Drømmevogter [S]

[Matiot Rêveur]

Matiot legede med ilden, men regnede ikke for alvor med, at det nogensinde ville bryde ud i lus lue. Han havde charmeret mange kvinder i sit liv, men Chantal havde han altid blot betragtet på afstand; aldrig forventet, at det ville blive til mere end de dristige ord.

Og så, ganske uventet, var hun pludselig i hans arme. Varm, levende og velduftende og bare i et øjeblik, var han overrasket. Så reagerede hans krop af sig selv, som lange arme gled omkring hende. Den ene hånd fandt hendes lænd, trak hende tæt og i sin milde beruselse, lod han sig forføre af varme læber mod sine.

[Chantal Rêve]

I årsvis havde hun taget øjemål af Matiot. De første bag scenen, hvor han havde slæbt armene lange. Siden da var flere, mænd som kvinder, blevet betaget af den unge drømmer og teaterdatterens blik var blevet mere skjulte.
Den krydret sødme på læber og tunge burde have mindet hende om den vin, der pumpede rundt i hans boldbaner og manglen på samme hos hende selv. Men det var også i kysset alle de stjålne blikke blev indfriet.

Chantal lænede sig mere ind og søgte mere af hans nærvær, da Matiot heller ikke lod fornuft råde. Den ene hånds fingere begravet dybt i de mørke nakkehår, mens fingerspidserne på den anden bevægede sig under kanten af skjortens åbne hals.

[Matiot Rêveur]

Matiot havde i mange år kastet blikke efter datteren af den mand, der havde givet ham en fremtid, men det havde aldrig været noget, han aktivt havde søgt. Selvom nogen ville beskrive ham som grænseløs, så havde der alligevel altid været den ene grænse, som han ikke havde prøvet at overtræde. Men nu, hvor hun var der, og vinen strømmede gennem hans blod, var det en fristelse, som han ikke kunne modstå. Et begær, der blussede op, som han ikke vidste, at han havde holdt nede.

Han tænkte ikke på konsekvenserne nu, eller hvordan det pludselig var sket. Han mærkede bare varme læber mod sine og fingre i sit hår, der fik gåsehud til at rejse sig på arme og ben. Hånden mod hendes lænd pressede hende nærmere, mens den anden fandt op til det opsatte hår; spolerede hvad end frisure, der var. Krøllerne var bløde mellem hans fingre, som han viklede dem ind og han ville have været nysgerrig på at se det frit, hvis ikke hans opmærksomhed havde været grundigt optaget af hendes læber.

De var den dominerende faktor og i sin milde beruselse, handlede han impulsivt, da han trådte et skridt frem og bød hende at tage ét tilbage. Det var ikke meget mere det krævede, før hendes ryg ville kollidere med den rå trævæg og hans lange krop som resultat deraf, ville kunne smyge sig tæt ind mod hendes.

[Chantal Rêve]

Chantal lod sig føre bagud. Desorienteret af kysset, havde hun forventet at mærke sengerammen før væggen. Mundvigene løftede sig en smule, men uden at bryde kysset helt, ved følelsen af ham så tæt ved sig, at det var svært at mærke hvor hendes egen fysiske skal standsede og hans begyndte.

Skulderne trykkede sig ind i træet, så ryggen kunne svajede sig fri og hendes krop trykkes intimt ind til hans. Fingrene gjorde sig fri af den sortbrune manke for at stryge sig ned over nakken og om til den blottede brystkasse til gult stof kunne mærkes under dem. Stoffet løft nok til at hun med en håndfuld kunne holde ham fast foran sig i frygt for han ville forsvinde væk, så snart forbindelsen mellem deres læber blev brudt.
Brystkassen hævede og sænkede sig hastigt, da hun nappende i hans underlæbes bløde væv, brød kysset ”Jeg er bange for,” Øjnene fulde af lidenskab åbnede sig langsomt og løftede sig for at søgte hans ”at skjorten ikke dur til en første elsker.” Fingrene gjorde sig fri af skjorten, hvorefter hun bramfrit proklamerede; ”De er desværre nødt til at pille den af igen.” Tænderne trak underlæben ind.

