Blandt sod og kul [S]

[Hugon Kammertjener]

Hugon kyssede Magnus insisterende og lod hånden finde hans nakke og ind i hans hår. Den anden gled ublu ned, strejfede hans hofte og lukkede sig om ham.

Han smilede mod hans læber, imens han kærtegnende ham let i et øjeblik.

[Magnus Våbensmed]

Magnus tog en brat og hørlig indånding, da en varm hånd lukkede sig omkring ham. Han var ikke selv nær så direkte som Hugon, men han nød tjenerens ubluhed en god del. Til gengæld kunne han ikke for alvor formå at koncentrere sig om kysset samtidig og endte med bare at trække vejret tungt ind mod den anden mands læber, efterfulgt af et dæmpet støn.

Fingre havde uforvarende krummet sig hårdt sammen om en hofte og selvom kærtegnene var lette, så var det stadig første gang et andet menneske end han selv, gjorde sig så intimt bekendt med det følsomme område og han måtte rynke i panden i ren koncentration for ikke at afslutte det hele lidt for hurtigt.

[Hugon Kammertjener]

Hugon var væsentligt mere velbevandret i det hele end Magnus, så meget var alligevel relativt åbenlyst, men han havde ikke helt tænkt over hvor meget eller hvor lidt smeden egentlig havde erfaring med. Nu var det lidt sent at spørge, så han slap ham blot roligt og hev ham hen imod sengen, før de tumlede sammen ned i den og han endte halvt ind over ham.

"Hej," hilste han hæst med et skævt smil. "Alt okay?"

[Magnus Våbensmed]

Magnus ville have sagt noget, men det hele var gået lidt stærkt og han havde endnu ikke fundet tidspunktet. Ikke, at det for alvor generede ham. Til gengæld var han ret glad for, at det lykkedes ham ikke at tabe hovedet helt.

Velvilligt lod han sig tumle ned i sengen og var svært tilpas med Hugon halvt ind over sig. Hans hånd fandt vej ned over tjenerens ryg. "Ja," svarede han og smilede, som fingrene fulgte en blød runding. "Men jeg har ikke gjort det her før."

[Hugon Kammertjener]

Hugon hævede brynene, som han alligevel fik svar på det spørgsmål han kun havde tænkt. Han tog en dyb indånding over indrømmelsen, men smilede alligevel skævt.

"Nej?" Han strøg en finger over hans kind. "Hm. Interessant. Jeg har aldrig haft rollen som læremester før." Tydeligvis var han ikke uinteresseret i dét aspekt. Han så tværtimod ret nysgerrig ud. "Ved du hvad det her typisk indebærer?

[Magnus Våbensmed]

Magnus nød naturligvis det mere direkte fysiske, men han var mindst lige så optaget af det intime i at ligge der med Hugon; nøgen, helt tæt og i dæmpet samtale. Det var noget mere end bare det åndeløse, berusede behov, der havde præget hans tidligere oplevelser.

Måske var det det, der fik ham til at føle sig underligt afslappet og han brummede dæmpet, mens det ene ben bøjede sig ved knæeet og strøg langs Hugons side i processen. Foden endte i madrassen. "Uerfaren, men ikke uvidende," svarede han, mens hånden havde fundet op til tjenerens nakke igen. "Og dræbende nysgerrig, hvis det hjælper."

[Hugon Kammertjener]

Hugons smil voksede lidt over smedens svar og han nikkede en anelse, før han plantede et flygtigt kys på Magnus' læber. "Det hjælper en hel del," svarede han lavmælt. "Stol på mig og fortæl mig hvis jeg gør noget, som du ikke bryder dig om," bad han, imens hans frie hånd strøg op over smedens lår i et kærtegn.

"Og vend dig om på siden for mig, med hovedet ind mod muren..."

[Magnus Våbensmed]

Det var lidt af en overgivelse, men Magnus fandt ærligt ingen problemer med at give den. Tværtimod var det svært tiltalende og han brummede igen, selvom han dog tog sig tiden til endnu et dvælende kys.

Til sidst brød han dog væk, tillod fingrene at strejfe Hugons kind og smilede et svagt drenget smil, før han flyttede sig helt efter anvisningen.

