Sommerfugle i maven

[Svea Købmand]

Tristan Købmand
20 januar

Universitetet strømmede igen af liv og eleverne var igen travle og bar på både redskaber og pergamenter på vej ud af deres sidste timer. Svea var ingen undtagelse, men hun var samtidig glad for at være tilbage i hverdagen, hvor hun følte at hun havde en form for kontrol over det der skete. Desuden, så tænkte hun hele tiden på Tristan Købmand og hun overvejede hvad hun skulle sige til ham næste gang de så hinanden. Der havde ikke været meget tid til snak siden studierne var begyndt igen, de havde forskellige gaver og havde ikke så mange af de samme fag.

Hun håbede egentlig på at se ham et sted, men mens hun stod ude på pladsen og spejdede efter ham, gik en gruppe ældre mandlinge studerende forbi hende og piftede af hende. Svea blev helt rød i hovedet og følte sig en smule utilpas, men heldigvis gik de videre og der skete ikke mere end det.
Et øjeblik efter, så hun at Tristan stod lige i nærheden, gemt bag nogle andre studerende der nu var på vej væk. Hendes blik gled hen over ham og hun smilede en anlese, mens hun løftede sin hånd lidt i en forsigtig hilsen.

[Tristan Købmand]

Det hele havde været en stor forvirring. Tristan var mere end glad over at være tilbage i de vante rammer, hvor han ærlig talt følt sig mere hjemme end noget andet sted; måske særligt fordi Svea også var der. Selvom de ikke havde samme fag og ikke decideret havde tid sammen så var tanken om hendes tilstedeværelse fik et stille smil frem på hans læber.

Han havde udmærket set det. Han var stoppet op og havde knuget sine bøger lidt ekstra tæt mod brystet. Han vidste ikke hvad de var, og han vidste ikke havde han havde ret til. Han trak vejret dybt ind og gik i retningen af Svea.

"Hej.." sagde han stille og rankede sig lidt.

[Svea Købmand]

Svea havde heller aldrig været fast sammen med en fyr før, men hun havde da håbet at hvis hun havde, så ville han smile hvis han så hende. Tristan så dog ikke specielt glad ud, så hun betragtede ham undersøgende.
"Hej." Sagde hun og smilede en anelse usikkert, hvorefter hun så flygtigt ned, stadig rød i hovedet.
"Har du savnet mig?" Spurgte hun og bed ned i sin underlæbe, inden hun så op og mødte hans blik.

[Tristan Købmand]

Det hele var svært, og selvom han gerne give det hele en chance så havde han aldrig prøvet det gør og han vidste ikke hvordan skulle agere. Han havde godt set drengene og han havde mærket suget i kroppen over at de havde fløjet efter hende. Han rystede let på hovedet.

Et smil sneg sig frem og han strammede bøgerne tættere med den ene hånd så den anden kunne glide ned og lukke sig om hendes. "Det har jeg" svarede han roligt og lod blidt fingrene strejfe håndryggen.

[Svea Købmand]

Svea følte sig vanvittigt forelsket i Tristan, faktisk havde hun ikke kunne tænke på andet end ham hver gang hun skulle sove. Det var ret frustrerende, men samtidig også ret spændende. Hun kunne mærke hvordan hele hendes krop føltes som den var i flammer, da han tog hendes hånd.
"Har også savnet dig." Sagde hun og smilede en anelse. "Undskyld jeg bare tog afsted.." Sagde hun og så ned på hans hånd inden hun løftede blikket og smilede undskyldende til ham.

[Tristan Købmand]

Tristan havde været i sin egen lille boble. Det hele havde ikke set så sort ud, og han var nok blevet en anelse mere selvsikker og et par centimetere højere. Han vidste dog stadig ikke hvordan han skulle agere udadtil. Men så længe det bare var dem det handlede om formåede han at virke i kontrol.

Smilet var lettere overbærende; han forstod udmærket hvorfor hun følte at hun var nødt til at forlade køkkenet inden nogen af de andre stod op og stilte spørgsmål. "Jeg forstår godt hvorfor" svarede han let, men havde ikke yderlige skænket det nogen gange; hun havde trods alt smidt ham en note.

Han løftede sin arm en smule og pegede let med albuen. "Har du flere timer? Vi kunne finde et sted at sidde"

[Svea Købmand]

Det var rart at det var så nemt med Tristan, han blev aldrig vred på hende eller fik hende til at føle sig dårlig tilpas. Hun følte sig god nok som hun var, som om hun ikke var så slem som alle gik rundt og fik hende til at føle sig.
"Nej jeg er færdig for idag." Sagde hun med et stort smil og nikkede. "Ja, lad os gå hen og sætte os under det store træ." Bemærkede hun. Det var der hun havde set andre par sidde før, det var vel det man gjorde når man var sammen tænkte hun - uden reelt at vide det. Hun ville bare gerne vise Tristan at hun gerne ville være sammen med ham, specielt efter alt det der var sket med hans storebror.