[Matiot Rêveur]

Matiot lod sig let forføre af det forbudte og blodet brusede i årerne, som hans læber krusede mod Chantals. Hendes hænder føltes brændende varme mod hans hud og hans egne hænder havde fundet hendes hofter, hvor lange fingre lukkede sig fast sammen. Han overvejede ikke konsekvenserne nu, men tog blot en hørlig indånding, da hendes læber lukkede sig om hans og blikket, der landede på hende, brændte mørkt af begær.

Så trak et langsomt, rovdyragtigt smil frem på hans læber ved hendes ord og han blinkede sløvt, selvom blikket bag skinnede opmærksomt. "Hvad end De ønsker -," svarede han indledende, stemmen hæs, men tonefaldet forførende og hans hånd gled hele vejen op til hendes ribben, før han brat trak sig tilbage i en katteagtig, glidende bevægelse.

Snart efter havde han trukket skjorten over hovedet og den tatoverede overkrop kom endnu engang til syne. Håret faldt ned over ansigtet igen, men han trak det tilbage med fingrene, før han nonchalant tog det ene skridt frem til Chantal igen. Den ene hånd fandt hendes hofte, mens fingrene på den anden søgte hendes kæbelinje og fulgte den, til fingerspidserne kunne skubbe hagen let op. Han så ned på hende under halvt nedslåede øjenlåg og blottede tænderne i et skævt smil. "- Skal De få."

[Chantal Rêve]

Chantal havde aldrig før følt så stærk en tiltrækning til et andet menneske, men hun havde heller aldrig tidligere været bare antydningen af intim med et af teaterets folk. Grænser hun aldrig havde turde træde over var nu for længst overskredet og andre udvisket til et punkt, hvor alt hun hungrede efter var Matiot.

Lystfulde øjne gled over den blottede hud der kom til syne, men ikke for at tage mål af ham som når kostumer skulle justeres. Et næsten grisk begær glimtede og drog næring fra det som brændte mørkt i hans blik, da han trådte tættere.
Hænderne gik straks på opdagelse så snart han var indenfor rækkevidde, fulgte de svage antydningerne af muskler under den bløde varme hud. ”Dig…” Lød det åndeløst med fingerspidserne dansede pirrende langs bukselinningen. Alt mens Matiot's egne fingre trak usynlige brandspor, der fik hende til at selvantænde ”Jeg ønsker mig hele dig.” Efterspurgte hun med et sødmefuldt suk. Fortrydelsens hørte morgendagen til, godt sløret af den forbudte lyst der rasede.

[Matiot Rêveur]

Det var ikke fremmed for Matiot at være mål for andres begær. Tværtimod var han mere end bekendt med det og selv gennem beruselsens tåger, var der en stemme i hans hoved, der fortalte om, at han formentlig var det samme for Chantal; et middel til at stille en lyst, og ikke mere end det.

Og var det ikke ideelt? Det lod han sig selv tro. Det var let, for han havde gjort det ofte før og denne gang var hans eget begær lige så brændende. Alle tanker blev skubbet væk, som hebdes hænder trak brændende spor over hans hud og fik ham til at tage en hørlig indånding. Et rovdyrsmil trak langsomt frem på læberne igen.

"Ja, Madame," overgav han sig, men enhver formalitet i ordet var spoleret af måden, hans blik brændte i forførende provokation. Han bevægede sig tættere på hende bøjede sig frem og lod læberne strejfe hendes kindben; rørte kun lige huden, som han søgte længere ned. Læberne fandt hendes hals, mens den ene hånd søgte at frigøre det opsatte hår; et nysgerrigt behov, som han ikke kunne tøjle.

