Uden forventninger [S]

[Cassia Serva]

Cassia ville. Hver en fiber i hendes krop ville have Philippe. Hun fulgte med ham som i en dans og trak hænderne til sig for at give sig til at åbne hans tunika, så den kunne glide let over hovedet på ham.

Da hun nåede sengen, gled hun ned på den, rynkede sig ind og åbnede selv snørerne foran på kjolen med blikket opslugt op på ham. Mithras, hun ville ham så meget.

[Philippe af Neaune]

Det var meget uordentligt for Philippe, der var vant til adstadig afklædning, men det fik hans puls til at galoppere og støt glemte han alt om ordentlighed. Så meget, som det var ham muligt. Han hjalp med at få tunikaen af og skjorten fulgte med.

Han lod det falde ned på toppen af kisten, mens Cassia skubbede sig ind på sengen. Han tog en hørlig indånding ved synet og smilede lidt. Så trådte han ud af sine støvler, før han fulgte efter. Han bøjede sig ind over hende og fangede hendes læber med en beslutsomhed, der ellers ikke kendetegnede ham og med vægten støttet på den ene arm, var den anden fri til at glide op over hendes lår og hofte.

[Cassia Serva]

Cassias sko var let blevet sparket af for enden af sengen og nu lå hun i den. Hun fik åbnet snørelivet nok til at kunne komme ud af kjolen, men inden hun nåede så langt var Philippe over hende og en lille latter og lyd af fryd forlod hende. Hun kyssede ham begejstret og skilte sine ben for ham, imens hans hånd gled over hendes hud og fik hende til at gyse af velbehag.

Hun brændte efter ham. Havde gjort det længe nu. Hun ønskede sig at han var den første mand for hende og nu var hun ikke langt fra at få det opfyldt.

[Philippe af Neaune]

Philippe burde måske have ventet, været mere tålmodig, men Cassias latter fik ham til at smile ind mod hendes læber. Hårene rejste sig i nakken over benene, der lagde sig omkring ham og han kyssede hende med støt voksende begær. Den ene hånd fumlede lidt ved stoffet på hendes kjole og ultimativt måtte han da også skubbe sig op på knæ igen, så hun kunne få den af.

Han havde set hende nøgen før, men synet tog alligevel pusten fra ham igen. "Du er smuk, Cassia," måtte han da også konstatere og hans hjerte hamrede lidt, som han igen fangede hendes læber. Blidere nu, mindre forhastet, selvom de begge vidste, hvad målet var.

[Cassia Serva]

Cassia hjalp med at komme ud af kjolen. Hun var ivrig, ligesom Philippe, men tog også imod ham igen med blidhed. Fingre gled ind i hans lyse hår og hun famlede efter hans ene hånd, for at kunne få den i sin.

"Du er smuk," mumlede hun mod hans læber. "Så smukt et menneske. Så flot en mand."

[Philippe af Neaune]

Philippe vidste ikke om gode mennesker havde affærer, men han undlod at lede sine tanker ned ad den sti og fokuserede i stedet på, at det var, hvad Cassia tænkte om ham. Han brummede dæmpet og sank ned på den ene albue, så han kunne se ned på hende. Hånden gled over hendes hår og han smilede lidt.

"Fryser du?" spurgte han, helt dæmpet og kyssede hendes mundvige. Han lå godt nok henover hende, deres overkroppe mod hinanden, men han trak alligevel tæppet over dem.

[Cassia Serva]

Cassia frøs ikke, men hun protesterede ikke over tæppet, som Philippe trak over dem. Det gjorde det en smule nemmere at abstrahere fra, at de lå der, sammen, i meget lidt tøj i hans tilfælde og intet i hendes. Hun strøg ham over kinden og ned langs halsen.

"Du giver mig varmen," mumlede hun blødt og mente det. "Jeg kan godt lide når du er så tæt på mig, Philippe. Vil du tage det sidste af?"

[Philippe af Neaune]

Det rislede behageligt ned over rygraden ved hendes ord og han smilede lidt. "Selvfølgelig," svarede han dæmpet og trak sig lidt tilbage. Bukserne kom af og selvom de havde været nøgne sammen før, så var det noget helt andet nu. Han gled ned til hende og det var åbenlyst, at han ikke var upåvirket.

