Din ære er min ære (s)

[Bénjamin af Bonville]

"Mmh.. Du er nødt til at gå nu, ellers så.." mumlede han let og strammede grebet let om hendes kjole. Fingrene krummede stadig om kjolens stof.

Han rejste sig fra stolen og placerede hende på skrivebordet. Hun var så petit at det ikke var til skade for hans arbejde. Læberne stødte mod hendes i et opslugt og krævende kys.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta ville være gået, men så løftede Benjamin hende og hun slap et lavt gisp. Hun var nervøs for at krølle noget, men lod selvfølgelig Ben kysse hende og besvarede det helhjertet.

Så, lavmælt mod hans læber, hviskede hun hans navn "Benjamin? Skal jeg gå?"

[Bénjamin af Bonville]

"Jeg kommer snart.. Gå ind og gør dig klar" hviskede Benjamin og kyssede hende flygtigt igen et par gange før han slap grebet om hende.

Han trak vejret dybt ind og hvilede panden let mod hendes.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta mumlede sin accept, men gik ikke, fordi han blev ved med at kysse hende og holde om hende. Til sidst snoede hun sig dog ud af hans greb og skyndte sig ud af værelset med let hamrende hjerte.

Kort efter var der fyret godt op for varmen i deres sovekammer og Jacquetta sad med et mindre glas krydret vin, næsten tomt, på sengekanten. Hun havde ikke en trevl på kroppen.

[Bénjamin af Bonville]

Det var godt at hun selv kunne finde ud af at forlade kontoret, da han ikke selv var i stand til at bede om at gå. Han lod sig dumpe ned at sidde igen og færdiggjorde sine noter så han ikke glemte noget til den kommende dag. Han trak vejret dybt ind og rejste sig langsomt igen og lukkede bogen sammen.

Han forlod rummet og gik derefter stødt mod soveværelset. Han åbnede døren, som roligt blev lukket bag ham. Blikket gled rundt i værelset og instinktivt landede de brune øjne på sin ganske særlige nøgne hustru. Et skælmsk smil voksede sig stort.

"Elskede.." hviskede han let og var hurtig til at afklæde sig selv. Tøjet med smidt på gulvet.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta havde været lidt nervøs ved det, men Bens reaktion var det værd. Det var meget normalt at sove nøgen, men hun var ofte iklædt værn mod kulden. Nu havde hun ingen værn, men der var også dejligt varmt.

Hendes mundvige krøb op ved synet af ham i færd med at tage tøjet af og hun følte sig meget dekadent, da hun løftede bægeret med vin og tømte det, imens hun så på ham.

Da det var tomt, satte hun det fra sig ved siden af sengen og tog en dyb indånding.

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin var nervøs. Et eller andet sted var han også lidt bange. Men langt de fleste tanker syntes at forsvinde da han så hendes gnistrende blik. Langsomt voksede smilet sig større som han nærmede sig hende. "Hvor ser du dejlig ud" hviskede han hæst og endte med at sætte sig på knæ foran hende.

Hænderne lagde sig mod hendes lår, og langsomt skilte han hendes ben ad. "Så dejlig.."

[Jacquetta af Bonville]

Jacquettas ben var helt samlede, da Benjamin sank ned på knæ foran hende. Hendes kinder glødede svagt over komplimenten og hun trykkede læberne sammen. "Tak," svarede hun åndeløst.

Hårene rejste sig på hendes arme i kuldegysninger, da han tog fat om hendes ben og trak dem fra hinanden, men hun protesterede ikke. Ben var, havde hun lært, meget specifik om hvad han ville have: At hun gjorde som han ønskede. Lige nu havde hun mindre imod det, selvom hun blev helt pink i kinderne, da hendes ben var spredt vidt fra hinanden. Hun sank og strakte en hånd frem for at stryge den gennem hans lyse krøller.

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin var dels betænksom, men også drevet af sine andre lyster. Han fugtede sine læber let med tungen som hænderne vandrede ned over hendes lår og ind mod hendes midten. "Hvad vil du have af mig?" spurgte han let og nærmede sig hende.

