Din ære er min ære (s)

[Bénjamin af Bonville]

Lige nu var hele verdenen lukkede ude. De havde kun deres eget, og skulle kun fokusere på hinanden. Han trak ud i den nu hårde brystvorte, før han igen kærtegnede hende. "Det er så frækt at høre dig fortælle om det" hviskede han og strakte hovedet en smule så han kunne nå at bide let sammen om hendes øreflip.

"Jeg tar' dig igen" hviskede han før han greb om hendes hofter og rejste sig let fra sengen. "Sæt dig på knæ i sengen" bad han før han satte hende ned. En hånd søgte mod hendes kind for fingrene let gled over hendes røde og varme hud. "Med benene fra hinanden"

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta var helt varm af lige dele ophidselse og forlegenhed. Hun gøs over Benjamins tænder mod hendes øreflip og slap en lavmælt lyd af nydelse og accept.

Da han satte hende ned på sengen glødede hun og mødte hans blik, hendes øjne store. Hun gjorde som han sagde, vendte sig rundt og sad på knæ. Hun skilte sine ben og huskede godt sidste gang og akavede højdeproblemer, så hun gled ned på alle fire og svajede lidt i ryggen. Så så hun sig over skulderen på ham, forventningsfuld og lidt nervøs.

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin smilte og hans blik brændte da han så hvor roligt hun gled ned. Langsomt stilte han sig mod sengens kant. Han lænede sig frem, lod hænderne glide ned over hendes ryg og sider før de tog et tag omkring hver deres balde. Han bed ned, og fugtede endnu engang læberne med tungen før han trak hende helt hen til sig.

Så førte han sig ind. Et lettere halvkvalt støn forlod ham ved følelsen af hende. "Jacquetta.. Åh elskede.." hviskede han let og trykkede sig hårdt og fast op i hende. Hun var helt perfekt, hans blik gled ned i hendes øjne og kontakten mellem dem slog næsten gnister.

"Fortæl mig hvad det gør ved dig." hviskede han hæst.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta slap en lille lyd af overraskelse over at blive trukket ud til sengens kant, men det var en bedre højdeforskel end når han sad bag hende og hun blev snart belønnet med at kunne mærke det. Hun var ophidset, da han tog hende og stønnede hørligt over ham.

Hun sænkede hovedet og blev lidt overrumplet af kravet om ord. Hun havde ikke meget mere at sige end at bede om mere, så det krævede en del af hende at tage en dyb indånding og sammensætte en sætning.

"D-det gør mig s-s-så ophidset," fik hun frem. "Når... Åh, Ben," mumlede hun med en lidt højere lyd, da han trængte dybt ind i hende. Hun satte sig op på knæ og snoede en arm om hans skulder. "S'il vous plait," bad hun lavt. "Gør mig ondt."

[Bénjamin af Bonville]

Han følte sig som verdens heldigste. At der gemte sig dét bag hans ellers meget uskyldige hustru. Det fik ham til at blotte tænderne i et ulvesmil og øge sine stød. Det var som sød musik i hans ører når hun fortalte om alt var der skete i hendes krop når han tog hende på denne her måde. Alle syndige tanker, og alt som kunne få hende til at skælve.

"Ja.." hviskede han bekræftende og borede neglende ned i huden på hendes balder. Da hun af sig selv rettede sig op, lænede han sig frem tog et bedre tag i hende så de sammen kunne holde balancen. Den ene hånd førte han op omkring hendes bryst, og den anden gled ned mellem hendes fugtige ben.

Lige nu var hun hverken svag eller skrøbelig. Hun var stærk og fattet i hvad hun gerne ville have. Benjamin kunne mærke det. Han stødte så hårdt, og så hurtigt op i hende som han kunne, og nu var det uundgåeligt for ham selv at stønne. "Du tilhøre mig.." hviskede han.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta lænede sig lidt tilbage mod Benjamin og stolede på at han holdt hende. Hun blev da også kun skubbet fremad af hans bevægelser og sagde flere lyde over dét. Da han hviskede i hendes øre, havde hun allerede overgivet sig og ville nok sige ja til hvad som helst.

"Ja, Ben," svarede hun vaklende og hæst. Hendes nerveender sitrede over kombinationen af stimuli fra hans hånd mellem hendes ben til den solide tilstedeværelse i hende og hans fingre om hendes bryst. Hun ville gerne gøre mere selv, men alt hun kunne var at vinkle sig bedst muligt for ham og stønne opfordrende. Dét gjorde hun.

[Bénjamin af Bonville]

Jo mere hun stønnede, jo mere trykkede han sig mod hende. Jo mere hun bad efter ham, jo hårdere trykkede han sig mod hende. Han trykkede sine læber mod hendes hals og kraveben så han kunne kysse hende. Han nød at have hende sådan; låst fast mellem hans arme, overgivet til hans kærtegn.