[Chantal Rêve]

Et sted bildte Chantal sig selv ind at det var ja-delen der fik hendes indre til at bruse over, at det ikke var hvordan alt formalitet var gledet af Madame. Matiot nærmede sig og bøjede sig ned til hvad hjernen forudså ville have været endnu et alt opslugende kys. Forventningsfuld sneg spidsen af slanke finger sig ind under kant og snører lukningen på hoserne, for at trække ham helt ind til hende.
Læberne forblev urørte...
Han var ingen gang i nærheden af dem før varme det prikkede varmt i kinden. Læberne var som silke mod kinden, fjerlette og på inden måde nok. Chantal strakte instinktivt halsen og slap en tilkendegivende lyd af behag. Øjnene gled sammen, mens tankerne vandrede flygtigt til alle de andre steder kys kunne sættes.

Bukket metal nåle sang, da de faldt til gulvet og frigav en kaskade af rødblonde krøller der faldt til de nåede forbi hofterne.

[Matiot Rêveur]

Matiot kunne ikke stå for det grænseoverskridende og alene det at få lov til at lade læberne kærtegne den sarte hud på teaterdirektørens hals, var langt mere, end han egentlig kunne tillade sig. Hun var dog tydeligvis villig under hans hænder og han slap en dæmpet, tilfreds lyd bagest i halsen, da håret gav efter og tumlede ned over dem begge.

Han måtte da også trække sig tilbage, så han kunne se og begæret lyste ud af de mørke øjne. Et langsomt smil spredte sig over læberne igen, som den ene hånd fulgte håret ned på ydersiden af armen, før den til sidst gled ind og lukkede sig om hendes liv.

Først da bøjede han sig frem igen og krævede hendes læber i et kys, der stod i kontrast til det nænsomme kærtegn af hendes hals kort forinden. Alt imens den frie hånd gik på en øvet jagt efter snører i hendes kjoleliv.

[Chantal Rêve]

En misfornøjet lyd slap ud, da han trak sig tilbage og fingrene måtte slippe bukselinning og bryde kontakten til det bløde maveskind.

Chantal havde ikke gjort sig den ulejlighed at dække håret til, inden hun var gået af bagdøren fra privaten og ind på teateret, men med håret slået ud blev hun ramt af en uvant blufærdighed. Følelsen mere overraskende og langt mere uvant end den manglende selvkontrol hun havde haft overfor sig selv, omkring ham. Der var en anden intimitet ved det løse hår. Ville han syntes det var for meget? Tanken nåede knapt nok at manifæstere sig, før han atter gjorde krav på hendes mund. Denne gang mere krævende og dybt kys. Læberne gled imødekommende fra hinanden. Armene søgte op omkring Matiot’s nakke og sørgede for at holde ham tæt.

Yderkjolen faldt tungt til gulvet omkring deres fødder og efterlod hende tilbage i den lyse særk. Chantal trådte et skridt frem, så hun var fri af stofhavet og samtidigt bød ham at tage et tilbage. Så et til, indtil sengen var bag dem. Hun slap den slanke nakke af hans for i stedet med behændige fingre at åbne hosernes lukning.

[Matiot Rêveur]

Matiot var svært tilbøjelig til alt det, der for de fleste var hemmeligt eller utilgængeligt; indersiden af en adelsfrues skørter, rygter fra en rig mands læber eller som nu, synet af Madame med håret slået ud i et gyldent vandfald, der utvivlsomt ville hjemsøge hans drømme senere. Hans begær var flammende, forstærket af vinen i blodet og hendes villige krop ind mod hans og han holdt sig ikke tilbage fra at frigøre hende fra det yderste lag. Søgte flere af de hemmeligheder, som ikke var de fleste forundt.

Til gengæld var det tydeligvis heller ikke udelukkende ham, der krævede, hvad han ville, for ikke mere end lige havde han fået hende ud af kjolen, før han fandt sig presset tilbage mod sengen. Han beklagede sig ikke, men lod hende styre og slap en dæmpet, opstemt lyd, da hendes fingre løsnede hoserne.

