Jeg er dit hjem, din værdighed og pligt (S)

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta var ikke helt vandt til noget som helst og bestemt ikke til Ben, men hun klagede sig ikke, selvom et overvældet klynk forlod hende, da han begyndte at trække sig ud og trykke sig helt tæt ind til hende igen. Hun var sensitiv og allerede ophidset og det varede ikke længe før hun nærmede sig samme søde sted som før. Hun huskede dog Bens advarsel og tog en hørlig, skælvende indånding.

"Kan jeg nu? Er det for... Åh. For tidligt?"

[Bénjamin af Bonville]

Ben løftede sig en smule op, så han kunne se Jacquetta i øjnene. Han var ikke skuffet, men at det allerede ville være ved sin ende gjorde alligevel noget ved ham. Men tiden var ikke til at afvise hende.

I stedet kyssede han hende dybt før han stødte hårdere og hurtigere ind mod hende. Hvis han også skulle nå sin egen forløsning var han nødt til at sætte tempoet op.

"Lidt endnu.. hviskede han hæst.

[Jacquetta af Bonville]

Det hjalp ikke ligefrem Jacquetta, at friktionen mellem dem blev hårdere og hun krummede tæerne og gispede åndeløst, imens hun så op på Benjamin med store øjne. Hun elskede ham ikke, endnu, men ved Mithras hun elskede det han gjorde ved hende.

Inden han sagde god for det, fordi hun ikke op nogen måde kunne holde det for døren, krampede hendes mellemgulv sammen på den rareste måde hun nogensinde havde oplevet. Hun klynkede lavt i ekstase og mærkede sin egen krop hive fat i Benjamin i insisterende træk, imens hun selv rystede lidt og så fortabt op på ham.

Var dét det alle lavede i deres ægteseng? Så forstod hun ikke helt hvorfor de forlod den.

[Bénjamin af Bonville]

Alene det at han vidste at hans hustru nået sin forløsning var med til at skubbe Benjamin ud over det sidste stykke. Han trykkede sig en sidste gang mod hende før han en anelse sammenbidt stønnede mod hendes hals. Hans hjerte slog så hårdt at man næsten kunne være bange for at det ville hoppe helt ud.

Han blev liggende et øjeblik for at nyde følelsen af deres sammensmeltning før han langsomt trak sig tilbage. han lænede sig ned for kun at kysse hende før han trillede ned ved siden af hende.

Blikket søgte mod den blå sengehimmel før han lukkede sine øjne. Han sukkede veltilpas og løftede sin hånd for at finde hendes.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta mærkede Bens forløsning og sansede at det var noget andet end hvad hendes krop gjorde. Da først han lå ved siden af hende kunne hun også mærke efterreaktionen. Det var mindre vidunderligt, men ikke forfærdeligt. Hun lå med hans hånd i sin og drejede langsomt hovedet mod ham med et mat smil.

"Hvis det er sådan hver gang, så skal jeg nok bede dig om at tage mig," mumlede hun med en lille glød i blikket. "Tigge dig, hvis du holder det fra mig for længe, husbond." Hun løftede hans hånd til sine læber og kyssede den.

[Bénjamin af Bonville]

Benjamins ene bryn skød op. Nok havde han håbet hun ville komme til at sige sådan til ham med siden, men aldrig i sin vildeste fantasi havde han turde håbe at de ville komme allerede nu. Derfor trak smilet sig da også bredt over hans læber ved hendes ord.

Efter hun havde kysset hans hånd lod han den vandre ned over hendes kind og mod hendes kæbe. Tanken alene om at hun ville tigge ham op det, gjorde allerede at han på et tidspunkt nok skulle fornægte hende nydelsen "Hvis vi ikke sover om en times tid, skal jeg nok tage dig igen" hviskede han og lænede sig frem, med albuen mod sengen kunne løfte sig så meget op at han kunne kysse hende igen.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta sagde det for sjov. Hun forestillede sig ikke i sin vildeste fantasi at Benjamin vitterligt havde tænkt sig at få hende til at tigge. Tydeligvis havde han også nydt det.

Hendes hud prikkede lidt hvor hans fingre havde rørt hende og hun så ham i øjnene med et smil, før han kyssede hende igen.