[Tristan Købmand]

Tristan nikkede. Han skulle heller ikke selv til flere lektioner. Han burde for længst have vendt snuden hjemad for at se på de opgaver han havde fået for hånden. Men nu var pludseligt noget andet; en anden i hans liv som han langt hellere ville bruge tid sammen med.

Let nikkede han og begyndte at ind mod midten af gården de stod i. Han dumpede ned at sidde fik lagt sine ting ved siden af sig og på sådan en måde til at det hverken blev krøllet eller beskidt. Han strakte sin arm let ud så Svea havde nemmere ved at sætte sig ved hans side.

[Svea Købmand]

Svea satte sig ned ved siden af ham i hans arm og satte sig helt tæt ind til ham. Varmen fra hans krop fik hende til at føle sig afslappet og godt tilpas og hun kunne ikke modstå at læne sit hoved ind mod hans skulder og hvile det mod den. Det fik et par af de andre elever til at kigge på dem, men Svea var ligeglad. Hun kunne godt lide at sidde der ved siden af Tristan.
"Havde du en god dag?" Spurgte hun og rykkede ansigtet lidt, så hun kunne se lidt på ham, selvom det var svært når hendes hoved hvilede på hans skulder.

[Tristan Købmand]

Tristan var vant til at gå i et med sine omgivelser, og havde aldrig været den der havde været samtalens højeste stemme. Derfor brød han sig ikke om den opmærksomhed de fik og han overvejede flygtigt hvorvidt der var et andet, mere privat sted de kunne bruge tid sammen.

"Jeg glemmer altid for hårdt det er når vi har været væk mellem de hellige dage" sukkede han let og lagde hovedet tilbage mod træet og lukkede sine øjne. Armen lagde sig blidt omkring Svea og trak hende så tæt indmod ham som han overhovedet kunne.

[Svea Købmand]

Det var første gang Svea havde prøvet at studere og have fri, hun havde ikke gået her sidste lysfest og derfor var Tristan den mest erfarne af de to. Det gjorde hende dog på mange måder tryg, hun følte hun kunne læne sig ind mod ham, både fysisk og psykisk.
"Det er sandt." Sagde hun afdæmpet og hun bed ned i sin underlæbe. Hun overvejede om hun skulle fortælle ham om Lancelin af Suilleaux men det var vel ligegyldig nu, hun så ham nok ikke i lang tid.
"Eller det går jeg ud fra, jeg startede jo først i foråret, så det er første gang for mig." Bemærkede hun og smilede en anelse.

[Tristan Købmand]

Tristan kunne ikke løbe fra at han var en dreng. Han kunne heller ikke løbe fra at være i den alder hvor piger var ekstra bemærkesværdige og smukke. Han havde altid kun haft øje for Svea, men det var tydeligt nu at han oprigtigt var forelsket hende. Så meget at det allerede var svært at sidde med hende her, under et træ i midten af universitet, og ikke bare kysse hende.

"Så længe man er godt med i sine studier og kommer til tiden så er det lige til at klare. Men de dage jeg er væk herfra ender med at betyde en hel del" svarede han let og åbnede øjnene for at se ned på hende.

[Svea Købmand]

Svea havde også mest lyst til at kysse Tristan, men hun havde også samtidig lyst til ikke at gøre det. Hun var bange for at han ville være ligesom Lancelin af Suilleaux og lige nu følte hun sig tryg i deres relation, men hun havde ikke lyst til at opleve det hun havde oplevet med lensgreven igen. Det havde været rigtig ubehageligt.
"Ja, det er vigtigt at blive ved med at dukke op og tage sin del af arbejdet." Sagde hun.

"Men måske er det nemmere når man bor på kollegiet, fordi det er nemmere at komme frem og tilbage." Bemærkede hun.
"Har du egentlig lyst til at se hvor jeg bor?" Spurgte hun. Han havde aldrig været på hendes kammer, men hun ville egentlig gerne vise ham det, så hun kunne invitere ham uden problemer for fremtiden.

[Tristan Købmand]

Tristan havde valgt ikke at få et værelse på universitetet da han godt kunne lide at komme hjem til sin familie. Måske ville han tage tilbuddet op senere, hvis det blev for problematisk på hjemmefronten. Men indtil videre gik det.

Han blinkede et par gange og holdte hendes blik. "Ja?" Han havde ikke overvejet det før hun selv bragte det op og han tog en dyb indånding. "Det vil jeg gerne" rettede han sit svar for ikke at lyde alt for meget i tvivl.

[Svea Købmand]

Svea rejste sig op, rakte en hånd mod ham og smilede stort. "Så kom med." Sagde hun. Han måtte jo gerne være her på det her tidspunkt af dagen. Smilende fulgte hun ham hen til pigernes kollegie, øjne fulgte dem hele vejen og hun forsatte ind på sit kammer. I kammeret stod der en seng, et lille skrivebord og et par andre møbler. Det var sparsomt indrettet, men det var nok til hende.
"Hvad synes du?" Spurgte hun og så på ham med et smil.