Marie af Louzy
KALDENAVNE Nådigfrøken Louzy af pigebørnene på pigeskolen når hun hører det. Sikkert værre ting bag sin ryg, men Yphion nåde og trøste hende, der bliver fanget i det.
FØDSELSDATO 20-09-815.
ALDER 27.
NATIONALITET Falanist.
SOCIAL RANG Komtesse, men enlig og underviser på pigeskolen.
DRAGKISTEN
VÅBEN Næppe. Det er ukvindeligt at have våben. Hvad hun har er konfiskerede legetøjsvåben fra de komtesser, der går rundt med underlige fantasier om at skulle slås.
DYR En kat, Monsieur Bisou, som sætter en skræk i rotterne på pigeskolen og ikke er venligt stemt overfor andre end Marie.
MAGISKE EJENDELE Det er en dyb hemmelighed, men hun ejer en amulet imod graviditet, som hænger omkring hendes hals i en sølvkæde og er i skjul som et smykke. Udspurgt om den ville hun lyve. Skulle nogen kunne bryde magien op og se dens sande væsen, ville hun kalde det en forsikring imod et overfald. Virkeligheden er, at hun én gang har oplevet den smertefulde virkelighed af at være blevet gravid udenfor ægteskabet og det kommer aldrig til at ske for hende igen.
UDSEENDE
FACECLAIM Blanca Suarez.
KROPSBYGNING Slank og usædvanligt høj for en kvinde, selv blandt adelstanden.
ANSIGT Hun ser oftest sur eller streng ud og har resting “what-did-you-just-say-face.” Derudover er hun mørkeblond med brune øjne.
SÆRLIGE KENDETEGN Det er ikke noget særligt-særligt kendetegn, men under lagene af passende, tildækkende tøj bærer hun stadig sporene efter sin graviditet.
PERSONLIGHED
INTERESSER Marie er lettere fanatisk omkring opdragelsen af Falanies kommende grevinder, baronesser og nådigfruer. Hun bruger størstedelen af sine vågne timer på pigeskolen og man kunne anklage hende for ikke rigtig at have et liv eller interesser uden for den. Det er dog også hvad der forventes af hende, en ugift kvinde i slutningen af tyverne, at dedikere sig helhjertet til en sag, der er passende for hendes køn.
Hun nyder musik, hvis der er en passende slags.
ERHVERV Underviser på pigeskolen i Levagny.
GAVEN En gnist af vild magi, som er for lidt til at kunne bruges til noget, men giver hende et særligt bånd med især kattedyr.
FREMTIDSPLANER På sigt vil hun gerne være rektor for pigeskolen. Det ville passe hende fremragende og give mere magt over det hun er mest passioneret omkring.
PERSONLIGHED Marie har meget at byde på hvad angår intellekt og intelligens og kan være en både interessant og udfordrende samtalepartner, der kan tale med om både kunst, etikette og en varieret mængde af andre emner. Hun er en standhaftig kvinde med sine meningers mod, som har skabt sig selv en niche i en verden, hvor det er absolut usædvanligt for en med hendes baggrund at være ugift og nærme sig de tredive år.
Bagsiden af mønten er, at hun ni år efter fødslen af sit barn stadig er i sorg over alt det hun mistede. Hendes sorg er blevet vendt indad og blevet til en grundlæggende bitterhed og vrede på verden. Det udmønter sig især i hendes nærmest besatte tilgang til undervisningen på pigeskolen, hvor hun har gjort det til sin mission at sørge for at pigerne ikke skal ende i samme omstændigheder, som hun selv gjorde. Hun prædiker ofte og selvom det kommer fra et sted af omsorg, så kommer det ud som formynderisk og meget, meget strengt. Hun er stadig så ung, at hun ikke kommer naturligt til autoriteten, men hun insisterer på at have den. Det betyder, at oprør imod hende bliver slået overmåde hårdt ned på. Set fra hendes side, kommer det dog alt sammen fra et rigtigt og godt sted.
BAGGRUND
FAR Lensbaron Ingerame af Louzy, 64 år
MOR Baronesse Jeneuer af Louzy (født Grinayles), 52 år.
SØSKENDE Ridder Jaquemart af Louzy, 31 år
CIVILSTATUS Altid alene. Hendes store kærlighed, Almeric af Charenoy, forsvandt fra jordens overflade inden hun fandt ud af, at hun var gravid med hans barn.
BØRN Rouland af Louzy, 9 år, er opfostret i Louzy som var han hendes og Jeneuers efternøler af en lillebror, men sandheden er, at han er hendes, undfanget i en romance for ti år siden.
BOPÆL Hun har et kammer på pigeskolen.
HISTORIE 815. Marie fødes, det andet barn i sin søskendeflok. Det er ikke en nem graviditet og forældrene indstiller flere forsøg, selvom de kun har en enkelt søn.
825. Som tiårig sendes Marie til Levagny for at blive oplært som en rigtig adelsfrøken på pigeskolen. Her møder hun blandt andet
Igraine af Charenoy , som sponsorerer hende i hendes første tid der. Her lægges grundstenene til et varigt venskab.