Hun lod fingrene forsvinde ind i lyse krøller og brummede nydende. Snart var hun vinklet lidt mod ham og hendes hånd var på vej ned over hans mave og lagde sig lidt omkring ham.

"Går der virkelig en hel time...?" Hun mumlede tæt på hans læber.

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin holdte kysset en smule, og lod sin arm hvile omkring hendes talje. Nu var det hele ovre. Deres bryllup og deres forsegling som man og kone. Nu kunne de udforske hinanden uden at tænke på hvad der var passende. De skulle lære hinanden bedre at kende og alt ville være i fuldstændig harmoni; så længe de befandt sig i byhuset. men tanken om fester og andre sociale sammenkomster var ikke noget han dvælede ved nu.

I stedet nød han den lyst som Jacquetta tydeligvis havde. Han små smilte lidt over hendes ærgelse over hvor længe der kunne gå. "Det tager lidt tid for mig at blive klar igen" svarede han, selvom han nød hendes kærtegn.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta synes en time var lidt mere end lidt tid, men hun diskuterede det ikke. I stedet lænede hun sig ind mod ham og kyssede hans kraveben og hals.

"Imens vi venter, så kunne vi tale om den præst der," foreslog hun, som hun faldt tilbage på ryggen og så på Ben. "Han var... Speciel. Hvorfor valgte du lige ham?"

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin kunne ikke lade være med at fryde sig over måden Jacquetta opførte sig på, som en ny verden var blevet åbnet for hende, og som hun langsomt blev sugt ind i. Blidt løb hans fingre kærtegnede op og ned af hendes ryg i et par fraværende bevægelser.

Da hun lagde sig ned flyttede han hånden en smule så han i stedet kunne nusse hende i håret. "Han blev anbefalet. Jeg har desuden hørt ham et par gange." svarede Benjamin roligt, som var det ikke et stort problem.

"Du mener ikke at der var sandhed i hans ord?"

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta rynkede panden lidt, men lod den alligevel glatte en smule ud, da Benjamin begyndte at rode rundt i hendes store hår, der lå omkring hovedet på hende. Hun tog en dyb indånding.

"Jeg tror ikke jeg forstod det han sagde. Jeg forstod nærmest ikke rigtig vores løfter. Jeg troede det ville være mere... Pas på hinanden og elsk hinanden-agtigt, men det virkede som om han fortalte en gåde."

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin smilte overbærende. Han lagde sig på siden og lod den anden hånd finde hvile mod hendes mave. "Jeg er dit hjem, hos mig vil du altid være sikker" lød det roligt som han endte med at rette sig endnu mere op i sengen så han med sin vægt kunne holde sig oppe som han kyssede hendes kind.

"Jeg er dit skjold, det er min pligt at beskytte dig" mumlede han let og kyssede hendes anden kind. "Vi er et" hans stemme var varm som han fangede hendes læber i et sigende kys.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta fnes ufrivilligt over Benjamin, der førte sig frem som recitationens mester. Hun tiltede hovedet lidt for at møde hans læber og slap en dæmpet lyd mod dem.

"Det forstod jeg godt, men hvad betyder det at være..." Hun genkalde sig det. "Dit ord er mit ord. Betyder det at vi begge to skal lytte til hinanden. Ja, ikke?"

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin kunne ikke lade være med at le. Han var et helt særligt sted lige nu, at han ikke kunne skjule sin latter. Han havde oprigtigt noget at være glad over. Imens hun talte plantede han små kys rundt på hendes kinder og hals.

"Det betyder at som ægtefælle skal være enige, men jo, vi skal lytte til hinanden" Og det ville han også gøre. Han ville lytte og tage Jacquettas ord til sig; vende og dreje dem, men han ville altid tag en beslutning baseret udelukkende på hvad han selv mente. - Men derfor skulle hun jo gerne tro at han i det mindste forstod og tog ind hvad hun fortalte ham.

"Og vi skal lytte til vores kroppe" mumlede han til sidst som han førte en hånd kærtegnede ned over hendes krop.

[Jacquetta af Bonville]

Lytte til hinanden. Jacquetta slappede lidt mere af i kroppen. Hun grinede af et kys et kildent punkt og skilte sine ben for Benjamin, inden hans hånd overhovedet var nået derned.

"Slukke din tørst. Betyder det... Det? Det lyder som om jeg altid skal, men der er jo tidspunkter jeg ikke kan."