Drengestreger

[Elyot af Falanie]

Elyot lod fingrene glide gennem de mørke krøller og trak på skuldrene. "Tjoh. Der er jo altid nogen, der er kønnere end andre, men ingen står ud som oplagte kandidater endnu. Du tror ikke at nogen af dine kusiner er åbne for en flirt, vel...?"

Han smilede djævelsk og drenget. I virkeligheden ville han nok ikke vove det. Og dog... Måske. Lancelin af Suilleaux var en ret irriterende mand, så måske.

[Lanval af Suilleaux]

Hvis kronprinsen havde spurgt til en søster, ville Lanval nok have været mere beskyttende, men onklens kusiner føltes ikke rigtig som familie. Deres forhold var så anstrengt, at han næsten kunne skære i stemningen med en kniv, når de var i lokale sammen.

"Du kan prøve med Mirielis af Lemaux , hun er den mest tiltalende af de to. Gisella af Suilleaux er en dum gås." Sagde han og skar en grimasse.
"Jeg tror ikke du ville kunne holde hende ud, jeg kan i hvert fald ikke." Bemærkede han og rømmede sig.

[Elyot af Falanie]

Elyot grinede lidt af Lanvals flatterende beskrivelse af hans kusiner og daskede ud efter hans skulder. "Tak for rådet. Det kan være jeg skal se lidt ekstra på hende den tiltalende, så. Er hun i ægteskabsforhandlinger...?"

Ikke at det nødvendigvis betød det store. Han ledte jo bare efter en flirt, ikke en fast elskerinde.

[Lanval af Suilleaux]

"Ikke så vidt jeg ved. Hun har vist ikke haft meget held siden hun debutterede." Sagde han og skar en grimasse. Han havde ondt af Miris, ikke rigtig Gisella som han tænkte alle mænd måtte finde for irriterende til nogensinde frivilligt at gifte sig med.
"Så der er ikke nogen jaloux bøvernik du behøver bekymre dig om." Sagde han og smilede skævt.

[Elyot af Falanie]

Ely fnøs let og hævede begge bryn. "En jaloux bøvemik," gentog han tænksomt. "Er det sådan jeg skal beskrive dig, når du engang bliver forlovet med en pæn komtesse?"

Han smilede skævt og drillende til vennen. En dag skulle de jo begge to blive rigtigt voksne, gift, alle de kedelige ting. For ham var der potentielt irriterende kort tid til.

[Lanval af Suilleaux]

Lanval skar en grimasse. "Jeg skal aldrig giftes." Sagde han. "Lancelin af Suilleaux kommer til at få en dreng på et eller andet tidspunkt med det tempo han brænder igennem sine mange hustruer."
"Du derimod, skal giftes." Sagde han og skubbede drillende til ham med skulderen.

[Elyot af Falanie]

Elyot fnøs lidt over Lanvals konklusion og hævede et bryn. "Selvom din onkel får en arving, skal du vel stadig giftes en dag," pointerede han. Måske var det en mindre vigtig begivenhed, men det tog trods alt ikke fra dens personlige betydning.

Et lidt fjernt blik ledsagede tankerne om ægteskab. Ely rynkede på næsen. "Det er desværre helt sikkert," mumlede han.

En kommende konge skulle have en dronning. Hvis bare hun ikke behøvede være fra Hasnea.

[Lanval af Suilleaux]

"Og hvornår skal du så giftes? Der er vel stadig længe til, sekv for en kronprins." Sagde han og smilede en smule opmuntrende. Det var eb lidt underlig samtale at have når man var en syttenårig dreng, men det var vel sådan det var når man talte med eb kommende konge.

[Elyot af Falanie]

Elyot åndede hørligt ud og hævede begge bryn lidt af sin bedste ven. Han rystede langsomt på hovedet og rankede sig en smule ved tanken om sin egen reaktion. Det var ikke så værdigt.

"Forhandlingerne er i gang," svarede han lidt anstrengt. "Deres plan er at kunne mødes ved grænsen i Charenoy eller Zorete og lade hendes følge komme med på rundrejsen."

Hans læber var en lige streg. "Vi skal naturligvis først giftes, når jeg er blevet ridder. Formentlig ved midvinter om to år."

[Lanval af Suilleaux]

Lanval løftede øjenbrynene lidt over den nye information. Så Elyot ville møde sin kommende kone på rundrejsen. Det tegnede ikke ligefrem godt - eller måske gjorde det. I Lanvals øjne, var det bare meget tidligt, men sådan var det vel når man var royal.
"Og ved du hvem hun er?" Spurgte han og skar en grimasse. Nogle gange, var han glad for han ikke var den kommende konge. Det var svært nok at være grevearving.

[Elyot af Falanie]

Elyot nikkede dystert. Han brød sig ikke om Hasnea, selvom han udmærket vidste at han var blevet placeret som Philippe af Neaune's væbner for at lære sproget fra nabobefolkningen og snuse til deres kultur. Det huede ham ikke det fjerneste. Han skar lidt tænder.

"Overkongens yngste datter," svarede han. "Rygterne er uenige om hende. Nogen mener hun er en skovtrold, andre at hun er nordens smukkeste skabning. Jeg frygter det første passer bedre end det sidste. Har du nogensinde set en køn hasneaner?"

[Lanval af Suilleaux]

Lanval overvejede om han havde mødt en køn hanseaner. Det mente han egentlig ikke, men det kunne også være svært at vide hvad folks nationaliteter var af og til.
"Nej, ikke lige umiddelbart." Sagde han. "Men hvis hun er helt ulidelig, må du jo pakke hende væk i den ene fløj af paladset. Det kan man vel, når man har så meget plads." Foreslog han.
"Der skal nok være nogle kønnere piger der vil holde dig med selskab mens hun passer sig selv." Bemærkede han og rømmede sig lidt, mens han smilede dumt. Han var vel kronprins, han kunne gøre som han ville.

[Elyot af Falanie]

Elyot fnøs lidt, men trak så på skuldrene. Hans mundvige sitrede. "Jo jo," endte han med at svare, selvom han egentlig hellere ville giftes med en han havde lyst til at tilbringe mere tid med end de få møder for at producere afkom.

"Nå, kålhoved," mumlede han. "Nu er det frokosttid. Skal du med?"

[Lanval af Suilleaux]

"Ja lad os rulle." Sagde han og gik tilbage til paladset med sin gode ven kronprinsen. Hoooooomie!

/afsluttet