Pludseligt

[Tristan Købmand]

Tristan nikkede. Han lænede sig let til same og trak benene op så han kunne lægge sig lige så lang han var. Han skubbede sig mod væggen og strakte sin arm så Svea igen kunne lægge sig mod ham.

Det var en vant følelse med hende så tæt på. Deres ansigter rørte næsten hinanden og han kunne tydeligt mærke hendes varme. Roligt løftede han hånden og strøg den hen over hendes kind.

[Svea Købmand]

Svea lænede sig ned og ligge på siden, mens hun lagde sit hoved på puden og så ham i øjnene. Hun smilede en anelse, da han strøg hende hen over kinden.
"Jeg fortalte min mor at vi var blevet kærester." Sagde hun. "Jeg har lovet at tage dig med hjem en dag." Bemærkede hun og bed ned i sin underlæbe.
"Altså, hvis du har lyst." Bemærkede hun og bed ned i sin underlæbe, mens hun så smilende på ham.

[Tristan Købmand]

Det var vel bare et spørgsmål om tid, og han forstod godt Sveas behov for at gøre det klart for sine forældre. Tristan selv havde intet fortalt til sine egne, mest fordi hans mor ville gøre et stort positivt postyr ud af det og lige nu ville han bare gerne nyde det.

Han bevægede hovedet let i et nik. "Det vil jeg gerne" Hendes forældre virkede søde, selvom hendes far skræmte ham en smule og han vidste ikke helt hvad han kunne forvente. Så længe han bare ikke tog ham med ud i smeden og ville vise ham hvordan et rigtigt håndværk så ud.

[Svea Købmand]

Svea smilede lidt mere over hans svar og nikkede derefter, hun havde heller ikke travlt med at tage ham med hjem, men i det mindste kunne hun sige til Celeste Våbensmed at han gerne ville komme. Det ville have været værre, hvis Tristan havde sagt nej.
Derefter lukkede hun sine øjne og strakte halsen en smule, for at kysse hans læber igen og bare nyde at være sammen med ham for et øjeblik. De ville nok ikke få sovet så meget i nat, selvom Svea stadig var usikker på hvor langt hun havde lyst til at gå med ham.

[Celeste Våbensmed]

[Tristan Købmand]

Den ene hånd lagde sig mod Sveas hoved, for fingrene blidt gled mellem de bløder krøller. Den anden fandt hvile mod hendes hofte, hvor han med det samme kunne mærke teksturen af hendes kjole.

Tristan lænede sig frem og mødte hendes læber. Forsigtigt lod han sin tunge skille dem. Følelsen af at være så tæt på hende fik ham kun til at trykke sig mod hende så deres kroppe kunne mærke hinanden.

[Svea Købmand]

Svea gengældte hans kys og åbnede sin mund en anelse for at gøre det lidt dybere. Hendes hjerte bankede hurtigere, mens hun lod sin hånd glide ned over hans muskuløse skulder og arm. Svea gik dog ikke hurtigt frem, men nød det øjeblik de havde sammen hvor de bare kunne kysse hinanden. Hun pressede sig helt tæt op ad ham, mens hun kyssede ham og fik det efterhånden så varmt at hun overvejede at tage sin kjole af. Hun ville dog ikke have at han troede hun var en beskidt tøs, så hun lod være og nøjedes med at kysse ham, så han ikke ville tænke dårligt om hende.

[Tristan Købmand]

Tristan kunne godt mærke hvad hans krop havde lyst til. Men han ignorerede det støt og lagde i stedet for alt i at kysse hende. At nyde hendes nærhed og tilstedeværelse uden at det betød at de skulle længere end det.

Han trak hovedet let væk efter luft, og med et let smil spillende på læberne lagde han i stedet hovedet tæt mod hendes hals og lod i stedet kyssende kærtegne den sarte hud.

