Jeg er dit hjem, din værdighed og pligt (S)

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin kyssede hende et par gange imellem hendes ord imens han gled længere ind mod hendes varme skød. Der var ikke gået en time, og han var helt i ekstase over at han igen havde fundet styrken til at nyde sin hustru endnu mere.

"Ved dine månedlige blødninger sker det naturligvis ikke, og heller ikke når du er meget sløj" svarede han stille. Det ville desuden ikke give nogen af dem en form for tilfredsstillelse.

Han tog et bedre greb om hendes talje og hofte. "Hold fast" bad han, før han gjorde bevægelse til at ville trille om på ryggen, sammen med hende.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta var blød for Benjamin, der havde skruet helt op for charmen. Hun lå tæt flettet ind med ham og holdt lidt krampagtigt fast, da han sagde det. Alligevel forhold et lille gisp hende, som de trillede om og hun endte over ham. Hun så ned på ham.

"Hov," mumlede hun, da hun lagde mærke til det. "Der er gået meget mindre end en time. Ben...?"

[Bénjamin af Bonville]

Benjamins mørkeblonde krøller strittede ud til alle sider. Smilet voksede sig bredt som han så på hende. Hans hændern lagde sig mod hendes lår, hvor han langsomt førte dem op til hendes hofte.

"Jeg skulle åbenbart ikke slappe helt så meget af som jeg troede" mumlede han let og hævede drillende det ene bryn en smule. "Du vil måske ikke?"

[Jacquetta af Bonville]

Jac satte sig forsigtigt lidt op med benene på hver side af Benjamin og hvilede hænderne mod hans hofter for støtte. "Jo," svarede hun ærligt og vidste godt at han drillede.

"Sådan her..." Hun lukkede den ene hånd omkring ham og balancerede lidt tøvende, før hun sank ned omkring ham og lød lidt punkteret.

[Bénjamin af Bonville]

Benjamins læber spændtes mod hinanden da han mærkede hende sænke sig helt ned over ham. "Åh. Elskede." hviskede han og førte en hånd op langt hendes mave, og strejfede kort hendes bryst. "Sådan.." Han tog en hørlig indånding.

"Mmh. Du er så smuk" Hans stemme var lav, men fyldt med begær som han betragtede hende.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta satte sig helt op og fandt bedre balance sådan. Hun så ned på Benjamin under sig og kunne ikke lade være med at smile. Nu var det hende, der satte tempoet. Hun kunne vænne sig til ham indtil hun var klar.

Det var hun ret snart. Hun tog hans hånd mod hendes mave i sin og vuggede lidt på hans skød. "Jeg er dit hjem," mumlede hun. Hun stønnede lavt.

[Bénjamin af Bonville]

"Du er min værdighed .. og pligt" Benjamins støn blandede sig med hendes. Hans vejtrækning var hakkende, og smeltede sammen med lydende i rummet. Hurtigt lukkede han sin hånd om imens, imens han blik gled mod hendes ansigt hvor øjnene låste sig fast om hendes.

Hun passede ham perfekt.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta ville nok have argumenteret imod at det var et helt perfekt match. Hun var stadig ret overvældet af alt der var Ben, men stråler af nydelse gik alligevel igennem hendes krop hver gang hun rykkede sig frem og tæt ind til ham. Hun flettede fingrene ind mellem hans og så ned på ham med let åben mund, før hun sløvede ned og endte med at sidde stille.

"Hvad betyder det? Jeg er din værdighed og pligt?"

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin havde ikke noget imod at snakke med Jacquetta om hvad løfterne betød, eller give sin mening hvad han gerne ville have at de betød. Men at hun brugte muligheden under deres elskov at stille spørgsmål ved det, var på kanten til at irritere ham.

Han blinkede et par gange da hun pludselig stoppede og spørgsmålet lød. Brynene sank mod hinanden."Vi skal respektere hinanden, og det vi står får. Som min hustru skal du være ved min side, også hvis det bliver svært. Det er din pligt at støtte mig, og du vil skulle repræsentere Bonville"

[Jacquetta af Bonville]

Benjamin havde selv sagt ordene. Hun rynkede brynene svagt og nikkede lidt. Langsomt begyndte hun at bevæge sig igen og tog en dyb indånding.

"Det er ikke svært lige nu," mumlede hun og stønnede lavt. "Kan du også lide det sådan her?"

[Bénjamin af Bonville]

At der blev sat en punktum ved det der, var hun godt. Endnu mere var det da hun begyndte at bevæge sig igen. Han stønnede svagt og slap en af hendes hænder for at holde om hendes vuggende hofter.

"Mmh." mumlede han let. "Sig til når du bliver træt" svarede han tungt og trykkede sit underliv mod hendes.

[Jacquetta af Bonville]

Omsorgsfuldt. Det var sådan Jacquetta tolkede Benjamins opfordring. Hun lukkede øjnene et øjeblik og tog en dyb indånding mere. "Mmh. Det lover jeg," mumlede hun.

Så henfaldt hun lidt i bare at gøre hvad der føltes godt. Det gik langsomt og hun trykkede sig hver gang tæt ind til ham, tydeligt opstemt af friktionen mellem deres kroppe.

[Bénjamin af Bonville]

Benjamins øjne blev på hende, selv da hun lukkede sine øjne. Han nød måden hendes krop reagerede på, og hvordan brysterne, trods de ikke var store i størrelsen alligevel formåede at bevæge sig en smule.

Han bed ned i underlæben før han ikke kunne dy sig, og satte sig op. Han tog et bedre greb om hende og fangede sine læber med sine. "Jeg kan ikke være længe væk fra dine læbers sødme" hviskede han.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta gispede lavt, da Benjamin satte sig op. Hun åbnede øjnene og kom til at grine over det, da han hviskede mod hendes læber.

"Hvor er du sød," mumlede hun og kyssede ham selv igen, før hun flyttede sig lidt på hans skød. Hun tog en dyb indånding. "Ben," sukkede hun, lidt opslugt.

[Bénjamin af Bonville]

Det passede så glimrende ind at hun syntes han var sød. I de næste par dage, måske uger ville han også vise sig fra sin bedste side. Det skulle være indgroet på hendes rygrad at han var omsorgsfuld, sød og betænksom.

Han lod sin tunge glide op over hendes kraveben. "Stoler du på mig?" spurgte han i en let hvisken.