Uden forventninger [S]

[Philippe af Neaune]

Philippe gav hende et øjeblik til at komme sig, mens han også selv tog oplevelsen ind, men da hun talte, rettede han sig op og mødte hendes blik. Et svagt smil strejfede han læber, men det nåede helt op i de lyse øjne og han måtte kysse hende blidt en enkelt gang.

"Ja," svarede han dæmpet, uden tvivl, før han fandt hendes læber igen. Samtidig indtog han pladsen mellem hendes ben og med sin ene hånd, førte han nænsomt sig selv ind mod hende. Var forsigtig, selvom det bare i et øjeblik udfordrede hans ellers meget veludviklede selvkontrol.

[Cassia Serva]

Altid muligheden for at han kunne sige nej, for hun var ikke den eneste, der skulle have lyst. Det havde hun ellers - i rigt mål. Hun vidste ikke hvad hun skulle forvente, men da han kom blidt til hende forlod en dæmpet lyd af tilfredshed hende.

Der var ingen smerte eller ængstelighed. Hendes fingre krummede sig blidt i hans hår og hun kyssede ham igen. Det føltes især godt at kysse ham imens. Hun tvivlede på at Emir Schafari nogensinde ville kysse hende. I hvert fald ikke som Philippe gjorde.

[Philippe af Neaune]

Philippe var lige så blid og betænksom nu, som han hele tiden havde været, selvom han var mere åbenlyst stakåndet og åbenlyst koncentreret om at holde sig selv i nakken og ikke give efter for sine egne impulser.

Måske tog dét lidt af hans fokus fra sin egen nydelse, men Cassias reaktioner havde en effekt og han måtte undslippe et dæmpet støn.

[Cassia Serva]

Cassia fik kuldegysninger og trykkede sig lidt op imod Philippe ved hans lyd af nydelse, der forplantede sig i hende. Det var første gang hun hørte det så definitivt fra ham og det påvirkede hende.

"Philippe," mumlede hun opfordrende og vinklede sig lidt anderledes, flyttede benene en smule op og lod fingrene fortsætte fra hans hår og ned over hans ryg. Hun slap en dæmpet lyd af tilfredshed og tog en dyb indånding. "Er det godt for dig?"

[Philippe af Neaune]

Philippe balancerede på en hårfin grænse og alene det, at han koncentrerede sig om det, fik ham til at holde lidt igen. Alligevel var han ved at svare ja til hendes ord, og det ville da absolut heller ikke være løgn, men han tøvede alligevel, før ordet kunne undslippe ham. Sagtnede farten lidt, selvom han i forvejen havde været meget blid og tålmodig.

"Jeg vil ikke..." begyndte han og klarede halsen lidt, stemmen tyk af indestængt begær. Han rynkede lidt på panden, som han ledte efter ord, der ikke føltes for grove. "Jeg vil ikke risikere at gøre dig ondt," sagde han dog så, ærligt. Uden at ane, at ondt ikke nødvendigvis var resultatet af at give slip.

[Cassia Serva]

Cassia håbede selvfølgelig på en simpel bekræftelse, men da hendes blide elsker sløvede, næsten lå stille, kunne hun allerede regne ud at det ikke var sådan. Hun rynkede panden let og løftede sin hånd til hans kind med et svagt smil over bekymringen.

"Det er du meget langt fra," forsikrede hun lavmælt og mente det. "Og hvis det et øjeblik gjorde ondt, så ville jeg sige til og så ville du stoppe." Hun fugtede læberne og så ham i øjnene. "Prøv at gøre det du allerhelst vil. Jeg skal nok sige hvordan det føles for mig."

[Philippe af Neaune]

Det var nok meget godt, at Cassia var tålmodig med ham. Hans hustru havde før prøvet at presse ham, prøvet at tvinge en reaktion fra ham, men han havde aldrig følt sig så komfortabel, som han gjorde nu. Så sikker. Derfor lyttede han også til hendes ord og stolede på alt, hvad hun sagde. Ordene havde da også en ganske fysisk effekt på ham og han smilede en anelse, men ikke forlegent.

Til gengæld kyssede han hende igen, før han bevægede sig på ny. Begyndte lige så blidt, men tillod sig at lytte til sin krops behov og da hans hånd gled ned og hægtede sig om hendes knæhase, blev bevægelserne mod hende mere beslutsomme. Og absolut mindre kontrolleret. En lyd undslap ham, som han ikke kunne holde tilbage.