[Svea Købmand]

Svea smilede tilbage med et skævt smil på sine læber og et par røde kinder, der afslørede at hun var en smule opstemt. Det hjalp da heller ikke at han gav sig til at kysse hendes hals, det var pirrende og fik hende til at sukke en anelse. Hendes hænder trak forsigtig i hans skjorte og fik fundet frem til hans mave under stoffet, hendes fingre var dog en smule kolde, så hun nøjedes med at nusse ham en anelse mens hun nød hans kys.

[Tristan Købmand]

Hans læber føltes våde og følelesløse. Men han var ligeglad. Tristan ville aldrig nogensinde blive træt af at kysse hende, også hvis det skulle være sådan mange måneder fremadrettet. Han nød hendes suk og det fik ham kun til prøvende at lade tunge blide glide hen over halsen før han igen kyssede den.

Det gav et sug i maven da de kolde fingre ramte hans varme hud, og han måtte også trække vejret roligt så hans krop hurtigere vænnede sig til følelsen.

Hans egen hånd lukkede sig roligt om kjolens stof mod hendes talje, før den støttede hende som han trak hende tættere på sig. "Svea.." hviskede han en anelse ståkantet før han fangede hendes læber i et feberhedt kys.

[Svea Købmand]

Følelsen af at være sammen med Tristan var helt fantastisk for Svea, hun følte at han var der for hende også når de var sammen så tæt. At han tænkte på hvordan hun havde det, hvad hun følte og hvad hun ønskede. Det var som om hun ikke rigtig fortjente det dog, den dårlige følelse dukkede op i hende igen og begyndte at få hende til at gå i panik.

"Tristan." Hviskede hun og gengældte hans kys, men ikke så længe. "Jeg vil ikke gå hele vejen. Ikke i aften." Sagde hun og trak sig lidt væk. "Jeg ved ikke hvornår jeg er klar." Sagde hun og så ned mens hun pillede lidt ved hans skjorte.

[Tristan Købmand]

Tristan så på hende. Normalt ville man vente til man var blevet gift, og han havde ikke i sinde at tvinge hende til noget før tid. De vidste jo slet ikke hvor deres fremtid bar hen. Hvis hun en dag kom og fortalte at hun var klar, kunne de altid snakke om det. Men indtil da forventede han ikke noget.

"Vi behøver ikke gå hele vejen" sagde han stille. Han vidste at der var mange andre ting man kunne gøre sammen uden at det kunne resultere i et barn; han kendte trods alt både Panteleon af Coullere og Théodore Corbin af Bonville og Danae havde også livligt delt ud af hendes oplevelser.

"jeg vil bare have at du har det godt" Han kyssede igen, sigende.

[Svea Købmand]

Sveas følelser svingede frem og tilbage som et pendul der snurrede rundt. Tristan var dejlig og rar og samtidig meget mere skræmmende end hvad hun hidtil havde prøvet. En del af hende var bange for at det var for godt til at være sandt, at han ville miste interessen for hende når de først havde været sammen.
"Tak. Du er alt for sød Tristan, nogle gange ville jeg ønske du behandlede mig dårligere, så ville jeg måske ikke føle at jeg ikke fortjenete dig." Sagde hun afdæmpet og trak sine øjenbryn sammen i en undskyldende mine.

[Tristan Købmand]

Tristan kom til at grine. Hans mor havde opdraget ham godt. Selvom hendes ord et eller andet sted også ramte noget i ham. Hvilket fik ham til at rette sig op i sengen. Han svang benene ud over, og begravede hovedet i sine hænder.

"Du ville måske ønske at jeg var mere som Nicolaus?" Han skulle heller ikke tilføje flere ting til sin stakkels bror, men skørtejæger dét var han. Den var han ene og alene selv skyld i. Han rystede let på hovedet.

[Svea Købmand]

Svea fortrød det hun havde sagt og satte sig straks op ved siden af ham, hun bed ned i sin underlæbe og sukkede dybt.
"Nej, Tristan jeg ville ikke ønske at du var som din bror." Sagde hun mens hendes blik gled hen over ham.
"Jeg er bare.. jeg er bare bange. Det er alt." Bemærkede hun og forsøgte at fange hans blik.
"Er du slet ikke bange?" Spurgte hun og trak øjenbrynene sammen.