Chantal Rêve

[Chantal Rêve]

CHANTAL RÊVE

KALDENAVNE Efter Chantal overtog teateret er hun blevet tiltalt Madame Rêve, trods hendes ugifte status. Det er en tiltale hun stadig ikke helt har affundet sig med omend hun ikke giver det store udtryk for det.
De som har været på teateret da det var i hendes fars hænder vil være bekendte med kælenavnet Chanti.
FØDSELSDATO 31 maj år 821.
ALDER 22 år.
NATIONALITET Hun er født og opvokset i Levagny, men kan stadig ikke af den grund kalde sig for fuldblods Falanist. Mens hendes fars rødder løber dybt i Levagny, så kommer hendes mor derimod fra Aglium. Hun forstår derfor både Falanistisk og Agliensk.
SOCIAL RANG Chantal høre til i de borgerlige lag, men er så privilegeret at være i den finere ende af rangstigen takket være hendes tilknytning til teateret "La théâtre de rêves", som hun den dag i dag kan kalde sig ejer af.

DRAGKISTEN

VÅBEN Det tætteste hun kommer på at eje et faktisk våben er de rekvisitvåben med ned slæbet æg, som måtte findes på teateret. Ikke at hun ville vide hvad hun skulle stille op med et, hvis hun fik det i hænderne.
DYR En multifarvet hunkat, der lystre navnet Bijou (Juvel) har sneget sig til en permanent plads i teateret, hvor den holder mus og rotter fra at gå i rekvisitter og kostumer.
MAGISKE EJENDELE En hver anden ung kvinde med respekt for sig selv sørger for altid at bærer en svangerskab hindrende amulet, Chantal er ingen undtagelse. Amuletten hun bærer er et arvesmykke fra hendes fars side af familien. Den er i god kvalitet og udformet som en filigran guldring med en dybblå akvamarin fæstnet i midten.

UDSEENDE

FACECLAIM María Valverde Rodríguez.
KROPSBYGNING Chantal er ganske normal af bygning og måske lidt højre end gennemsnittet med det sine 166 cm. Hun bære tydelig præg af aldrig at have måttet gå sulten i seng eller at have lidt nogen større nød ernæringsmæssigt. Hun er dog stadig til den slanke side, uden at kunne betagnes som værende synderlig petit eller direkte spinkel. Huden er fri for hvad der kunne betragtes som uperfektheder i form af ar og modermærker. Kuløren er lys og minder mest om honningsødet mælk, med sin varme undertone. Til Chantal's store fortrydelse er hun knapt så velsignet omkring brystpartiet skønt hun heller ikke er flad som en dreng, men er derimod bredere om hofterne og beriget med en fyldiger bagdel.
ANSIGT Hun er beriget med elegante og delikate træk, der med deres symmetri er ganske behaglig for langt de fleste at betragte. Midt i det ovale ansigt følger varme kastanjebrune øjne årvågent og tænksomt med i verden omkring. Læberne er fyldige og munden en passende størrelse. Kindbene er høje og bløde uden at give hende æblekinder. Næseryggen krummer ud ad i det man vil kalde en romernæse, men ikke mere end at det knapt er synligt i frontprofil. 
Jordbærblonde krøller falder som et gyldent vandfald, ned over skulderne og forbi hoften når først først det får lov til at hænge løst. Det høre dog sjældenhederne til, selv i privaten er det gerne opsat i en eller anden grad og sjældent fuldkommen løst.
SÆRLIGE KENDETEGN Ved første øjekast er der ikke meget ved Chantal, der sladre om hendes blandede blod. Ikke før man ser hende i profil, hvor den konvekse næseryg bliver mere tydelig og afsløre hendes aner tilbage til Aglium.

PERSONLIGHED

INTERESSER
Interesserne er mange. Foruden den sædvanlige interesse i opretholdelse af venskaber, så ligger særligt de følgende hendes hjerte nært;

∙ Kunst ∙ | Det er med tegnekul og malerpensler mellem fingrene, at Chantal finder størst ro og hvor hun har tiden til at fortabe sig i forevigelsen af personer og stemninger. Interessen rækker dig længer end malede lærreder. Skuespil, sang, smykker og andre skulpturelle værker anskues alt sammen med de samme øjne, også selvom hun kun selv mestre en brøkdel.

∙ Sprog ∙ | Det startede mest som en praktikalitet, da Chantal satte sig for at lære at tale med så mange forskellige tunger som muligt, men det udviklede sig hurtig til en ærlig interesse. Chantal har et naturligt stærkt sprogøre, som gør det væsentligt lettere for hende at tillærer sig nye sprog.

∙ Teateret ∙ | Ansvaret af at holde teateret kørende vægter tungt på hendes skuldre. Det var hendes fars sandehjertebarn og før ham hendes farfars og bedstefars og nu hendes. Det er derfor ikke så underligt at det sjæler en stor del af hendes tid og mange vil måske påstå, at Chantal aldrig rigtig har fri selv selvom hun måske siger modsatte. 