[Cassia Serva]

Cassia behøvede intet andet svar. Hun blev lidt blødere for Philippe hver eneste gang han kyssede hende og også nu. Det var så rart, så efterhånden velkendt, men langt fra kedeligt. Han var en god kysser og en blid mand.

Men blidheden fortog sig lidt, da han tog fat om hendes knæ og førte hendes ben længere op. Et dæmpet gisp forlod hende, men det føltes langt fra dårligt. Hun huskede også sit løfte, selvom hendes tanker blev definitivt mindre klare jo mere beslutsom og alligevel ukontrolleret Philippe blev.

"Mm," fik hun frem. "Det er... Godt." Hun stønnede lavt og upåtaget. "Rigtig godt."

[Philippe af Neaune]

Hun havde lovet ham sandheden og da han hørte hendes ord, hendes tonefald, var han ikke det mindste i tvivl. Det gjorde et eller andet ved ham og en mental barrikade smuldrede, som han gav mere og mere slip. Hans vejrtrækning blev mere påvirket, flere lyde undslap ham og han holdt sig ikke tilbage, når hendes lyde indikerede, at hun kunne lide det.

Og da det pludselig spidsede til for ham, øgede han helt ubevidst tempoet og styrken af sine bevægelser, før forløsningen skyllede brat ind over ham og efterlod ham helt stakåndet, og ærligt også en kende forbløffet, henover hende.

[Cassia Serva]

Cassia nåede ikke til en bragende anden forløsning, men det gjorde ikke noget. Det havde været godt alligevel og det føltes meget tilfredsstillende at have hjulpet Philippe med at give slip. Han fortjente den frihed, den nydelse og hun knugede let om ham, da han faldt sammen over hende. Et kys landede på hans skulder.

"Hvor er du vidunderlig," mumlede hun lavmælt og mente det. "Tak for at være min første. Tak for at det blev sådan her."

[Philippe af Neaune]

Hvis Philippe kunne være nået til et punkt, hvor han ville blive forlegen over sin egen løssluppenhed, så fangede Cassia ham inden det skete. Både med sine arme, men især også med sine ord og som resultat smilede han blot. Ind mod hendes hals først, før han løftede hovedet. Blikket landede på hende og han frigjorde den ene arm og hånd, så han kunne stryge den over hendes hår.

"Du behøver ikke takke mig," sagde han dæmpet, men der var varme i alle ordene og han smilede. "Det var... En stor fornøjelse, Cassia."

[Cassia Serva]

Cassia smilede også da deres blikke mødtes. Hun strøg selv fingrene gennem hans hår og tog en dyb indånding. "Jeg takker dig for at du sagde stop i badehuset. Det her var meget bedre." Hun smilede skævt. "Ikke fordi jeg ikke gerne ville møde dig i badehuset igen."

Hun klarede halsen let. "Jeg vil meget gerne møde dig igen."

[Philippe af Neaune]

Philippe kom til at le lavmælt, men ikke af hende. Lyden var varm, let om hjertet og fik fine rynker til at danne sig ud for hans øjne. Han gled ned på siden, men lå stadig tæt på hende.

"Udmærket," accepterede han hendes årsag, en kende munter, og strøg fingrene op over hendes arm. Tog en indånding og åndede tungt ud. Veltilpas. "Jeg vil også meget gerne se dig igen."

[Cassia Serva]

Cassia smilede og så ind i de venlige, lyse øjne. Hun nød kontakten, nød enigheden og fik behagelig gåsehud af hans fingres kærtegn over hendes arm.

"Det er heldigt, at vi har det på samme måde," konstaterede hun lavmælt og indfangede hans hånd for at plante et kys på den. "Hvor længe tror du vi kan tillade os at ligge her?"

[Philippe af Neaune]

Philippes mundvige sitrede lidt over hendes ord og han slap en dæmpet, brummende lyd. "Lidt endnu, i hvert fald," sagde han, selvom tjeneren nok ville undre sig over, hvad der tog så lang tid. Han var dog en god mand og lige nu kunne baronen ikke overskue overhovedet at overveje, om andre kunne finde på at dømme ham, for hvad han havde gjort.

I stedet gemte han ansigtet lidt ved Cassias hals og lukkede øjnene. "Hvis ikke, du skal skynde dig afsted, naturligvis."