[Hugon Kammertjener]

Hugon nød det. Kysset, kærtegnet, at Magnus stolede nok på ham, på trods af deres korte bekendtskab. Han vidste godt nok ikke om han ville have gjort det samme, dengang han var en frisk ung mand på enogtyve, men han havde ingen planer om at diskutere det nu. Nej, i stedet fandt han blot den lille krukke, som han holdt nøje ren, og lagde sig om bagved smeden.

Bløde kys fandt hans skulder og hals, imens han begyndte forsigtigt og mumlede lavmælte instruktioner og råd i hans øre.

[Magnus Våbensmed]

Måske var han lige vel tillidsfuld, men ærligt talt var det nok snarere at han var enogtyve og temmelig tyk bag ørerne. Han vidste da også, hvad det gik ud på, selvom hans information om det primært var kommet gennem grove kommentarer fra andre håndværkere, ment som fornærmelser rettet mod enten venner eller fjender.

Det spekulerede han uanset ikke meget over nu, men tog en hørlig indånding og lod øjnene falde i. Til at begynde med spændte han instinktivt op, før han vænnede sig lidt mere til de ukendte kærtegn. Det var ulig noget andet og nerveenderne sitrede, som ubevidste lyde fra tid til anden fandt vej ud over hans læber.

[Hugon Kammertjener]

Hugon var ikke ukendt med at være på den anden side og han var både blid og insisterende, hjælpende Magnus med opfordringer og råd, indtil han mindede lidt om et bævende espeløv. Den situation kunne tjeneren dog også sagtens sætte sig ind i og han smilede svagt og kyssede hans hals let igen.

"Du er virkelig dejlig sådan her," mumlede han tæt på hans øre. "Er du okay? Er du klar?"

[Magnus Våbensmed]

Magnus havde ærligt talt stadig ikke helt forstået, at de allerede befandt sig der, men under Hugons vejledning nåede han da også et punkt, hvor han slet og ret ikke kunne tænke på andet end de sensationer, han følte.

Hjertet hamrede og pulsen galopperede med det. I et øjeblik overvejede han da også reelt om han virkelig kunne klare mere, det hele allerede så intenst, men det klare skud af begær, der fulgte den dæmpede stemme i sit øre, var nok svar nok.

"Ja," svarede han derfor på begge spørgsmål, åndeløst, mens fingrene krummede sig let om lagenet.

[Hugon Kammertjener]

Hugon sitrede også af begær efter den unge mand i hans seng, men det var lidt mere kontrolleret. Han følte dog i den grad med Magnus og hvor overvældet han var.

Derfor var han også langsom i sine bevægelser, som han trak fingrene til sig og erstattede dem med en anden del af sig selv. Han smeden blidt i skulderen i en lille distraktion, som han støt trykkede sig ind imod ham og tog ham blidt, men bestemt.

Det var absolut altid overvældende, når det kom til det. Især fordi det ikke så skete så tit endda. Hugon var derfor ikke bare helt rolig og velovervejet. Et tungt støn forlod ham og han måtte tage en dyb indånding, imens han lå helt stille.

[Magnus Våbensmed]

Det var lidt af det samme, men så absolut noget helt andet og Magnus trak vejret ind i et dæmpet gisp, mens fingrene krummede sig hårdt sammen om lagnet. Øjnene gled i og brynene trak sig sammen i koncentration, mens han næsten glemte at trække vejret.

Det var dog ingen fordel og han fik trukket vejret dybt ind, mens han lå lidt skælvende og vænnede sig til fornemmelsen. Først efter flere sekunder løftede han sin hånd til Hugons over sin hofte og klemte den lidt i opfordring.

[Hugon Kammertjener]

Hugon hvilede hovedet ned mod Magnus' skulder, indtil hans hofte fik et klem og en lavmælt, munter lyd forlod ham. Han kyssede huden nærmest hans læber og tog en dyb, langsommelig indånding.

"Utålmodig?" Han smilede svagt, før han begyndte at bevæge sine hofter i en rullende bevægelse ind imod smedens bagdel. "Mithras, du føles godt." Endnu et par småsjuskede kys fandt hans hud.