Håbløse unger.

[Svea Købmand]

Svea var også opslugt af kysset og opdagede næsten ikke at han havde rørt hendes bryst, før han trak sig væk.
"Det gør ikke noget, men måske vi skal vente lidt med.. det." Sagde hun, da hun reelt ikke havde lyst til at gøre det lige her i køkkenet.

"Vil du så være sammen nu?" Spurgte hun og så ham i øjnene, mens hun bed ned i sin underlæbe. Måske ville han bare knalde hende ligesom alle andre mænd gjorde, måske betød hun ikke noget for ham.

[Tristan Købmand]

"Det var ikke.." forsøgte Tristan sig imens han mærkede at halsen snørrede sig sammen. Han pressede let læberne sammen før han fangede hendes blik igen. "Selvfølgelig." endte han i stedet blot med at sige for ikke at få flere knuder på tungen.

Han kunne næsten drukne sig i de mørke øjne, og til en start hørte han næsten ikke hvad det var hun reelt havde spurgt om. Selvom hun på sin egen måde også bekræftede at hun også syntes at han var ekstra sød. Sødere end Nikolaus, i hvert fald.

"Ja.. Ja det vil jeg godt"

[Svea Købmand]

Svea vidste ikke helt hvad hun ville, men hun vidste at hun ikke ville afvise Tristan. Hun ville gerne finde ud af hvor det ledte hen. Derfor smilede hun en anelse.
"Godt." Sagde hun og rakte ud for at give hans arm et klem.
"Så må vi hellere få sovet lidt." Sagde hun med et undskyldende blik i sine øjne.

[Tristan Købmand]

Tristan nikkede. Af gode grunde ville han ikke blive liggende på bænken hele natten, men han lå gerne og holdte om hende indtil hun havde fået varmen og var faldet i søvn.

"Jeg bliver her indtil du sover" lovede han.

[Svea Købmand]

Det tog lidt tid, men Svea endte med at falde i søvn, måske mest fordi hun var så udmattet. Da solen skinnede ind af vinduerne næste dag, rejste hun sig op og pakkede sine ting sammen. Hun fandt et lille krøllet papir som hun skrev en note til Tristan på.

Vi ses på uni Tristan

Derefter skrev hun også en besked til sine forældre, som hun fik en lille dreng til at løbe afsted med. Hun kunne ikke overskue at se dem i øjnene, ikke endnu. Så tog hun tilbage til universitetet og begravede sig i arbejde. Det var efterhånden blevet hendes trygge sted.

Forlader tråd.

[Tristan Købmand]

Tristan lå i sin egen seng. Sedlen lå under døren, og til et held havde ingen andre set den. Morgenen var stille og rolig og han var hurtig ude af døren.

Forlader tråd.