Han bar intet under og var snart blottet for hende, uden antydningen af skam eller selvbevidsthed. Tværtimod trådte han ud af stoffet, så snart det faldt og trak sig nok tilbage til, at han kunne smile det sædvanlige, skæve smil ned til hende. Det mørke blik brændte, som lange fingre strøg hår væk fra hendes ansigt. “Deres tur, Madame,” drævede han, stemmen mørk og formaliteten påtaget nu, som hans fingre selv vandrede ned til snørerne i hendes underkjole.

[Chantal Rêve]

Et hav af hvidt samlede sig omkring deres fødder. Tilbage stod de begge som Guderne havde tænkt dem. Indbydende samlede hun håret over den ene skulder.

Hvor andre ville havde været eftergivende for den fristelse det var at lade blikket fare ned over drømmeren, så veg Chantal’s blik ikke fra de næsten natsorte øjne, der havde hende fængslet som en edderkop fangede en flue i sit spind. Ikke at hun ikke var fristet, men ønsket om ikke at misse brændende begær, der var mellem dem, over antændte var langt større.
Som stikflammer slikkene mod næring bevægede fingrene sig i stedet opslugende, hvor blikket ikke vandrede undersøgende og udforskende. Rørte den blæk prikkede hud steder der før havde været utilnærmeligt og nu kun fik de kastanjefarvede øjne til at mørkne yderligere.

Hun strakte sig frem og krævede et nys kys fra ham. Dybt og krævende. Mærkede hvordan hvert hjerteslag pulserede varmt nederst i maven. Fingrene gled omkring hans nakke og ind i hans hår, mens den anden med et guidende pres ned mod sengen lagde sig fladt imod hans brystkasse.

[Matiot Rêveur]

Måske ville hun fortryde, når morgenens lys gryede, men han agtede ikke at tage forbehold for det. Opgav ikke dette, der pludselig var landet i skødet på ham, selvom en lille stemme i hans baghoved advarede ham mod, at han måske selv bevægede sig dybere ud, end han kunne bunde.

Han ignorerede den og trak vejret hørligt ind, da hendes fingre fulgte de selvvalgte markeringer på huden og hans eget blik flammede op; som ville han opsluge hende, hvis han kunne. Han var vant til at have overhånden, men hun tog kontrollen og han lod hende. Kunne ikke andet.

Han lod sig skubbe ned mod sengen, men trak hende også med sig. Hænderne vandrede fra hendes nøgne talje til hofterne, før en hånd bag knæhaserne bød hende at tage plads over ham. Han slap hendes læber, men kun for at kunne se op på hende med et brændende blik og et djævelsk smil.

[Chantal Rêve]

Chantal gav hverken sig selv eller Matiot chancen for at genoverveje, hvilken sti de var ved at bevæge sig ned ad. Drevet af et primalt behov for at mærke ham helt ind i det inderste lod hun sig føre, ind i den samme drømmeverden andre havde fundet dem selv fanget i. Bildte sig selv ind at det bare ville være for denne ene nat.

Hun sukkede tungt, idet hun efterkom ønsket og sænkede sig ned over ham. Kuldegysninger prikkede huden og med let adskilte læber mødtes deres blikke. Tænderne blottede sig i et rovdyragtigt smil, da hofterne rullede blødt. Langsomt og dybt. Begæret flammende i blikket.

[Matiot Rêveur]

Matiot opfordrede måske, men han var sjældent med kvinder, der gik så direkte efter, hvad de ville have; de fleste af dem ville forføres, tilbedes, men Chantal tog, hvad hun ville have og han var en villig deltager. Han trak vejret ind i en hørlig indånding og blikket brændte mørkt af begær, komplet opslugt af hendes og ude af stand til at se væk.

En hånd lagde sig mod hendes hofte, fulgte hendes bevægelser og han trak vejret tungt, før han endelig krævede hendes læber igen, ude af stand til at klare utålmodigheden længere. Det var også i samme bevægelse, at han pludselig vippede dem rundt, så det i stedet var hende, der ramte sengen.