∙ Sociale arrangementer ∙ | Chantal elsker at rollen som værtinde og sørger gerne for at afvikle flere festlige arrangementer på teateret. Nogle kun for teaterets egne folk, andre mere åbne for sponsorerer og andre folk af betydning.

∙ Syning ∙ | Hun er på ingen måde så ferm med nål og tråd som en mesterlært skrædder, men hendes mor har nået at lære nok fra sig til at Chantal kan udføre mindre komplicerede tilretninger af eksisterende kostumer.. Noget der mere end en gang er kommet hende til gode på spilleaftner, hvor teaterets skrædderen har haft hænderne fulde.

∙ Sang ∙ | Det er de færreste forundt at vide, hvor god en sanger Chantal faktisk er. Hun nyder at synge, men kun når hun er sikker på ingen andre lytter, til stor fustration for hendes far dengang han endnu levede.

ERHVERV Ejer af teateret "La théâtre de rêves" i Levagny, som hun fornyligt overtaget efter hendes fars alt for pludselige bortgang. Ejerskabet er ganske usædvanligt, men er gjort muligt af hendes fars fremtidsperspektiv. Ikke villig til at lade familie drømmen tilfalde andre hænder end egen slægt, har Quentin før sin død sørget for Chantal har kunnet overtage teateret på lige fod som en potentiel søn ville have kunnet, den dag han ikke længere ville være iblandt de levende.
GAVEN Ikke tilsmilet af guderne.
FREMTIDSPLANER Realistisk set har hun indenfor den næste årrække sat sit første barn i verden efter, naturligvis efter at have ægtet et passende pari. Tanken afskyer ikke nødvendigvis Chantal, men hun har heller ikke travlt med at gøre en ende på den nyfundne frihed. Desuden har hun masser at se til med teateret. Hun er dog ikke mindre romantiker i hjertet end at hun håber på en dag at opleve en kærlighed, så stor at den næsten er alt opslugende.
PERSONLIGHED
Chantal er vokset op med kreativiteten summende omkring sig siden barnsben og det har affødt en kreativ sjæl. Det kommer ikke bag på de fleste, at kreativiteten og lysten til at skabe derefter flyder lige så tykt i hendes åre som blodet selv. Hun er derfor oftest i stand til at få mest muligt ud af intet og tænke i helt nye baner eller se tingene fra flere perspektiver.

De fleste der krydser veje med Chantal vil beskrive hende som at have en ærbødig luft omkring sig. Hun er ydmyg, med gode manerer og veltalende, men også meningsstærk; selvom dette ikke altid får lov til at se dagens lys. Det betyder endog ikke at hun er at betragte som konfliktsky, hun vægter blot sine kampe med omhu. Koster det mere energi end der er at vinde, vil hun formodentligt ikke spilde sin tid på diskussionen - med mindre det decideret omhandler noget der går hende fundamentalt imod, da er hun ikke ked af at tage bladet for munden.

Udadtil vil hun gerne fremstå som en sorgløs person, der ikke lader sig påvirke af andres tanker eller følelser om hende som person, men når alt kommer til alt, så fylder det langt mere end hun bryder sig om at indrømme. Chantal er mere end bevidst om ikke alle under hende ejerskabet over teateret eller den succes det køres med, og at disse personer ikke er blege for at hviske dårligdomme om hende i krogene, hvad end det bunder i jalousi, mandschauvinisme eller noget helt tredje. Hun er derfor også tilbøjelig til på de dårlige dage, at lade andres tvivl stige hende til hovedet og lade hendes egen forud indtagelse sætte begrænsninger. Det er dog ikke hendes største skygge side at navigere omkring.
Chantal har siden en ganske ung alder båret på en dyb sorg i hjertet og ikke mindst frygt, som ikke er blevet mindre efter hendes fars pludselige omkomme. Hun er angst for at miste sin forstand som hendes mor gjorde og hun plages af mareridt om dette, specielt i dagene op til årsdagene for hendes mors død.

Tolerant | Handlekraftig | Venlig | Kreativ | Assertiv

BAGGRUND

FAMILIE
✞ Perceval Rêve | Tip-oldefar | Stifter af La théâtre de rêves.

✞ Quentin Rêve | Papa | 47 år | Tidl. ejer af La théâtre de rêves.
    ⇴ ✞ Cybele Rêve (née Skrædder) | Mâna | 30 år | Tidl. Skrædder for La théâtre de rêves.