Til gengæld kyssede han hende blødt og sagde dæmpet: "Du bestemmer tempoet." Han ville absolut gerne, men han ville alt andet end at overvælde hende eller forcere noget.

[Cassia Serva]

Cassia nød det. Hud mod hud, Philippes læber mod hendes og en lav mumlen med et løfte. Hun trykkede selv sine læber mod hans og lod atter engang fingrene glide gennem hans bløde hår.

"Rør ved mig," bad hun lavmælt. "Inden vi går det sidste stykke, vil jeg gerne have at du rører ved mig. Ved mine bryster, mellem mine ben, imens du kysser mig."

[Philippe af Neaune]

Det var en besked, der var til at forstå og selv Philippe kunne ikke overbevise sig selv om, at hun ikke ville det. Han forsøgte til gengæld heller ikke, men brummede dæmpet over hendes ord. Det gjorde ham en anelse varm om nakken, men han var en granvoksen mand og ikke længere en ung knægt, der rødmede op til hårrødderne.

Så han nikkede lidt, før hans kys vandrede videre ud over hendes kæbe, hals, kraveben og bryster. Han tog sig god tid, indåndede duften og smagen af varm hud og lod sin ene hånd gå på vandring over hendes krop. Gled over hoften, strøg hendes mave og søgte ind mellem hendes ben.

[Cassia Serva]

Cassia nød de små kærtegn selvom de kildede lidt. Hun nød Philippes kys og da hans hånd gled ned over hendes maveskind, skilte hendes ben sig for ham.

Erfaring var måske ikke det han havde mest af, men hun mærkede ingen forskel og mumlede sin tilfredshed, før hun trak fingrene gennem hans hår og tog en dyb indånding.

[Philippe af Neaune]

Philippe havde en basal fornemmelse af, hvad der nok var nogenlunde rart, men til gengæld var han opmærksom og lyttede nøje til Cassias reaktioner og forsøgte at aflure, hvad der fungerede, og hvad der ikke gjorde. Der var ikke nogen tvivl om, at hun ville det, og det var måske det, der vakte en helt ny nysgerrighed i ham.

I hvert fald havde han på ingen måde travlt, men var temmelig fascineret af sit foretagende - og fornemmede en form for øgning i reaktionerne, skønt han ikke var fuldt ud bevidst om slutresultatet. Eller slutresultatet. Såfremt det kom, altså.

[Cassia Serva]

Cassia var ikke erfaren. Slet ikke. Hun havde aldrig ligget med en mand som hun lå med Philippe nu, aldrig haft de følelser eller overgivet sig til det fysiske på den måde. Nu, med ham, var det nemt. Han var blid, men også opmærksom og hun mærkede ham langsomt blive mere og mere sikker og mere og mere gentage det hun reagerede mest på, så hun til sidst lå og gispede som en fisk på land for ham. Hun havde det varmt, havde det vidunderligt og i en lille eksplosion blev hun også ret vokal omkring det, før hun lå tilbage med hastigt bankende hjerte og stirrede op i loftet.

Hun tog en dyb indånding og lukkede øjnene lidt.

"Mithras, Koarae og Yphion," mumlede hun frem for sig.

[Philippe af Neaune]

Philippe var dybt fascineret. Han havde aldrig oplevet noget lignende, men intet ved hendes reaktioner bød ham stoppe, så han blev ved. Og ved, indtil Cassia sank sammen. Helt blød, varm og... Forfærdeligt tiltalende.

En dæmpet, munter lyd undslap Philippe, men hans vejrtrækning var ikke upåvirket. Til gengæld var han blid, da han kyssede hendes hals og nænsomt strakte fingrene fladt ud, hånden endnu mellem hendes ben.

[Cassia Serva]

Cassia smilede og det blev bredere over lyden af munterhed fra hendes blide elsker. Hun åbnede øjnene da han kyssede hendes hals og løftede sin ene hånd til hans hår og strøg den blidt igennem det. Hun strakte sig lidt som hun lå der på sengen og mærkede sin puls slå under hans hånd, der endnu lå hvor den for øjeblikke siden havde givet hende den mest intense nydelse.

Hun tog en dyb, hørlig indånding.

"Philippe," mumlede hun blidt. "Mere? Jeg er klar nu. Har du lyst?"