Blandt sod og kul [S]

[Hugon Kammertjener]

Hugon smilede skævt og løftede en hånd for at stryge den gennem Magnus' hår.

"Jeg havde håbet lidt på at det kunne ende her. Jeg er glad for at du havde lyst. Og kunne lide det."

[Magnus Våbensmed]

Magnus havde ærligt talt det indtryk, at Hugon helt fra start havde planlagt mere end håbet, at det ville ende der, men det besværede han sig ikke med at sige.

"Mh," bekræftede han i stedet, meget bevidst om at han ikke ville glemme det lige foreløbig. Og ikke kun på grund af fysiske påmindelser. "Det var... En oplevelse."

[Hugon Kammertjener]

Hugon slap en lavmælt, munter lyd, men klarede halsen lidt bagefter og så næsten sobert på den gode smed.

"Jeg håber det var en god oplevelse," brummede han. "Jeg vidste ikke det var sådan det ville gå. Der er så mange andre ting to mænd kan sammen."

Han åndede lidt ud. "Og jeg håber ikke du tror det er min eneste interesse i dig..."

[Magnus Våbensmed]

Magnus havde stadig et indtryk af, at Hugon havde haft en ret klar plan om, at det ville ende der, da først de var trådt op i badet. Det var trods alt ham, der havde dikteret slagets gang. Det indvendte han dog heller ikke, men så i stedet lidt nysgerrig ud over det sidste.

"Ikke?" gentog han, uden at have svaret på alle de foregående ord, men mest fordi Hugon var fortsat, før han kunne nå det. Han var da også mere nysgerrig på en uddybning på sidstnævnte.

[Hugon Kammertjener]

Hugons blik gled mellem Magnus' to, lyse øjne og han smilede svagt.

"Medmindre du selvfølgelig ønsker at det her var alt. Så kan jeg såmænd sagtens tage det. Men nej, du fascinerer mig, Magnus. En del."

[Magnus Våbensmed]

Magnus burde måske stadig undre sig over, hvor rolig han følte sig sammen med Hugon, trods det faktum, at de knapt kendte hinanden. Måske var det fordi, at han oftest følte sig ved siden af og forkert, men generelt ikke var plaget af den følelse sammen med tjeneren. Han gav sig ikke til at analysere på det, men smilede blot lidt over ordene.

“Og dine andre interesser i mig?” kunne han da heller ikke lade være med at spørge, tydeligt interesseret. Han var i hvert fald ikke selv det mindste i tvivl om, at han gerne ville se tjeneren igen, selvom det måske var for tidligt at indrømme. Han vidste ikke, hvad almen praksisk var. Trods alt.

[Hugon Kammertjener]

Lange, slanke fingre gled gennem smedens lyse hår og Hugon nød følelsen af intimiteten. Han var en romantiker, selvom han måske virkede som om han kun var på jagt. Det passede ikke. Han syntes godt om Magnus.

"Selskab," svarede han lavmælt. "Jeg plejer ikke bare at spolere unge mænd, selvom du måske tænker mig vældig rutineret. Jeg kan lide dig, Magnus. Du er sjov, kvik... Voldsomt pæn både med og uden tøj på..."

[Magnus Våbensmed]

Magnus forventede ikke helt fornemmelsen af fingre i sit hår, men blev kun positivt overrasket over, hvordan det fik hårene til at rejse sig i nakken. Han fugtede læberne, men mærkede også hjertet hamre lidt.

"Du er i hvert fald god med ord," brummede han lidt, men trak også på smilebåndet. Tjeneren var absolut veltalende - og han tænkte ham da også netop rutineret. Han fugtede læberne, usikker på, hvad han skulle svare. Ikke fordi, han ikke vidste, hvad han havde lyst til at svare.

[Hugon Kammertjener]

Hugon smilede skævt og strøg fingrene gennem det lyse hår en gang til, imens han betragtede smeden. "Du smigrer," svarede han lavmælt, svagt drillende. "Men du har stadig ikke svaret på hvad dine interesser er. Hvad har du selv lyst til?"

Hånden fandt Magnus' nakke og han hævede begge bryn let, sigende.

[Magnus Våbensmed]

Magnus vidste godt, at han ikke kunne undgå at tilkendegive sin egen mening uendeligt, men han havde alligevel trukket det. Nu tog han dog en indånding, men fandt sig beroliget af fingrene gennem sit hår.

"Måske fordi, jeg ikke har noget klart svar," indrømmede han, sandfærdigt. Det var kun deres tredje møde indenfor nyere tid og han selv havde absolut ingen erfaring at trække på. "Men jeg håber i hvert fald ikke, at det ender her."

[Hugon Kammertjener]

Hugon nikkede lidt. Hans smil forsvandt ikke. "Jeg har heller ikke en mesterplan," konstaterede han reelt.

"Men jeg vil gerne se dig igen."

[Magnus Våbensmed]

Magnus var ærligt talt ikke ked af at høre, at de ikke var så fjernt fra hinanden og hans smil blev bare en anelse mere afslappet, men også varmede.

"I lige måde," svarede han. "Og ikke kun for... Det her, heller. Selvom det skam var godt."

[Hugon Kammertjener]

Hugon fik lidt mavekriller af Magnus og han lænede sig med vilje ind til ham. "Det var virkelig godt," mumlede han, selvom han også vidste at det kunne blive bedre. Det var ikke et problem for ham at vise vejen, men erfaring gjorde kun tingene sjovere.

"Men jeg vil også gerne bare dele en øl med dig igen. Du er godt selskab, Magnus."

Han flettede lidt fødder med ham imens han talte. "Har du lyst til at sove her eller skal du hjem?"

[Magnus Våbensmed]

Magnus smilede lidt over ordene og havde ærligt en lille tumlen i maven alene over at ligge sådan. "I lige måde," svarede han ærligt og tog en indånding.

"Jeg har lyst til at blive, men jeg må hellere hjem... De andre vil undre sig og jeg forestiller mig ikke, at dit herskab ville bryde sig om, at jeg lister mig ud i morgen."

[Hugon Kammertjener]

Hugons herskab ville såmænd intet opdage, men han kunne godt regne ud at det var anderledes med Magnus' familie. Så selvom han havde lyst til at holde på ham, nikkede han svagt.

"Hvornår kan vi ses igen?"