SØSKENDE Selvom forældrene har prøvet ad flere omgang at udvide familien, så er det aldrig lykkes Cybele at holde graviditeterne til termin.
CIVILSTATUS Alene, men med mere end et godt øje til Matiot Rêveur . 
BØRN Non.
BOPÆL Et mindre byhus i forlængelse af teateret. Det er ikke nært så fint eller stort som dem der huser de adelige i teaterkvarteret, men bestemt heller ikke noget skur af udseende. Huset har oprigtig tilhørt hendes bedsteforældre og er bygget til efter teateret fik sin succes. Chantal selv er vokset op i huset. Siden hun er blevet alene har det flere værelser end hun har behov for på nuværende tidspunkt, skønt hun ikke er i større overflod af dem.
HISTORIE
Det var en forelskelse lige så stormende der bragte Chantal's forældre sammen som det uvejr der havde raseredet udenfor, da den unge skædderdatter banket mod treaters dobbelt døre for at søge arbejde på La théâtre de rêves. Kærligheden skulle dog vise sig at strakte meget længere end til Quentin alene. Cybele forelskede sig lige så hovedkulds i teateret og alt dens magi og det var derfor også uden den mindste antydning af tøven i hendes ja, da den unge teaterarving spurgte om hendes hånd i ægteskab. Ikke længe efter brylluppet kunne de nygifte meddele familien at de var i lykkelige omstændigheder. Graviditeten var nem og ligeledes var fødslen af Chantal.

Hun følte sig aldrig uelsket, hverken af forældre, bedsteforældre eller folkene på teateret under sin opvækst. Allerede fra barnsben blev Chantal lært at der ingen grænser var for det kreative væsen som hun rummede, at hendes meninger også havde en betydning og at hendes værd var større end hvad verden udenfor teaterets vægge dikterede. Det til trods blev hun stadig forsøgt forskånet for omverdens grufuldheder i langt det meste af hendes barndom. Desværre skulle det ikke forblive sådan.

De mange mislykkes graviditeter begyndte at tage på morens psyke. Kvinden der før altid havde været så fuld af smil, latter og sang begyndte at visne for øjnene af alle. Der var dage hvor alt stadig var som før, men efterhånden blev der færre og længer mellem dem indtil Cybele ikke længere var andet end en skal. Det var Chantal der gjorde den grufulde opdagelse op. Hun havde tilbudt at hjælpe sin far med at lægge nogle kostumer tilbage i dragkisten på loftrummet, noget hendes mor havde lovet, men ikke syntes at få gjort inden dørene åbnede til aftens forestilling. Tiden derefter husker hun ikke meget af, men synet af hendes mor for enden af et reb var brændt ind på nethinderne.

Quentin var knust, ikke alene havde han mistet sin muse, han havde også mistet sin helt store kærlighed og hvor varme en gang havde vokset overtog kulde, men det var kun for hans datter at se. Flasken blev farens faste følgesvend når teateret var lukket og han havde trukket sig tilbage til privaten. Skønt han aldrig blev modbydelig eller voldlig når promillen toppede, fortrak Chantal sig alligevel oftere og oftere fra byhuset og ind på teateret, indtil det blev tid til at hjælpe den halvsovende teaterejer op fra stolen i den lille pejsestue og ind i seng. 

Penge blev en større drivkræft for hendes far, hvor det kreative element tidligere have været hoved fokus, fik det nu konkurrence af en griskhed der ikke før havde været tilstede. Den fik faren til at vende blikket i andre retninger end han tidligere havde kigget i jagten på den næste store stjerne. Stjernestøvet faldt på den unge den unge Matiot Rêveur , der flittigt havde arbejdet bag kulisserne med slæbearbejde og for en periode syntes tingene at vende tilbage til normalen.

Med gnisten tilbage i farens øjne og ingen udsigter til at gifte sig på ny blev de sene aftentimer ikke længer brugt på at se dybt mod vinflasken bund, men på at lære fra sig så Chantal en dag ville føle sig sikker på driften af teateret. Noget var mere nyt for hende at lære end andet efter selv at have måttet forsøge sig med ikke at lade teateret lide under det tidligere vinindtag. Det var dog ikke alt Quentin var villig til at lade sin datter have kenskab til, blandt andet aftalen indgået med Matiot.
En dobbeltsidet kold lungebetændelse fremskød hele processen med at overtage La théâtre de rêves. Ingen havde mistænkte sygdommen da Quentin sensommeren i år 840 begyndte at klage over hovedpine og øm hals. Først da den tørre hoste tog til lod han sig overtale af sin datter til at opsøge en helbreder. Han skulle have været forbi en den følgende morgen, men nåede desværre at sove ind i løbet af natten. 

De sidste to år har været hårde for Chantal, men hun formår efter bedste evne at holde sig oven vande. De dage hvor det hele virker uoverkommeligt og som om hele verden er et endeløst mørke, der minder hun sig selv om den kærlighed teateret bærer på og endnu vigtiger, hvor mange mennesker hun har et ansvar for. 

OUT OF CHARACTER

BOX NAVN KemikalieX
KONTAKT Kald ud i natten og jeg vil være der
HAR DU LÆST OG FORSTÅET REGLERNE? Det kan jeg ikke lyve mig fra

[Mortem]

 Godkendt