Ghosting [S]

[Svea Købmand]

Svea blev rød i hovedet da han mødte hendes blik, hvorefter hun smilede lidt over hans ord inden hun gengældte hans kys en smule forsigtig. Hun havde nok været lidt for kæk for et par øjeblikke siden, nu følte hun sig helt usikker igen, måske fordi hun følte sig sårbar. Han kunne i princippet gøre hvad han ville nu og det havde hun slet ikke tænkt over. Langsomt genvandt hun dog tilliden til ham og hun slappede af, mens hun gengældte hans kys, som fik hendes hjerte til at slå som en lille fugl.

Svea bad ham ikke om at stoppe, men lod ham forsætte mens hun stønnede lettere afdæmpet under kyssene. Derefter lagde hun armene om hans hals og trak ham ind til sig. Det føltes godt lige nu, lige nu føltes det som om at hun fik alt den kærlighed hun havde brug for. Det eneste hun ikke vidste, var hvor tom hun ville føle sig efterfølgende, når lensgreven var gået og hun ikke vidste hvornår hun ville se ham igen. At han aldrig kunne blive hendes. At han mest var her, fordi han sponsorerede hende økonomisk.

[Lancelin af Suilleaux]

Det var tydeligt at mærke for Lancelin, da Svea endelig slappede af. I modsætning til den tidligere mostand trak hun ham nu i stedet tættere ind til sig ved at lade sine slanke arme falde om hans hals. Og som hun fik en ro over sin krop, begyndte Lancelin stille og kontrolleret at øge sine stød. En varme dannede sig imellem deres kroppe, som de lå henslængte tæt mod hinanden i den lille seng i lidenskab, til trods for at værelset var køligt. Det havde ikke været meningen at det skulle være havnet sådan her. Det kunne de meget vel takke den seksuelle spænding for, som havde været imellem dem.

Som det blev mere varmt og tempoet steg, lod Lancelin sit ansigt begrave mod Sveas hals. Et dybt støn forlod hans hals, da følelsen af hendes krop og nærvær trak ham længere og længere ud i nydelse. Han blev mere grådig efter hende, velvidende, at Svea også skulle have chancen for at følge med.

Men han kunne ikke lade være. Alt i ham hungrede efter at få hver eneste centimeter af Svea. Hans ene hånd faldt om hendes inderlår, tæt mod knæhasen, og som han skubbede hendes ben op og over sin lænd, gav det ham nu pludselig muligheden for at nå dybere. Han pressede hende ned i lagnet, hårdt og fuldstændig indædt opslugt af Sveas sårbare position og smukke ydre.

[Svea Købmand]

Svea mærkede den nye følelse og vidste ikke helt hvad hun tænkte om det. Hun havde nok troet at det var bedre end som så, hendes lidt naive forestilling om hvordan hendes første gang skulle være, var helt forsvundet og nu erstattet af virkeligheden. Hendes første gang var med en mand der var over dobbelt så gammel som hende og som ikke kunne give hende den kærlighed hun havde brug for. Hans bevægelser fik hende til at stønne, men alligevel følte hun sig underligt tom indeni.

Som han glemte sig selv, glemte han også hende og hun følte efterhånden, at det handlede mere om ham end hende. Hun forsøgte dog at lyde som om hun nødt det, hun stønnede en anelse og lagde armene tæt om ham. Hvorfor hun havde dette behov for at lade som om, vidste hun ikke. Hun ville bare ikke skuffe ham.

Så skubbede han hendes ben og hun følte hvordan han pressede hende ned i lagnet. Det var lige før hun følte sig mast under hans tunge krop og hårdføre tilgang. Hun stønnede stadig, men det var mere en reaktion på hans bevægelser end egentlig nydelse. Det gjorde en smule ondt, men hun sagde ikke noget. I stedet lukkede hun bare sine øjne og vendte ansigtet til den ene side, mens hun lod som om at det var det bedste hun havde oplevet.

[Lancelin af Suilleaux]

Dette var ikke af kærlighed for Lancelin. Dette var af lyst. Helt og holdent. Selvom at han inderst inde havde været tilbageholden, grundet sit hjerte til Helene af Suilleaux, så var det lykkedes Svea at få ham bragt derud, hvor han ikke længere kunne kontrollere sine egne lyster. For selvom at det ikke var af kærlighed, så var Svea ikke bare et tilfældigt knald. Hun havde oprigtigt fanget hans interesse og vedligeholdt den, til trods for hans store følelser for Helene.

