansegulvet. "Har Deres kongelige højhed nydt Aren?"

[Elyot af Falanie]

Elyot nød at kunne byde Mirielis op. Han havde fejlet i at flirte ordenligt med hendes lillesøster, Gisella af Suilleaux , og det gik mindre end strålende med Frieda af Hasnea , så det var meget bekræftende, at han faktisk kunne charmere nogen. Derfor holdt han sig heller ikke tilbage. Positiv respons var en kæmpe motivationsfaktor.

"Aren har været ganske acceptabel. Den bedste del var danseundervisningen," svarede han og smurte måske lidt tykt på. "Afslutningen på den brød jeg mig også om, selvom min underviser stak af lige bagefter."

Han smilede drillende. "Bør jeg mon føle mig afvist?"