På vej mod bedre tider

[Ysabeau af Chales]

Retfærdigvis var de begge to ualmindeligt glade for at rode rundt under tæpperne. Det havde Ysa forudset korrekt. Det havde taget lidt tid at finde hinanden rigtigt og det var stadig ikke altid uden udfordringer, men det var en kerne i deres relation og hun løj, når hun sagde hun uden problemer kunne undvære. Det havde hun dog ikke tænkt sig at indrømme. I stedet fnøs hun igen med en sitren i mundvigene.

"Overdrivelser og smiger," konstaterede hun. "Jeg er meget sødere ved dig end du er ved mig."

[Estienne af Chales]

Estienne var glad for det lettere emne og hans udstråling var udpræget drenget nu, tydeligvis ikke bekymret.

"Diskutabelt," svarede han. "Men du vidste også, hvad du gik ind til."

[Ysabeau af Chales]

Ysabeau havde intet glemt af alvoren eller bekymringen, men hun kunne gemme det til andre tider og for nu, sukkede hun blot teatralsk.

"Dengang var det charmerende, når du var grov," konstaterede hun med et glimt i øjet.

[Estienne af Chales]

Estienne fnøs. "Ak," svarede han og styrede sin hest udenom en nedfalden gren.

"Straffen for at have gjort mit arbejde lidt for godt. Du er blevet en fin adelsdame med fine fornemmelser."

[Ysabeau af Chales]

Ysabeau smilede skævt nu og forsøgte ikke at skjule det. "Mmh. Og derfor bliver du nødt til at behandle mig som en fin adelsmand og... Kurtisere mig," konstaterede hun tilfreds.

"Men jeg kan nøjes med et par ægtefølte komplimenter hvisket i mit øre senere. Vi er trods alt på landevejen."

[Estienne af Chales]

Estienne fnøs over hendes ord, selvom de begge to vidste, at han godt kunne opføre sig som en adelsmand. Det var bare ikke hans ægte selv.

"Heldigvis ved jeg, at du udmærket ved, hvem du giftede dig med. Ingen falske løfter her."

[Ysabeau af Chales]

Ysa fnøs let, før hun rystede på hovedet. "Mm. En frygtelig mand," konstaterede hun.

"Jeg må have været fuld..."

[Estienne af Chales]

Estienne smilede underholdt.

"Hele vejen fra Odriara," sagde han. "Og månederne efter. Mon dog."

[Ysabeau af Chales]

Ysabeaus mundvige sitrede igen og hun trak på skuldrene, før hun selv styrede over et lille vandløb.

"Konstant... Hvordan skulle så grov en mand ellers have forblændet mig?"

[Estienne af Chales]

Estienne slap et lille lattergrynt og manøvrerede sin egen hest uden at skænke det mange tanker.

"Ja, den er god," svarede han. "Du har overbevist alle andre, men jeg ved, at du er mindst lige så grov, Buntmager."

[Ysabeau af Chales]

Et lille, komplet fabrikeret gisp forlod Ysa og hun løftede en hånd forarget til munden, imens hun holdt et godt tag i seletøjet med den anden.

"Estienne af Chales," svarede hun med et glimt i øjnene, der ikke kunne slukkes så brat. "Hvis du ikke passer på, så bliver det dig jeg pelser..."

[Estienne af Chales]

Estienne morede sig og var tydeligvis ikke det mindste bekymret, selvom Ysa vistnok slog en proper næve. Et glimt af tænder kom bare til syne, før han slog et par slag med tungen.

"Så voldelig," konstaterede han. "Og fuld af trusler."

[Ysabeau af Chales]

Åh, hvor hun dog elskede at se ham smile. Det var alting værd. Hendes mellemgulv blafrede et øjeblik og hun skulle koncentrere sig for ikke bare at se på ham med et dumt smil på læberne.

"Det er hvad der kommer ud af at samle en håndværkersvend op og tro at man kan gøre hende til en pæn adelskvinde," konstaterede han. "Man får en køn, men temperamentsfuld baronesse ud af det, som kan flå ens skind, hvis man ikke opfører sig ordentligt."

[Estienne af Chales]

Estienne morede sig, men holdt også primært blikket på vejen foran dem, som ikke var komplet jævn. Det hindrede ham dog ikke i at høre alt, hvad hun sagde.

"Så du er enig i, at jeg er det sande offer her," konkluderede han selvtilfreds.

[Ysabeau af Chales]

Ysa fnøs hørligt.

"Langt fra. Du kunne bare have ladet være med at gifte dig med mig. Eller du kunne være sød og omgængelig, i stedet for et kødhoved. Så ville dit liv være nemt."