Jeg er dit hjem, din værdighed og pligt (S)

[Jacquetta af Bonville]

Umiddelbart efter Det er så yndigt...

Da de blev bundet sammen, havde Jacquetta fået lidt våde øjne. Hun elskede ikke som sådan Bénjamin af Bonville , men hun følte sig meget tæt forbundet med ham. Hun tilhørte ham nu og han tilhørte hende. Hun havde skævet op på ham og smilet svagt, før lyden af dæmpet samtale omkring dem steg og det lille selskab snart bevægede sig og førte dem med. Hun nåede at tænke, at hun havde glemt at takke præsten, men hun vidste heller ikke at hun snart ville møde ham igen og få rig lejlighed til det.

Hun overgav sig til lykønskninger og varme følelser og drak sig beruset, som hun havde aftalt med Benjamin. Da tiden kom for aftenens slutning var de stadig bundet sammen og tumlede ind i en vogn, der tilbagelagde den korte afstand til Bonvilles byhus.

Det første hun gjorde inde i vognen var at kysse Ben, temmelig ivrigt og lidt klodset.

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin greb let ud efter hende, da hun nærmest var over ham. En hånd støttede hende ved taljen, og den anden lå roligt lukket mod hendes arm. båndet der før havde været om deres hænder lå på gulvet ved deres fødder.

Han var selv påvirket, om end ikke lige så meget som hans hustru. Han trykkede hende tættere mod sig og lod hurtigt sin tunge finde hendes.

Det rokkede let i vognen som de trillede hen over den brobelagte vej mod teaterkvarteret.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta havde haft lyst til at kysse Benjamin i flere timer og hun var tilpas beruset til at smide almindelige hensyn over skulderen. Hun fulgte hans træk i hende og gled op at sidde på hans skød, selvom vognen bumlede på gaden på den ganske korte tur mellem de to huse, begge i teaterkvarteret.

De var tydeligvis begge ivrige og Jacquetta var i hvert fald stakåndet, da vognen stoppede igen. Hun fandt hurtigt ned på sædet, let glødende, og ventede på at døren blev åbnet i Bens side og han hjalp hende ud. Båndet, der havde været omkring deres håndled og hænder, samlede hun op på vejen ud og krøllede sammen i sin håndflade som en lille bold.

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin sukkede let mod hendes læber da hun have sat sig overskrævs. Følelsen af hende så tæt på, fik ham kun til at lade sine hænder glide ned over hendes talje og hofter så han til sidst kunne mærke hendes balder, eller antydningen af dem gennem de tre lag af stof.

Han klarede halsen en smule og trak let ned i sin tunika, i tids nok til da døren blev åbnet. Han trådte ud, og stod klar med sin hånd så han kunne hjælpe Jacquetta ned. Han ønskede kusken en god aften og med det samme i trådte ind i byhuset sendte han tjenestefolket hjem. Der var ingen grund til at de var der, og han vidste at allerede havde sørget for den lette mad og vin på hans værelse.

Stearinlysene brændte og oplyste gangen. Han førte hende op af trappen og ind i det rum der også nu skulle være hendes.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta vidste at Benjamin ikke var husets herre, men alligevel lystrede tjenestefolkene, da han bad dem trække sig tilbage. Hun forestillede sig, at de måtte komme tilbage, hvis der var andre, der kom hjem, men hun stillede ingen spørgsmål. Hun var som sådan ret ligeglad med tjenestefolk lige nu. Hendes tanker var lidt ensporede.

Luksussen i at have vokslys brændende på gangen ramte hende, men så var de indenfor i et mindre soverum med en central seng og en buldrende ild i ildstedet, der lyste rigeligt op. Hun stoppede op, tog en lidt skælvende indånding og smilede så, pludselig. "Varmt," mumlede hun og huskede sit eget ønske til bryllupsnatten. Hun ville være beruset og have et varmt soveværelse, så hun kunne holde til at være nøgen foran Benjamin, uden at blive syg af det. En lille, munter lyd forlod hende. I påklædt tilstand var der nærmest lidt for varmt.

