At få de lange fingre i klemme [s]

[Melantha Altın]

Vrede flød sammen med en forvrænget lyst. En lille stemme bagerst i hovedet der påmindede hende om, at havde indvilliget til at ligge med ham og tiggede hende om at opgive kampen i et forsøg på at mildne kongen, men den druknede under stemmen der bød lidelsen ved at stritte imod velkommen.
Og så virkede det pludseligt som om han havde fået nok. Kongen forsvandt ud af hænderne på hende. Modstanden havde gjort luften varm, men med brystet fri fra hans mund, stak den i tandmærkerne efterladt i huden, som var den ladet med små is nåle.

Slaget forhindrede hende i at rejse sig på albuerne. Det stjernede for øjnene længe efter hånden havde haft kontakt med kinden og tvunget hende til at falde tilbage mod sengen.
Fingrene borede sig ind i hofter og lår, mens han manøvrerede hende rundt som var hun ikke andet end forvokset dukke.
De sidste stjerneglimt havde kun lige nået at slippe periferien, da han tog pladsen mellem hendes ben.
”Stop!...” Kommanderede hun for døve øre. Klynk lød og øjnene klemte sig sammen, i det han ikke lod hende vende sig til følelsen af ham før de første ublide stød ramte. Armene blev forsøgt vristet fri. Øjnene åbnede sig kun for at blive mødt af hans mørke blik, og smilet. Det mest øretæveindbydende smil, der fik hænderne til at føltes som om de var dyppet i kløpulver.

Smerten fra de forskellige steder på kroppen flød sammen til en stor kugle af dunkende svie, følgende hans rytme. Det føltes som om der var gået brænd i nervebanerne og alligevel kunne Melantha ikke kvæle den voksende varme i hendes skød, antændt af hendes pinsel og gjorde sindet omtåget.
Hun overgav sig uden helt selv at registrere hvornår skiftet skete. Sliddet i armene standsede og benene trak sig op omkring hofterne for at give ham mere plads.

[Gabriel Halvmåne]

Hun var en underlig kvinde, for han kunne sværge ved alle guderne, at hun kunne lide det, men hun fortsatte med at kæmpe i mod og syntes udadtil at være ked af det. Om det var enten eller, det betød ikke helt så meget for Gabriel, især ikke, da han blev omfavnet af hendes indre. Da var det alligevel for sent, men han stolede nu på sin intuition. Og det tog da heller ikke mange stød, før han kunne mærke et skifte i, hvordan hun tog imod ham. Kampen forsvandt under ham, armene lå stille og hun trak benene op, så han bedre kunne komme til. Sejr. Smilet på hans ansigt blev ikke mindre, selvom nydelse efterhånden fyldte mere bag skægget.

Så han greb invitationen og huggede lidt mere ivrigt til, mens han slap hendes håndled. Den ene hånd holdt ham oppe, den anden fandt tilbage til hendes bryst, hvor han nev hende i de sarte knopper. Snart fandt den dog et nyt sted, som den gled op og lagde sig om hendes fine slanke hals. Med blikket fastlåst i hendes, klemte han til. Ikke meget hårdt, men hårdt nok til, at han kunne høre dets effekt. Følelsen af magt, følelsen af at tage hende hårdt, det samlede sig i ham, og han stønnede let af nydelse for hver gang han skubbede sig ind i hende. Der var ingen kærlige berøringer eller nussenpussen, det var sex som det var bedst, hårdt og direkte.

Med noget at sin vægt lagt på hånden om hendes hals, kunne han løfte en hånd og atter arbejde med hendes struttende bryster, små og fine som de var. Kunne han nå at få hende til at komme før ham selv? Han var næsten i tvivl, som spændingen byggede sig op i hans underliv.
Og ikke mange hoftestød senere, væltede det ind over ham, og han gryntede anstrengt, som hans mavemuskler og underlig trak sig sammen. Hans hånd strammede sit tag om hendes hånd for et øjeblik, inden bølgen forsvandt igen, og han tog hånden til sig.