Han brummede hæst, stemmen fyldt med et grådigt begær. Han elskede hende så forbandet højt, at det næsten gjorde ondt. rytmen var stødt, og snart gik der ikke længe før han kunne presse sig et sidste gang mod hende og nå sin forløsning. Hans hev efter vejret og holdte hende tæt.

"Du er.." hviskede han. "Så skøn.."

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta nåede ikke at følge med Ben på hans vilde ridt, men hun havde fået noget andet ud af det og smilede svagt og mat, som hun strøg fingrene gennem hans hår i nakken og drejede hovedet lidt for at se på ham, imens han holdt hende tæt i sine arme.

"Og så øm i morgen," mumlede hun muntert med et glimt i øjnene. "Heldigt for mig at du aldrig har lært at man skal lege blidt med det, der tilhører en."

[Bénjamin af Bonville]

De skulle nok finde hinanden igen. Men denne aften havde været ganske særlig og de var kun kommet tættere på hinanden. Han trak en hørlig indånding ind gennem næsen og gjorde et forsøg på at få stabilisering af sin vejrtrækning. Han smilte let og lænede sig frem så han dvælende kunne kysse hende.

"Mmh.. Måske et varmt bad" foreslog han og smilte let. Han ville ikke have noget imod at gøre hende selskab. Han ville også være ret øm.

"Jeg kan godt lege blidt med dig" hviskede han

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta smeltede over Ben, der kyssede hende og snart talte om bade og blidhed. Hun trykkede sin bagdel lidt mod ham, selvom han var skrumpet inde i hende nu. Så tog hun en dyb indånding.

"Et bad nu? Falder vi ikke i søvn inden de får fyldt det?" Hun afviste ikke idéen, men spurgte reelt og strøg hans hals med fingerspidserne. "Eller tror du at du kan finde på noget at lave imens?" Hun smilede uskyldigt, uden at være det. Ikke længere. Hun havde været frygtelig uskyldig.

[Bénjamin af Bonville]

Han kunne godt mærke hende, men han vidste at der skulle gå et øjeblik før han var klar igen. Men det skulle et varmt bad nok kunne klare. Derfor nikkede han også kun da det kom op hvorvidt det var nu. Deres kroppe ville kun have godt af det og det var ikke senere til at et par tjenestefolk sagtens kunne få fyld karet. Han kunne vel kvittere med en ekstra fridag.

"Jeg får det ordnet" svarede han i et let smil og trak sig væk fra hende med et let suk. Han lod sin hånd glide ned over hendes ryg før han gik hen efter sin kåbe. "Jeg er desuden sikker på at vi nok kan finde noget at bruge tiden på" nået han lige at tilføje før han forsvandt ud af soveværelset.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta fik balancen igen ved at træde ned på gulvet med en enkelt fod. Hun tyggede ned i sin underlæbe og satte sig på sengen med blikket på Ben. Hendes øjne var mørke og hun så efter ham med et lettere sultent blik.

Så krøb hun under tæpperne. Mest af alt for ikke at være helt nøgen når tjenestepigerne kom ind. Hun faldt ikke i søvn.

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin var snart tilbage, efterfulgt af et par piger der gik i gang med at gøre klar til det varme bad. Han krøb tilbage under tæppet til sin hustru, hvor han hurtigt lagde sig helt tæt til hende.

Et skælmsk smil hvilede på hans læber. "Stille.." hviskede han og kyssede hende i et par lange kys efter hinanden. Alt imens en hånd gled ned over hende krop. Han skubbede hendes ben fra hinanden og snart skubbede han tre fingre op i hende.

Hans forløsning og hendes varme gjorde det nemt og bevæge dem i rolige og indtrængende kærtegn.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta var ikke forberedt på at Benjamin ville kysse hende mens tjenestepigerne gik frem og tilbage til værelset med varmt vand, som de hældte op i det kar de havde båret op. Endnu mindre var hun forberedt på at han ville skille hendes ben eller røre ved hende.

Hun lå helt stivnet først, et panisk blik på Ben, men han havde sagt hun skulle være stille og hun kunne ikke så godt diskutere det med ham, imens han havde tre fingre i hende og tjenestepigen var i færd med at hælde varmt vand op. Hun trykkede læberne mod hinanden og bed snart efter sammen om den nederste. "Benjamin," hviskede hun helt lavt og lidt hæst. "Hnghh..."

[Bénjamin af Bonville]

Der blev ved med at sitre et smil på hans læber hver eneste gang han trak hovedet væk for at betragte hende. Han vidste det ville blive en kamp for hende. Men ikke desto mindre fandt han det utrolig spændende. Det var offentligt, på samme tid som det var privat. De kunne tillade sig det.

Han blev ved med sine kærtegn, og de elektriske stød skød bølger gennem hans krop hver gang han kunne mærke hendes krop reagere på sig. Hvis hun virkelig bad ham om at stoppe ville han gøre det. Men så længe noget i hende nød det, blev han ved.