Hun trådte tæt ind til Benjamin og gemte ansigtet ved hans kraveben. "Min mand," mumlede hun blødt. "Hvor er her perfekt. Tak."

[Bénjamin af Bonville]

Nu var det hans bryllupsdag og nat, og ikke hverken hans storesøsters eller tvillingebrors. De ville ikke komme hjem lige med det samme, og han mente at søsteren havde en aftale med hendes egen kammerpige om hvornår hun ville være hjemme. Det eneste Benjamin havde forlangt var at han og hans hustru ville være de eneste hjemme de første par timer, og så måtte de selv om hvorvidt de ville tage hjem eller finde sovepladser andre steder.

Han smilte for sig selv som han betragtede sit eget værelse, der også var blevet pyntet til ære for det nye ægtepar. Han vidste at der de næste par dage skulle tales om hvilke til Jaqcuetta gerne ville have med. Nogen ville måske være ligeglade, men for Benjamin var det vigtigt at hun følte sig hjemme i sit eget soveværelse, da det også var et værelse hun kunne trække sig væk til når hun fik det skidt.

Armene lukkede sig blidt om hende. Sødmen i duften af hendes hår ramte hans næsebor, og langsomt bøjede han hovedet en smule som han omfavnede hende. "Det glæder mig" hviskede han stille.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta var måske nok fire år ældre end Benjamin, men hun var rent fysisk mindre end ham på alle måder og hendes erfaringer fra det beskyttede liv efterlod hende også med en meget ringere viden. Derfor følte hun sig ikke nødvendigvis meget ældre end han var. Som hun stod i hans stærke arme fik hun tværtimod en følelse af at han var den største af dem. Hun tiltede hovedet og plantede et kys mod den sarte hud ved hans hals, hvor et par skægstubbe prikkede ganske lidt.

"Har du lyst til at kysse mig over hele kroppen nu, Benjamin?"

Hun smilede, ganske vist lidt forlegent, men også med en glød i de lyse øjne, som hun søgte hans blik. "Nu hvor vi endelig er alene?"

[Bénjamin af Bonville]

Alene at høre hende sige det fik hele Benjamins krop til at sitre. Hans arme holdte hende et splitsekund ekstra tæt før han lettede grebet om hende og kunne se ned på hende i stedet. "dét, og mere endnu" hviskede han stille.

Han slap hende langsomt, før han tog fat om det første lag af kjolen hun havde på, så han kunne trække den over hendes på hende. Med hvert lag blev hendes krop mere synlig, og da hun til sidst stod foran ham nøgen, rakte han frem og lod sin hånd glide let over brysterne. De mørke øjne gnistrede.

"Læg dig på sengen" bad han roligt.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta havde store øjne, imens Benjamin pillede lagene af kjoler af hende og tydeligvis blev mere begejstret hver gang et af dem faldt. Hun fugtede læberne, da hun stod helt nøgen foran ham og hendes bryster blev faste af kærtegnet. Hun tøvede et flygtigt øjeblik, før hun vendte sig om imod sengen og snart satte sig på den.

Inden hun lagde sig ned, gled hendes fødder ud af de små sko og hun løsnede båndene i sine strømper og trak dem af. Det andet bånd, som havde været omkring deres håndled, havde hun lagt ved siden af sig på sengen. Nu samlede hun den instinktivt op igen, før hun rykkede sig ind, tog en pude og en dyb indånding og lagde sig ned. Hendes blik var stadig på ham og hun tyggede lidt ned i sin underlæbe.

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin betragtede hen roligt, da hun vendte sig om og gik mod sengen. Hun kunne ikke selv se det, men for ham var hun essensen af skønhed. Han var af den overbevisning om at Jacquetta kun ville få det bedre i deres ægteskab. Tungen vædede læberne en smule før han roligt løsnede bæltet og trak tunikaen og underskjorten over hovedet.