831. Marie er 16 år gammel, da pigeskolens undervisere mener at hun er klar til at blive lukket ud og blive en del af hoffet. Hun stråler ved den første fest hun er med til og får mange blikke til at vende sig efter hende. Hendes blik bliver dog først fanget en dag i templet, hvor hun falder i snak med den unge novice Almeric af Charenoy. Snart er hendes hoved ganske fordrejet og hun er faldet pladask for ham. De indleder en affære.
832. Da Marie er knapt sytten har hun efterhånden set Almeric på fast basis i mange måneder. De har gjort hvad de kunne for at være sikre, uden en amulet, men det var ikke nok. Marie tilstår overfor ham at hun er gravid og håber at hans reaktion vil være, at fri til hende. I stedet forsvinder han sporløst få dage efter. Nu gravid og alene, må hun gå til sine forældre. Hun frygter at de vil slå hånden af hende, men hun er
heldig og de brygger i stedet en plan. Hendes far tager kontakt til Charenoy, som ikke aner hvor deres søn er blevet af. De går med til at holde på hemmeligheden og på at give et økonomisk bidrag til barnet. Til gengæld vil barnet blive opfostret som Maries lillebror og ingen vil nogensinde få at vide hvad der virkelig er sket.
833. Marie føder Rouland hjemme i Louzy i en hytte i en landsby et stykke fra lensborgen, hvor hun har boet alene de sidste mange måneder med et enkelt, trofast par tjenere. Hun kommer godt igennem fødslen, men er opløst i tårer, da de tager ham fra hende. Hun bruger de næste uger i hytten på at komme sig både fysisk og mentalt over den overvældende, hjerteskærende oplevelse. Da hun er fysisk i stand til det sender hendes forældre hende til hoffet i Gestraria, hvor de har noget fjern familie. Her er det meningen at hun skal få udvidet sin horisont og glemme alt om Almeric og Rouland. Hun lærer også et andet sprog og får nye veninder. På trods af sine forældres drømme om at hun også vil finde en god mand, forsøger hun dog ikke engang en lille smule på at opnå dét, men undgår derimod næsten al mandlig kontakt.
835. Marie er knapt 20, da hun endelig vender hjem til Falanie, fortiden lagt bag sig. Hun lægger kortene på bordet for sine forældre: Hun har ingen intention om at blive gift. Til gengæld vil hun tage undervisning på universitetet i almen dannelse og efterfølgende vil de hjælpe hende med at komme ind på pigeskolen som underviser, hvor hun kan sørge for at hendes skæbne ikke kommer til at gentage sig for flere pigebørn.
839. I sommeren bliver hun færdig på universitetet og få uger efter står hun for første gang overfor en gruppe piger og underviser. Hun er næsten 24 år gammel, skrap og myndig og ballademagere får ikke et ben til jorden, men bliver mødt med isolation eller korporlig afstrafning, som det sig hør og bør. Hun er opsat på at lære pigerne livets barske realiteter i en tidlig alder, så de ikke går naivt ud i virkeligheden uden at vide hvad der venter. Hun får hurtigt et omdømme som en nådesløs underviser.
840. Marie adopterer en kat, Monsieur Bisou, som udelukkende bryder sig om hende. Det er i høj grad med til at understrege hendes rolle på pigeskolen.
OUT OF CHARACTER
BOX NAVN Mithras.
KONTAKT Every way.
HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Ja.
Shoutbox
Om siden
Om Falanie
Snart vil du blive medskaber af LM. Når du er færdig med den obligatoriske læsning, kan du begynde at skabe din karakter.
Du får direkte adgang til vores chat, så snart du registrerer dig, men hvis du vil hilse på, kan du se den inden da lige her (link) Vi er dog efterhånden mere aktive på Discord, hvor du også er meget velkommen til at hoppe ind, før du har registreret dig!
Discord (link)
Vores spil er fokuseret på hovedstaden Levagny. Her uddannes unge adelige til fremtiden som riddere, adelsfruer, magiudøvere og gejstlige og borgerne passer hverdagen i den store by. Der kan også spilles ude i lenerne, hvor lensherrerne råder, kæmper imod røverbander eller plotter deres egne intriger for at få mere magt. Mulighederne er mange i Falanie.
Taut: For at lave sidens oprindelige design
Night: For at skrive tekster og være historieklog
Lillith: For lån af tekster fra Tortall6th
Amarantha og KemikalieX: For at hjælpe med al driften af LM, så vi holder os rullende.
Zofrost, Gwen, Iso, Dalhoff, Alaric og Buske for at skrive tekster
Guest for at være her og bidrage med dig ♥
Marie af Louzy
Cbox-navn: Mithras
Alder: Syvogtyve
Tiltales: Nådigfrøken
Erhverv: Underviser
Hos: Pigeskolen
Lokation: Levagny
Nationalitet: Falanist
Civilstatus: Alene
Karakterark: Link
Post by Marie Merchande on Jan 1, 2022 15:05:40 GMT
Post by Mithras on Jan 1, 2022 18:41:57 GMT
Quick Reply