Lancelin rettede sig op fra Sveas slanke hals, og betragtede hende med sine blå øjne. Han fornemmede hendes manglende tilstedeværelse, og som han sænkede tempoet for i stedet at lade sin hånd finde hvile mod hendes kind, drejede han kærligt hendes ansigt mod sit med et par lange fingre. Det gik op for ham, at han måske var gået forhastet til, især med tanke på at dette var Sveas aller første gang sammen med en mand på denne måde.

"Svea," lød hans stemme hæst, som hans blik hvilede fast i hendes, "Er du okay?"

[Helene af Suilleaux]

[Svea Købmand]

Svea havde været lidt fraværende et øjeblik, men det var mest fordi det nok var ved at gå op for hende at det ikke rigtig opfyldte alle hendes behov. Hun smilede dog lidt til ham, da han stoppede op og spurgte om hun var okay. Det var hun, men kunne måske have været bedre, men sådan var det jo ofte den første gang.

"Ja. Det er bare så nyt det hele." Sagde hun afdæmpet og smilede til ham, mens hun lagde en hånd på hans kind.
"Kan jeg sidde ovenpå dig? Måske er det bedre." Bemærkede hun. Så ville hun måske føle sig lidt mere i kontrol over situationen, men hun var ikke sikker på at det var det han ville, fordi han tidligere havde sagt at han ville føre an. Så nu var hun nervøs for at skuffe ham.

[Lancelin af Suilleaux]

Lancelin betragtede kort Svea, som hun smilede forsigtigt til ham. Hendes bløde, feminine hånd mod hans kind var en stor kontrast til hans ru skægstubbe.

"Naturligvis," svarede han roligt, og forstod såmen hentydningen til, at hun ønskede at styre situationen mere. Med tanke på, at det var hendes første gang, så huskede Lancelin sig på, at Svea trods alt sikkert havde en masse tanker i hovedet fremfor blot at følge kroppens lyst. Det var derfor også ganske forståeligt, at den unge våbensmededatter prøvede at finde ud af hvor hun var mest tilpas.

"Svea, det er din første gang.. Det skal være behageligt for dig.." bekræftede lensgreven med det blå blik i hendes. Så lænede han sig et stykke frem og kyssede hende kærligt. Et intimt langt kys, inden at han hævede sig fra hende. På sin vej fangede han hendes hånd for at få hende til at følge med sig op fra den liggende stilling i sengen.

[Svea Købmand]

Det var måske ikke det mest ophidsende at snakke om hvad man gjorde, når man var sammen på denne måde, men det var svært at gøre andet første gang. Svea smilede svagt til ham og ventede på hvad han så ville gøre. Hun følte sig en smule passiv, men i det mindste ville det være bedre for hende når hun fik lidt kontrol igen.

Da han kyssede hende gengældte hun det en smule forsigtig, men følte sig pludselig ret usikker og sårbar igen. Hun var slet ikke den samme selvsikre pige som hun havde været lige før, hun følte at alting gik så hurtigt, men der var stadig en del af hende der havde lyst til at blive ved selvom hendes følelser var ud over det hele.

Forsigtig, tog hun hans hånd og gled rundt med ham, indtil hun satte sig oven på ham og lænede sig ind over ham med et smil.
"Føles det godt?" Spurgte hun, mens hun bevægede sig en anelse og prøvede at vænne sig til følelsen af at have kontrollen. Hun kunne bedre lide det sådan, hun følte sig mindre som et objekt han havde kastet sig over.

[Helene af Suilleaux]

[Lancelin af Suilleaux]

Den unge våbensmededatters usikkerhed blev en anelse tydelig for lensgreven, da hun havde ført sig overskrævs over ham og bevægede sig prøvende i rolige bevægelser. Som for at vænne sig til følelsen. Desuden bekræftede hendes spørgsmål ham blot yderligere i Svaris uberørthed.

Lancelin lod sine hænder finde hvile mod Svaris feminine baglår, imens at hun selv prøvede at finde den rigtige metode. Hans blik betragtede hendes kønne ansigt, der smilede forsigtigt ned til ham. Han kunne ikke lade være med at trække let på mundvigen over hendes uskyldighed og afprøvning af deres intime øjeblik. Så fin og ung.

"Mh. Bestemt," kom en sammenbidt støn fra ham ganske uventet, idet at hun lige akkurat ramte et godt punkt, "Bare.. fortsæt."

[Svea Købmand]

Svea så på ham med et indgående blik og smilede over hans svar. Hun blev ved med at bevæge sig og nød efterhånden mere følelsen og fandt den ikke så skræmmende mere. Langsomt lænede hun sig ned mod ham og kyssede hans læber i først et forsigtig kys og så et der var lidt dybere. Hun pressede sin krop ned mod hans og ind imellem kyssene stønnede hun en anelse.

