Uortodokst

[Marie Merchande]

Marie kom til at le igen og lukkede øjnene et øjeblik, før hun tog en dyb indånding og frigjorde sig nok til at dreje rundt og trykke sine læber flygtigt mod hans.

"Jeg har ikke for vane at løbe med rygter og jeg har ikke tænkt mig at sprede dem om min husbonds formåen i ægtesengen," forsikrede hun lavmælt. "Men jeg vil have dig snart. Ikke mere betænksom udenomssnak."

[Parsiprestre Merchande]

Parsiprestre var ikke reelt bekymret, men det havde den ønskede effekt og han slap en munter lyd, da han tog mod hendes kys.

"Javel," svarede han muntert og fangede hendes læber igen. Samtidig så han det som en åben invitation til at trække op i hendes underkjole.

[Marie Merchande]

Det var en åben invitation og Marie strakte armene op, så han kunne trække den af hende. Hun havde ganske vist ikke været reelt nøgen foran en mand siden hun var under tyve, men hun havde en stærk fornemmelse af at Parsiprestre ville sætte pris på synet. Hun bakkede lidt, da hun var afklædt og satte sig på kanten af sengen.

"Din tur," konstaterede hun med et træk ved læberne, imens hun bandt knuden op på sine strømper, så hun kunne skubbe dem ned.

[Parsiprestre Merchande]

Parsiprestre satte i høj grad pris på synet og betragtede hende da også, da hun bakkede væk. Hans egen afklædning syntes ganske sekundær i sammenligning, men der kunne være en pointe med det.

Alligevel fnøs han muntert af hendes ordre, før han parerede og fik trukket af sit eget tøj. Han var ikke genert af sig og selvom det var år og dage siden, at han havde været ridder, så havde det fysisk hårde arbejde alligevel opretholdt en god del af muskulaturen.

"Jeg ville opfordre dig til at kravle under tæppet, men det er næsten en skam," bemærkede han med et drenget glimt i de lyse øjne og forsøgte ikke at skjule sin påskønnelse af hendes udseende.

[Marie Merchande]

Marie var ikke uden sans for Parsiprestres blik. Hun rødmede ikke under det, men smilede en smule, ganske tilfreds, som hun rettede sig op efter at have smidt strømper og sko. Hendes blik gled også interesseret over ham og hun fugtede læberne imens hun helt utvivlsomt og utvetydigt begærede ham.

Hun lænede sig lidt bagud med hænderne nede i tæpperne. "I lige måde," konstaterede hun. "Måske kunne du bare komme og varme mig?"

[Parsiprestre Merchande]

Det var et svært tiltalende syn og der var ikke meget andægtig adelsdame over hende, når hun lænede sig tilbage på den måde - og det var et plus i hans bog.

Hans blik gled skamløst over hende og han slap en dæmpet brummen. "Et glimrende kompromis," medgav han, før han krydsede afstanden.

Halvt inde på sengen havde han allerede fanget hendes læber igen, væsentligt mindre blidt denne gang, men en god del mere krævende.

[Marie Merchande]

Marie blev siddende til Parsiprestre sluttede sig til hende i sengen og løftede så hænderne til hans nakke og side og tog ham med sig ned at ligge i sengen.

Han var stærk og maskulin og alt ved at have ham tæt på på den måde gjorde noget for hende. Han duftede kraftigere uden tøj på, men hun kunne godt lide hans duft og besvarede mere end villigt hans kys, imens hun skilte benene for ham.

[Parsiprestre Merchande]

Parsiprestre tog plads mellem hendes ben, opmærksom på ikke at hvile sin vægt ned mod hendes mave. Han kunne have gjort kort proces, men han havde ikke travlt og selvom det var åbenlyst, hvordan hun påvirkede ham, holdt han sig i skindet.

I stedet flyttede han vægten til den ene arm og lod den anden hånd gå op vandring ned over hendes overkrop, hvor den kuplede et fyldigt bryst.

[Marie Merchande]

Marie åbnede øjnene, da deres læber skiltes en stund. Hun så op på Parsiprestre og smilede svagt i det bløde lys fra pejsen.

Sidste gang hun havde været aldeles nøgen med en mand havde været Almeric, men alt ved dette var anderledes og hun fandt sig selv overraskende afslappet. Nok til at tage sagen lidt i egen hånd, bogstavelig talt, og gribe blidt omkring hans håndled, før hun førte ham længere ned over hendes mave i et ret åbenlyst hint.

[Parsiprestre Merchande]

Parisprestre kunne nemt været kommet med en drillende kommentar, men i og med at han lige havde opfordret hende til at være initiativrig, så tog han sig i det og slap blot en dæmpet, tilfreds lyd. Hånden fulgte hendes opfordring og gled ind mellem hendes ben og selvom han havde været enkemand i en del år, så var han ikke ubekendt med den kvindelige anatomi.

Han udforskede Maries og først, da han var helt sikker på, at hun var mere end klar, rykkede han sig selv lidt mere i position. Sandt at sige, var tålmodigheden ikke længere på et stort sted.

[Marie Merchande]

Marie var hensat til en let vægtløs tilstand og ikke kun fordi det var en mere behagelig seng end hun var vandt til. Hun lå og betragtede Parsiprestre imens han manipulerede små bløde suk ud af hende.

Imens hun gjorde lagde hun mærke til linjer i hans ansigt hun ikke specielt havde set før, men det havde ingen negativ effekt. Hun kunne lide købmandens alder, modenhed og erfaring. Han var ikke ved at stikke af ved benævnelsen af ord som 'ansvar' eller 'fremtid.' Hun følte sig tryg med ham og det fik hende til at slappe af nu, nok til at lukke fingrene om hans nakke, da han rykkede på sig, og kysse ham imens han lagde sig til rette. Hun gav ham alle signaler på sin veltilpashed.

[Parsiprestre Merchande]

Der var noget enormt pirrende over den måde, hun blev ved med at se på ham og han var efterhånden en kende højspændt, da han endelig trykkede sig ind mod hende.

Et lavmælt støn undslap ham og hans pande endte lod hendes, mens han i et øjeblik bare svælgede i følelsen, før han begyndte at bevæge sig ind mod hende.

[Marie Merchande]

Marie havde selvfølgelig haft ham før, men også det her var anderledes. Blidere, langsommere, selvom hun ikke var i tvivl om hans dirrende lyst.

Hun løftede sit ene ben op over hans med foden langs hans skinneben og strøg fingrene igennem hans hår. "Kys mig igen," bad hun dæmpet.

[Parsiprestre Merchande]

Parsiprestre parerede ordrer og kyssede hende igen, alt mens han tog hende i et uforhastet tempo, som stod i kontrast til deres tidligere eskapader.

Her handlede det da heller ikke udelukkende om at nå i mål først og på et tidspunkt hvilede han sin fulde vægt på den ene arm og lod sin frie hånd finde ned mellem hendes ben.

[Marie Merchande]

De havde god tid og var drevet af noget andet og lidt blidere end vrede og hårdhændet begær. Bevares - det havde også været godt. Da Parsiprestres hånd fandt ind imellem dem igen, tilspidsede situationen dog for Marie. Hun så på ham først, men så gled hendes øjne halvt tilbage i hovedet på hende og faldt siden i: Begge gange ledsaget af et skælvende lille suk.

"Ja," mumlede hun spinkelt, før hun tumlede ud over den metaforiske kant og klamrede sig lidt til ham. Det var vist en bakke mere end et stejlt bjerg, for hun synes hun blev ved med at rulle nedad.