Blandt sod og kul [S]

[Magnus Våbensmed]

Magnus fulgte Hugon med blikket og smilede lidt over ordene, der ikke var fjernt fra, hvad han tænkte. Han slap en dæmpet brummen og trak på smilebåndet, men havde også gåsehud.

"Jeg prøver på at lade være med at tage det som en fornærmelse af min personlige hygiejne," indrømmede han, men lød til gengæld heller ikke til at have det mindste imod fornemmelsen af kluden mod sin hud.

[Hugon Kammertjener]

Hugon grinede lavt og smilede skævt. Hans blik mødte Magnus' en stund og han rystede på hovedet. "En smule med mængden af sod," drillede han lavmælt og skrubbede netop noget sort væk. "Mest med fristelsen til at se dig uden en trevl på kroppen, dog..."

Hans blik gled lidt ned igen og han bøjede sig for at vaske kluden og bragte den vådt op til smedens brystkasse.

[Magnus Våbensmed]

Magnus fnøs lavmælt, som om lyden alene udfordrede Hugon til selv at tilbringe en tilværelse som smed uden at blive sodet til. Det var en umulighed. De næste ord tog dog det primære fokus.

"I så fald håber jeg at virkeligheden lever op til fantasien," svarede han i stedet, kun lidt varm om nakken. Han vovede da også selv at løfte en hånd til Hugons hofte. "Jeg havde ikke forestillet mig det her, men jeg er ikke ked af det ..."

[Hugon Kammertjener]

Hugon smilede skævt og mødte lyse øjne med et lille nik. Kluden gled over Magnus' brystkasse og han trak vejret langsomt og dybt.

"Med fare for at lyde som om jeg er ved at bryde ud i et digt som en anden adelsfløs, så er du langt bedre end fantasien," svarede han lavmælt.

Han bøjede sig lidt frem og kyssede den nu helt rene hals. "Du er en meget smuk mand."

[Magnus Våbensmed]

Magnus kom til at le lavmælt over ordene, men klemte samtidig sine fingre let sammen om Hugons hofte. Kysset mod sin hals fik de små hår i nakken til at rejse sig i velbehag.

Øjnene gled i og han slap en dæmpet lyd, der afslørede tilfredsheden. I stedet for at svare med ord, løftede han dog sin frie hånd til Hugons nakke og flyttede sig til han kunne fange læber igen.

[Hugon Kammertjener]

Hugon var ret tilfreds med Magnus' måde at svare på, igen. Smeden var ikke en mand af vanvittig mange ord i situationen og det kunne han let tilgive, når blot han blev ved med at kysse ham på den måde. Kluden fortsatte ned over hans mave og han kyssede ham insisterende og velvilligt, indtil han brød langsomt fri.

"Tsk. Du gør det svært at få dig vasket ordentligt," brummede han drillende.

[Magnus Våbensmed]

Måske var han ikke så avanceret i sine reaktioner, men han var virkelig heller ikke vant til den nuværende situation og kunne ikke helt lade være. Det var så meget anderledes end de berusede kys, han enkelte andre gange havde delt med andre mænd, stjålet i ly af en staldbygning og altid med frygten for at blive opdaget. Hugon var i sig selv noget helt andet og ved ordene, kunne han ikke holde endnu en munter lyd tilbage.

"Jeg ville beklage, men det ville være uoprigtigt," bemærkede han, mens hånden strøg lidt over tjenerens hofte og tillod spidsen af fingrene at følge den bløde runding umiddelbart bag den. Han åbnede øjnene og mødte Hugons blik, helt tæt på og det varme smil vandt lidt. "Men jeg skal forsøge at lade være?"

[Hugon Kammertjener]

Hugon blinkede langsomt, helt tæt på Magnus og hans fristende læber og... Andre dele. Han tog en dyb indånding, da fingre rørte hans bagdel og kluden fulgte den samme vej. Efterhånden var soden på hans overkrop vasket væk, men der var andre hensyn at tage.

Så med blikket dybt i smedens, sank han ned på knæ i vaskebaljen foran, gjorde kluden ren igen og løftede den til et mere intimt område på forsiden, hvor der ikke var sod, men hvor han til gengæld virkelig foretrak at Magnus blev helt ren.