"Hvordan kan du bedst lide at gøre det?" Spurgte hun så, da hun trak sig væk fra ham igen og mødte hans blik. Hun ville gerne gøre ham glad, fordi han havde været så sød ved hende, så hvis der var en måde han synes var den bedste så ville hun gerne gøre det.
"Vil gerne vide, hvordan jeg kan gøre dig glad." Sagde hun og bed ned i sin underlæbe.

[Lancelin af Suilleaux]

Som hun fandt mere og mere selvsikkerhed i sine bevægelser og deres handlinger, desto mere kunne Lancelin mærke nydelsen skylle ind over ham. Han gengældte kysset - et kys, der fik ham til at lade den ene hånd finde hvile mod hendes hals og kæbeparti, hvortil fingrene gravede sig en anelse i hendes fyldige hår. Han måtte holde et par støn tilbage, for som Svea fortsatte, gjorde hun alt det rigtige for at skubbe ham ud på kanten.

Da hun hævede sig tilbage og stillede sit spørgsmål, smilede Lancelin en anelse flabet. Roligt skubbede han sig op på den ene albue, og med en hånd strøg han hende op ad det bløde lår.

"Her.. Lad mig vise dig det.." Hans hånd stoppede ved hendes hofte. Det blå blik fokuserede nonchalant mod deres skød, og med en rolig, guidende bevægelse, viste han præcis hvordan Svea kunne ændre i sin metode for at nå nye højder.

Lancelin løftede blikket mod Sveas, og deres øjne mødtes i det intime øjeblik hvor hun red ham med hoppende bryster, ganske uden nogen former for blufærdighed. Det var intenst og lidenskabeligt. Og mens Svea fandt metoden, havde Lancelin ikke kunne dy sig at lade de lange fingre vandre behændigt videre. De fandt ufortrødent hendes skød, ned mod Sveas mest følsomme område, den lille knop, ganske vant og kontrolleret.

[Svea Købmand]

Svea trak øjenbrynene sammen mens hun forsøgte at fokusere på hvad han sagde hun skulle gøre, eller i hvert fald hvordan han guidede hende med hånden. Langsomt blev det mere naturligt for hende og hun følte efterhånden, at hun var blevet bedre til det, selvom hun nok stadig var lidt klodset som en nybegynder. Hun gjorde det hurtigere, mens hun så ham i øjnene og følte efterhånden at hun var hans nu, på mange måder.

Da han begyndte det andet kærtegn, vred hun sig lidt mens hun bevægede sig. Det var svært for hende at forsætte med bevægelsen, samtidig med at han distraherede hende og fik hende til at miste kontrollen.
"Du distraherer mig. " Sagde hun frustreret mens hun stønnede og prøvede at bevæge sig samtidig, men det var svært for hende at bevæge sig, samtidig med at han gjorde hvad han gjorde.

[Lancelin af Suilleaux]

Det var et smukt syn at se den unge Svea arbejde sådan for ham. Hvordan hendes krop svajede sig over ham. Og det blev kun endnu bedre, da han bed mærke i hendes pludselige, manglende koncentration, da han ikke kunne dy sig fra at give hende lidt igen.

Til trods for Sveas stønnende frustration, og tydelige manglende koncentration i sit gørende, stoppede Lancelin ikke sine kærtegn. Hans tommel tog over. Hans blå blik hvilede betragtende på hende; som ville han ikke slippe hver eneste af hendes kønne ansigtstræk.

"Se på mig, Svea," kommanderede han roligt, "Bliv ved med hvad du gør, mens jeg gør det her. Du må ikke stoppe."

[Svea Købmand]

Lensgreven var virkelig frustrerende lige i dette øjeblik. Svea følte sig ramt af både irritation og nydelse, men tilsidst gav hun efter og gjorde som han ønskede. I sidste ende var hun trods alt ret interesseret i at behage ham, på trods af at hun prøvede at lade som om hun ikke var. Hun blev derfor bare ved, mens hun stønnede, ret højlydt.
I en lettere krampe agtig tilstand vred hun sig og udbrød et lettere længerevarende støn, hvorefter hun lagde sig ned oven på ham og gled ned og ligge på sengen ved siden af ham.
"Kan ikke mere. Du skal forsætte." Sagde hun og blottede tænderne i et skævt smil, mens hun bed ned i sin underlæbe. "Du er jo så god til det." Sagde hun. Svea kunne godt lide det nu og lysten skinnede i hendes øjne.