De lyse krøller var ikke længere langt tilbage, og fandt sig mere til rette i deres vante folder. Hans blik blev ved med at lægge på hende som han nærmede sig sengen. Han kravlede ind over hende, og der gik ikke længe før hans læber søgte hendes.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta fulgte Benjamin med blikket hele vejen og så opslugt på ham, da han kom ned til hende i sengen. Hun var dødnervøs, men heldigvis alligevel beruset nok til at ignorere det og ophidset nok til at have lyst til at være tæt på ham.

Hun kyssede ham opslugt og skilte instinktivt benene for at lade ham komme tættere på sig. "Ben," mumlede hun blødt.

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin trykkede sig mod hende, så hun kunne mærke hvilket effekt han havde på hende. Han havde brug for at hun vidste hvad hun gjorde ved ham. Han støttede med den ene arm mod sengen så kan kunne holde sig oppe og nogenlunde i balance.

Han bed kortvarigt fast om hendes underlæbe før tungen igen snorede sig om hendes. Da han måtte bryde væk for at få luft, gled han ikke tilbage. I stedet fortsatte han sine kys ned over hendes hals og kraveben. Hans opmærksomhed forblev ved hendes bryster, hvor læberne snart omsluttede det ene og lod tungen lege med den allerede spændte brystvorte.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta gispede lavt, da Benjamin bed hende, men det gjorde ikke rigtig ondt, så hun accepterede det og sukkede blot lavt og veltilfreds, da han igen kyssede hende. Hun kunne mærke hans underliv spændt imod hendes eget og et flygtigt øjeblik overvejede hun om han mon ville have noget imod, at hans broger vel nok ville blive lidt... Fugtige. Hun overvejede at spørge ham, men så begyndte han at kysse hendes hals og hendes kraveben og det eneste der kom ud over hendes læber var en lille, salig lyd. Hun tog en hørlig indånding og skød lidt ryg, imens Benjamins tunge gjorde hendes hud både våd og anspændt.

"Bennn," mumlede hun, mere i en lille stønnen end for at sige noget konkret til ham. Hendes blik var lidt fjernt og snart faldt hendes øjne i.

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin sagde ikke noget. De eneste lyde der kom fra ham var hæse støn. Adrenalinen pumpede rundt i hans krop, og det var som om at hvert hår rejste sig hver eneste gang Jacquetta både sagde hans navn og i sine lyde gav udtryk for nydelse.

Det fik ham kun til at ville høre mere. Hans læber slap taget om det bløde bryst, og langsomt bevægede han sig længere ned med sine kys. Hen over hendes mave og navle. Til sidst nået han til den saftige midte.

Han trak vejret dybt ind før han lod kys regne ned over den sarte hud ved inderlåret. "Slap af." hviskede han i en let spinden før han begravede sit sit hoved i hendes skød.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta var lidt kilden og vred sig en lille smule, når Benjamins læber ramte følsomme punkter. Hun løftede dog også hovedet med store, åbne øjne, da han lagde sig ned mellem hendes spredte ben. Det var nok fornuftigt af ham at bede hende om at slappe af, for hun var ret anspændt. Hun lod dog lettere modvilligt baghovedet dumpe ned på puden igen, forsøgte ikke at spænde i hele kroppen og stirrede op i loftet.

Så mødte hans tunge hende og en forundret lyd forlod hende. Hun tog en dyb indånding og rynkede panden lidt, for det var virkelig ret underligt. Én bevægelse fik hende til at gispe, mens en anden var mere flad og ligegyldig. Hun sank en klump og rykkede benene lidt længere fra hinanden. Så gjorde han det gode igen og hun stønnede lavt. "Ja, dét, Ben," bad hun opslugt. "S'il vous plait."