Han lod sin tunge glide over den sarte hud ved hendes inderlår. Det var nervepirrende, men han kunne også godt mærke at han havde savnet hende. At han ville tilbage til det inderste af deres kærlighed.

[Jacquetta af Bonville]

Som Ben spredte hendes ben et sidste udstillende stykke, havde Jacquetta næsten lidt svært ved at holde balancen. Hun støttede mod madrassen og brugte begge hænder, men måtte til sidst læne sig bagud og sætte håndfladerne der. Sårbar overfor ham, så hun ned på ham med lettere åben mund.

Han spurgte hende. Hun tog en hørlig indånding. Varmen spredte sig i hende, men hun sank og tvang ordene frem.

"Vil du... Vil du bruge din mund... På mig? Og dine fingre. Flere. Fingre. I... I mig?" Hun var helt lyserød nu og meget varm. "Si tu veux... S'il vous plaît," bad hun lavt.

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin kunne ikke lade være med at smile. Lyden af hendes ord, måden hun fik fortalte hvad hun gerne ville have fik hårene til at rejse sig. Han trak vejret dybt ind. "Mmh.. Har du savnet det?" mussede han og skævede op mod hende.

"Du er så sensitiv.." hviskede han og lod sin tunge glide op mellem de varme folder før han lod først en, så to og til sidst tre fingre glide op i hende.

Hans inderste brændte for hende. Han mærkede virkelig hvor meget han havde savnet hende. Hendes krop, hendes støn og den kontrol han vidste han kunne få over hende.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta så ned på Ben med brændende kinder og nikkede med et lille, lavmælt "oui." Så begravede han ansigtet mellem hendes ben og hun lagde hovedet tilbage og tog en skælvende indånding.

Han havde ret. Hun var sensitiv. Hendes øjne gled i over hans tunges kærtegn og det kom som en lille, ønsket overraskelse hver gang han tilføjede en, to, tre fingre. Ved den sidste klynkede hun dog også lavt og hev luft ned i lungerne.

"Bennn," mumlede hun opslugt. "Åh. S'il vous plait. Ikke stoppe. Jeg beder dig."

[Bénjamin af Bonville]

Han nød hende bedst når hun var modtagelig og villig. Når hun smeltede mellem hans hænder og de kærtegn han gav hende. Han ville helst ikke gøre det til en vane at der gik så langt imellem når de var intime, og stod det til ham ville han gerne finde frem til det igen.

Han blev ved. At smage hende var euforiserende. At mærke hendes fugtige skød, og vide at det kun var til ære for ham gjorde ham kun mere klar til snart at indtage hende. Han trykkede tungen hårdere mod. Han mumlede, halv stønnede bekræftende til hendes ønske, og blev mere insisterende i sine bevægelser.

[Jacquetta af Bonville]

Sensitive Jacquetta var ikke langt fra kanten, hverken metaforisk eller fysisk. Hun kom lidt længere ud og dybere ned i madrassen og hendes ben rystede lidt, da han mumlede imens hans mund var mod hende.

"Ja, ja, Beeennn," messede hun opslugt en kort stund senere. Hendes tæer krummede sig helt og hun fik sin forløsning hårdt og overvældende omkring hans fingre. Det sortnede lidt for hendes øjne og hun kollapsede langsomt ned på ryggen, gispende efter vejret. "Åh, Ben," mumlede hun.

[Bénjamin af Bonville]

Normalt ville Benjamin ikke have ladet hende nå kanten; han ville have forenet dem tidligere. Men hun fortjente sin fulde forløsning. Det var hans fingre og hans tunge alene der havde fået hende frem; ikke størrelsen på hans manddom og hvor hurtigt han kunne presse sig op i hende.

Langsomt trak han sine fingre til sig og tørrede dem i madrassen. Han smilte let og og rejste sig langsomt for at kravle ind over hende. "Sig at du elsker mig" hviskede han.