[Magnus Våbensmed]

Magnus var ret opslugt af det, der allerede foregik og var ikke helt forberedt på synet af Hugon, der gled ned foran ham. Han tog en lidt brat indånding, der godt nok var lydløst, men som alligevel afslørede sig, nøgen som han var. Han blinkede langsomt, en anelse varm om nakken over den kompromitterende position, men sekunder efter alt for distraheret til for alvor at tage sig af det.

Han kunne da heller ikke afholde sig fra at slippe udåndingen med en dæmpet, men hørlig lyd og hans krop gjorde ikke det mindste for at skjule, præcis hvad han mente om opmærksomheden. Ærligt krævede det et par desperate forsøg på at tvinge tankerne hen på noget mindre ophidsende, hvilket var en nær umulig opgave, når hans blik var låst fast i Hugons på den måde.

[Hugon Kammertjener]

Hugon smilede skævt over reaktionen og hans blik i smedens var intenst og vågent. Han dvælede et øjeblik længere ved opgaven end nødvendigt, før han trak kluden ned i vandet igen.

"Nu vil jeg gerne have dig til at vende dig om, Magnus. Og ikke være genert. Det betaler sig i sidste ende, lover jeg."

[Magnus Våbensmed]

Magnus var ærligt talt stadig en anelse mystificeret af hele udviklingen, men dog ikke komplet ubekendt med renselsesritualer. Skønt han var ugift og manglede en grundlæggende interesse for kvinder, så vidste han da, at en mand absolut ikke gik uvasket til sin ægteseng. Det her var naturligvis ikke helt det samme, men tanken alene var da nok til at få ham til at efterkomme ønsket.

Det betød ikke, at det ikke var temmelig grænseoverskridende og han holdt diskret vejret, mens han lod Hugon gøre, hvad han havde på sinde. Ikke uden at holde vejret lidt imens, som kroppen reagerede helt af sig selv. På en ikke-så-dårlig måde.

[Hugon Kammertjener]

Hugon var blid og hensynsfuld og sørgede desuden for at give andre, følsomme dele af smedens krop lidt opmærksomhed imens, for at holde hans fokus. Til sidst vaskede han hans ben med hænderne og rejste sig selv op i karret. Den ene hånd fandt Magnus' hofte og han kyssede hans skulder.

"Vil du med i seng, smukke mand?"

[Magnus Våbensmed]

Det var stadig en anelse mystisk for Magnus, men han havde ingen erfaring på området og fulgte blot Hugon. Han åndede dog lidt ud, da tjeneren rejste sig igen og lukkede øjnene et øjeblik under kærtegnet. Spørgsmålet frembragte en kriblende nervøsitet, men som de stod der nu, var han ikke i tvivl om svaret. Han smilede svagt.

"Ja," svarede han dæmpet, uden anden tøven end den der naturligt kom ved at bevæge sig ind på ukendt område. Han drejede sig, så han kunne se på den anden mand og smilede et lille, skævt smil. "Absolut."

[Hugon Kammertjener]

Hugon smilede tilfreds over svaret og det voksede lidt og blev også skævt i en spejling af Magnus, da han vendte sig rundt imod ham. Hånden blev liggende over hoften, men havde fulgt ham rundt og var nu på den modsatte.

"Mm. Kom," opfordrede han og trådte ud af karret, for at føre smeden med sig hen til det simple leje med madrassen, der var luksuriøs, fordi den ikke bestod af halm, men snarere af gamle stofrester. De nåede dog ikke hele vejen, for han blev simpelthen nødt til at kysse Magnus igen.

[Magnus Våbensmed]

Magnus trådte selv ud, en anelse dryppende, men tøvede ikke med at følge efter Hugon og han måtte indrømme overfor sig selv, at det lille, indledende renselsesritual havde en vedblivende, ophidsende effekt. Da han var kommet havde han ikke ærligt troet, at de så kort tid efter ville ende der, men det føltes helt naturligt og han var mere spændt end nervøs.

Læberne mødte villigt Hugons og hans hånd fandt op til bløde krøller, hvor fingrene krummede sig sammen. Den anden hånd havde tydeligt allerede fundet en svaghed for at lukke sig om tjenerens hofte og den gjorde det endnu engang. Til gengæld rykkede han sig også fysisk endnu nærmere, som han tog ved.