Ghosting [S]

[Lancelin af Suilleaux]

Idet at hun nåede sin forløsning, stoppede Lancelin sit gørende. Han betragtede hendes krop krampagtigt bevæge sig over ham, og kunne ligeledes mærke det i hendes skød. Og som hun gled til siden ned på sengen igen, rettede Lancelin sig en anelse op på albuen med hævet vejrtrækning. Deres kroppe glinsede let af sved fra deres udskejelser.

Et træk i mundvigen dannede sig på Lancelin, der kunne se på den unge Svea, at det havde taget hendes sidste kræfter. Så han gjorde, som hun bad ham om. Lensgreven hævede sig fra sin plads. Så tog han fat i Sveas lår og trak hende bestemt til sig, hvorefter at han drejede hende let om på siden. Så førte han sig ind og blev endnu engang overvældet af hendes omslutning af sig. Stødene startede roligt, for så at udvikle sig i tempoet.

Der skulle ikke meget til før, at Lancelin selv nåede sin forløsning. Og da han endelig nåede den, forlod et tydeligt dybt støn hans hals. Stakåndet betragtede han Svea under sig inden at han lænede sig ned og kyssede hende varmt. 

_______

De havde lagt i sengen for en stund, hende med hovedet mod hans skulder, og hans lange fingre der ganske let havde leget mod hendes fyldige lokker. De havde snakket om Sveas liv på universitet, og om de mange opgaver, som hun blandt andet havde siddet og funderet over inden Lancelins ankomst.

"Og i stedet kommer jeg og tager din dyrebare tid.." Lancelin skimtede ned på hende med et drillende blik, "Hvor belejligt af mig?"

[Svea Købmand]

Det føltes så godt og Svea glemte helt at passe på sig selv, Lensgreven blev færdig og hun puttede sig ind til ham med et smil. Tanken om at hun kunne blive gravid faldt hende ikke ind, på trods af at hun vidste alt om det, tænkte hun ikke det ville ske for hende. I stedet fortalte hun ham hvordan det gik på universitetet, hvordan de andre var og hvordan hun klarede sig. Hun havde ikke lyst til at han skulle gå. Det var så rart at være sammen med ham.

"Ja, det kan du ikke være bekendt." Sagde hun med et skævt smil og slog blikket op og så ham i øjnene.
"Kommer du snart igen?" Spurgte hun og bed ned i sin underlæbe, mens hendes blik flakkede lidt usikkert hen over hans ansigt. "Eller vil du ikke ses mere?" Hun bed ned i sin underlæbe. Måske ville han kun gøre det med hende en gang.

[Lancelin af Suilleaux]

Hendes spørgsmål kom en anelse bag på lensgreven. Han så overvejende på hende, inden at han drejede sig en smule om på siden for bedre at kunne fange hendes blik.

"Svea.." startede han. Smilet på hans læber var falmet, og alvoren hvilede i hans blå øjne. Han fugtede sine læber hurtigt og ubevidst, inden at han åbnede munden let for at forsætte. Han tav dog for en stund, som han overvejede sine ord, indtil at han tog en dyb, hørlig indånding. 

"Jeg er din sponsor, men jeg er også en gift mand. Du bør ikke se efter en synder som mig, forstår du hvad jeg mener?" Lancelin tog hendes hånd i sin, "Det der skete her, er vi nødt til at lade være den første og eneste gang.."

[Svea Købmand]

Svea vidste det jo egentlig godt, men derfor kunne hun godt mærke at det sved en anelse. Hendes hjerte dalede som en lille fugl der havde fået knækket dets vinge. Hun blinkede et par gange med øjnene for ikke at komme til at græde og smilede så bare en anelse.
"En synder som dig? Ja du har vel ret, jeg burde gå ud og finde mig en god og ordentligt borgerlig fyr." Sagde hun og trak på skuldrene, mens hun satte sig op og gav hans hånd et klem.
"Forstået." Sagde hun blot og rejste sig derefter op og gik hen for at tage sit tøj på, som om der ikke var sket noget. Hun var da bare ligeglad med hvad han mente.

[Lancelin af Suilleaux]

Da Svea rejste sig fra sengen, lod Lancelin sig falde tilbage på ryggen. Hans blå blik fulgte hende, som hun gik i gang med at tage sit tøj på med ryggen til ham.

"Svea, du ved, at jeg ikke kan give dig mere end dette.." sagde han roligt.

Han blev liggende for en stund imens at han betragtede Sveas bevægelser. Så hævede han sig op fra sengen og rejste sig fra kanten, hvorefter at han gik i gang med at finde sit eget tøj.

"Mangler du noget til dine studier?" spurgte han roligt, mens at han stak blusekanten ned i sine bukser.

[Svea Købmand]

"Det er fint. Tænk ikke på det." Sagde hun og trak sit undertøj på mens hun vrikkede lidt med hofterne. Derefter vendte hun sig mod ham og smilede stort.
"Nogle bøger, pergament og .. en kjole til?" Spurgte hun og så på ham med et uskyldigt blik, hvorefter hun gik hen og gav hans hånd et klem. Hun viftede lidt affejende med hånden og trak på skuldrene.
"Du skal ikke bekymre dig. Jeg klarer mig." Sagde hun og blottede sine tænder i et smil, mens hun havde lyst til at græde indeni.

[Lancelin af Suilleaux]

Hans bluse var kun halvfærdigt ordnet, da Svea kom til ham og tog hans hånd. Deres blikke mødtes, og som hun så på ham med sit uskyldige blik, smilede han let over hendes ønsker. Så afviste hun det igen, som havde det været en drillende bemærkning, men Lancelin så ikke ud til at have den samme holdning.

Roligt lænede han sig frem, som begge hans hænder fandt hvile om hendes slanke kæbeparti. Så kyssede han let hendes pande. Hans mørke, ru skægstubbe var tydelige. Ligeså roligt rettede han sig tilbage og fangede hendes blik endnu engang.

"Jeg skaffer det til dig.." bekræftede han bestemt, "Denne gang en kjole efter dit valg." Så begyndte han at ordne det resterende af sit tøj. Der gik ikke lang tid før, at de var klædt på igen, og det var som om, at de begge vidste, hvor dette bar hen. I hvert fald kyssede de hinanden farvel, inden at lensgreven gik mod døren. Han sendte hende et sigende blik, og et kort, "Du ved hvor du kan finde mig, Svea.." inden at han forlod universitetet med deres hemmelighed duftende på sig.

/Afsluttet