Din ære er min ære (s)

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta kyssede Ben på siden af halsen og forsøgte at bevæge sig lidt hurtigere. Det ødelagde dog hendes fokus på den stødte opbygning af noget i hende og hun rykkede lidt på sig og rettede sig op for at få en bedre vinkel.

"Rør ved mig, Ben," bad hun, imens hun bølgede let frem og tilbage. "Du behøver ikke være blid."

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin stønnede, noget der mindede om hendes navn gled over hans læber før han løftede sine hænder og lagde dem mod hendes nu hoppede bryster. Han tog en dyb indånding ind gennem næsen og langsomt begyndte han at give de begge bløde udspring sin opmærksomhed.

"Åh, elskede." sukkede han hæst. Han lænede sig frem for kort at kunne kysse hendes hals. Det var en svær stilling at få det hele på. Men han nød hende for meget til at ændre noget ved det, endnu.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta vred sig snart på Bens skød og kombinationen af den pinefulde mængde af opvarmning, friktionen imellem deres kroppe og hans hænder ved hendes bryster fik hende skubbet solidt ud over kanten i frit fald.

Hun klyngede sig lidt til ham, som hun rystede svagt. Hendes øjne var faldet i og hendes mund åben.

"Mithras, Yphion og Koarae," mumlede hun.

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin var så fyldt op af hendes nærhed og hendes følelse hen over sig, at han kunne ride med på hendes bølge. Han trykkede fingrene mod de hårebrystvorter en sidste gang før hænderne samlede sig mod hendes hofter.

"Hvor jeg elsker dig højt, Jacquetta" hviskede han.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta fandt hans mund blindt og trykkede sin krop lidt ind imod hans. "Elsker," mumlede hun, før de i fællesskab fik skyllet sig fri af sæbe. Snart efter var hun tør efter mødet med et stykke klæde og lå under flere lag tæpper med hovedet på Bens brystkasse og det ene ben hen over hans nøgne krop.

"Elsker dig."

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin sukkede tungt da de han fandt sengen. Han var utrolig udmattet, men der lå alligevel et tilfreds smil på hans læber. Aftenen havde været mere end en succes. Han følte at de var forbundet mere nu, end før. Hvilket kun ville styrke deres kærlighed. Han var ikke i tvivl om at Jacquetta måtte elske ham lige så højt som han elskede hende; og ellers ville hun med tiden.

Han brummede let og drejede hovedet for at plante at kys mod hendes tinding. "Du er hele min verden."

[Jacquetta af Bonville]

Jacquettas mellemgulv summede lidt over den form for erklæring og hun lukkede øjnene og kærtegnede blidt hans brystkasse med den hånd, der lå slynget over den. Hun var i berøring med hans krop mange steder. Det var rart.

"Jeg er dit hjem," svarede hun lavmælt. "Men jeg glæder mig også til at se verden sammen med dig. I hvert fald Bonville, igen. Og syden. Måske en fest på slottet, inden de er forbi. Jeg vil danse med dig igen."

[Bénjamin af Bonville]

Det eneste Benjamin ikke løj om, var hans kærlighed og hans følelser for sin hustru. Alt andet kunne man aldrig rigtig være sikker på. Han havde dog aldrig set det som at lyve, for langt de fleste gange var det for det større billede. Han ville næsten aldrig indrømme når han tog fejl, og gjorde det kun hvis han kunne opnå noget på den anden side.

Med Jacquetta havde det være uhyre vigtigt at hun følte at hun kunne stole på ham, så han havde bøjet sine egner regler en smule, for hendes skyld. Han nikkede let. Det blev kun varmere og Tardigy var et besøg værd til den tid.

"Vi skal nok komme afsted, og jeg lover dig en dans" svarede han stille. Så træt at han ikke helt vidste hvad han gik med til. Mon hun ville huske at lade være med at give andre mænd sin opmærksomhed?

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta trykkede sig lidt ind til Benjamin og smilede svagt. Træt. Hun tog en dyb indånding.

"Kun en dans med dig? Er jeg grådig hvis jeg gerne vil have mere end en?"

Hun smilede svagt. Hun var ærlig talt lidt grådig. Benjamin var besidderisk i det ekstreme, men hun havde også de træk han havde. Hun var ikke afslappet omkring utroskab eller letlevende i særlig grad. Til gengæld var hun ret opslugt af ham.

[Bénjamin af Bonville]

"Medmindre jeg har diplomatiske aftaler, der kan klares over en dans, danser jeg kun med dig, min egen" svarede Benjamin med et let smil. Han havde kun øje for hende, og det havde han også tænkt sig midt i salen.

"Men nu falder jeg snart i søvn" mumlede han og rykkede let på sig for at kunne kysse hende.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta smilede og tiltede hovedet lidt op til et flygtigt kys. Nogen gange ville hun måske have trukket sig, men i nat blev hun liggende og faldt i søvn halvt henover Benjamin med lyden af hans hjerteslag i øret.

Dadunk, dadunk, dadunk. Beroligende slag. Hendes eget faldt ind i samme rytme, før hun faldt i dyb søvn.

Lukket