[Melantha Altın]

Støn der før havde været anstrængte og forsøgt holdt tilbage, blev mere lystne som hun underkastede sig hans nådesløse stød. Hvert sendte en ny bølge af sødmefuld smerte gennem hende.

Ryggen skød sig fri og trykkede imødekommende brystet mod hans hånd. Gisp lød da fingrene klemte sammen, men øjnene lukkede sig ikke for smerten, derimod sænkede blikket sig hungrigt til sejrssmilet. Ikke sulten efter at dele et kys med ham, men efter endnu en gang at mærke tænderne.
Hænderne søgte omkring hans sider, hvor neglende rev blod sprængte røde streger over midten af ryggen mens den ene hæl pressede mod hans baglår tvang hun endnu dybere i sit stød.

Hun burde have skubbet hagen mod brystkassen, grebet ham om håndleddet og forsøge at vriste hånden af hendes hals, men stik mod det naturlige instinkt blottede Melantha halsen yderligere ved at skubbe baghovedet længere tilbage i det bløde leje.
Ansigtet blev varmt, læberne prikkede og hovedet føltes lettere ved det tilbage holde blod. Blikket blev svømmende, mens neglene efterlod røde halvmåner, hvor de havde boreret sig ind i hans sidder. Hun hev vejret ind, da grebet løsnede og hånden fjernet. Rusen var ikke stærk nok til at sendte hende helt ud over kanten, men det gjorde en ikke mindre intens.

”Ved Triatos.” Kom det fra hende, skakåndet og hæst. Melantha forblev liggende, forsøgte at samle sig før hun ville gøre så meget som antræk til at blive fri af både tyvekongen, men kroppen føltes tung og holdt hende til sengen. Det dunkede stadig hårdt og insisterende i hendes skød og hvor slag havde ramt tidliere føltes det som om varmt stål havde svedet huden. Hun måtte kæmpe for ikke at lukke øjnene og lade sig synke ind i fornemmelsen.

[Gabriel Halvmåne]

Nydelsen lå tungt over Gabriel, der trak vejret hårdt efter den fysiske udfoldelse. Stadig inde i hende, havde han næsten ikke lyst til at trække sig tilbage. Det ærgrede ham, at han ikke kunne fortsætte lige nu, men han vidste, at han havde udsigt til mere. Måske ikke lige nu, selvom han var klar til et maraton, men ude i fremtiden. Han havde noget, hun ville have, ikke bare hendes ejendele, men også dét, han lige havde givet hende her i sengen. Selvtilliden fejlede ikke noget ved tyvenes konge, og han havde en forventning om, at hun nok skulle komme tilbage efter mere.
”Mit navn er Gabriel,” sagde han med et stort provokerende smil på ansigtet, som hun påkaldte sig hans gud.

Men han var slet ikke færdig. Han sænkede hovedet og bed hende i skulderen, inden han langsomt skubbede sig ned ad hende. Tænderne lavede mærker i hendes hud flere steder ned over hendes krop, inden han endte med hovedet mellem hendes ben. Åh nej, han var skam ikke færdig med hende endnu.
Med et fast greb i hendes lår – så hun ikke skulle falde for fristelsen ved at kvæle ham mellem dem – sænkede han hovedet ned til hendes sødme og gav sig selv lov til at lege. Noget han tydeligvis også vidste, hvordan man gjorde.

Han fortsatte til hun også nåede toppen af sin nydelse. Det var normalt en del af hans lille leg i at få uvillige kvinder til at skamme sig over deres lyster, men denne gang var det lige så meget fordi, at han kunne. Deres bekendtskab var gået fra ensidet had til fælles nydelse, og hun skulle da have det sidste med.
Så snart hun var igennem det, skubbede han sig op for at ligge ved siden af hende på siden, hvilende på albuen, og hovedet placeret i hånden. Grinet på hans ansigt kunne næsten ikke være mere selvtilfredst.
”Det var én gang.”