Sommerfugle i maven

[Svea Købmand]

Tristans blide kys gjorde hende helt varm indeni og fik hende til at slappe lidt mere af, mens hun følte sig mere tryg i hans favn. Han var ikke vred på hende. Hun kunne mærke nu at hun havde holdt sig på afstand fra ham fordi hun var bange for hvad hans reaktion ville være.

Svea smilede svagt som svar på hans ord og hun så ham i øjnene, mens hun lagde en hånd på hans kind. Hendes øjne var en smule blanke, selvom hun egentlig ikke var ked af det, hun var bare rørt over hans ord. De ramte hende i hendes hårde lille hjerte.
Derefter løftede hun sit hoved en anelse så hun kunne kysse hans læber, hvilket spredte en behagelig varme i hele hendes krop.

[Tristan Købmand]

Tristan var glad for at hun havde sagt det. Selvom han ikke kunne tillade sig at have en mening om det, var han alligevel blevet lidt mere påvirket hvis hun havde holdt det hemmeligt for ham, og bevist intet havde sagt. Det havde uden tvivl krævet meget af hende at betro sig til ham, og den tillid ville han ikke bryde.

Han mærkede hvordan hele hans krop sank sammen i en let følelse af behag over igen at kysse hende. Blidt holdte han sine læber mod hendes og nød roen der langsomt lagde sig over dem.

[Svea Købmand]

Svea nød også følelsen af at være tæt på Tristan og mærke hvor tilpas og tryg hun følte sig i hans selskab. Hun kyssede blidt hans læber og lagde armene om hans hals. Hendes fokus var i øjeblikket, at være sammen med ham og nyde den tid som de havde sammen. Om et par dage ville lensgreven dukke op i hendes liv igen, men det var hun helt uvidende om nu. Lykkeligt uvidende.

Afsluttet.