Som søstre indtil...

[Helene af Suilleaux]

Helene havde ondt i maven før sit besøg hos Mirielis af Lemaux i Suilleaux' byhus. Hun havde selv bedt Lancelin af Suilleaux om at være den, der overbragte nyheden om forlovelsen, men da hun svang sig ned fra hesten var hun en smule fortrydende. Hun glattede det pæne uldskørt, da hun stod i gangen, før en tjener førte hende med til stuen, hvor veninden befandt sig.

Hun spekulerede over hvor mange øjeblikke mere hun havde en veninde i huset.

[Mirielis af Lemaux]

Mirielis så altid frem til at se Helene, hvilket havde været en smule småt det sidste stykke tid. Men der var vel nok at se til med alt for mange selskaber som de begge havde haft at se til. Hun rejste sig også med et smil da veninden blev sit ind.

"Helene." hilste hun glædeligt og mødte hende med et kindkys før hun trak sig halvt tilbage for at se på hende.

[Helene af Suilleaux]

Helenes mellemgulv gjorde lidt ondt, da Miri kom helt tæt på et øjeblik, men hun sugede det også til sig. Hun havde ikke så mange veninder at det ville blive let at undvære en så tæt. Hun tvang et smil frem.

"Sødeste Miri," hilste hun, før hun sank ned at sidde. "Hvor er det dejligt at se dig. Du ser godt ud."

[Mirielis af Lemaux]

Mirielis bøjede hovedet en smule før hun slog let ud med den ene hånd mod det anrettede bord.

"Jeg har fået køkkenet til at lave de små kager du så godt kan lide" Hun gik hen imod den lille sofagruppe før hun satte sig og servede et mild glas vin til dem begge.

[Helene af Suilleaux]

Mirielis havde virkelig sat det hele op som hun kunne lide. De små kager, den søde vin. Det skar i Helene, selvom hun smilede varmt og mildt.

"Tak, sødeste. Det er virkelig en helt perfekt opdækning til gæster," svarede hun, før hun tog en god tår. Og en til. Miri vidste hun havde en sød tand. Det satte sig på sidebenene, men hun var stadig køn, selvom hun ikke var tynd. Måske nærmest endnu mere. Hun tyggede ned i en kage og nød den synligt, selvom hendes tanker var et andet sted.

"Hvordan har du det, søde Miri?"

[Mirielis af Lemaux]

Mirielis blev helt varm om kinderne og måtte nikke en enkelt gang til over rosen. "Tak!" Hun nød næsten som et barn der aldrig havde fået ros. Hun løftede glasset og tog en tår for at blive kølet en smule ned før også hun tog del i den søde herlig af lækkerier.

"Det går godt. Jeg forsøger at oplære @gisella efter bedste evne, men den pige har snart et mere romantisk syn på livet ved hoffet end jeg" svarede hun og lo dæmpet ved tanken om hendes lillesøster der havde suget festlighederne til sig, en efter en.

[Helene af Suilleaux]

Miri, der oplærte, lød lidt farligt. Det havde Helene dog ingen planer om at nævne. Hun nøjedes med at smile og nikke og fik sig en tår vin mere. Der var dog grænser for hvor længe hun kunne trække det og hun skrabede sig selv op og klarede halsen.

"Jeg har hørt om en ny forlovelse," konstaterede hun. "Jeg ville høre dig hvad du... Hvad du synes om den."

[Mirielis af Lemaux]

Mirielis var alligevel glad for at de ikke behøvede at dvæle mere ved dén samtale, og var langt mere interesseret i den forlovelse som Helene bragte på banen.

"Jeg har hørt nogen hviske om en, men jeg har ikke kunne finde ud af noget som helst. Men mine overtalelsesevner er vist heller ikke de skarpeste" kom det lavt fra hende som hun tog en kage og brækkede et lille stykke af før hun puttede det i munden.

"Du ved garanteret langt mere end nogen anden!"

[Helene af Suilleaux]

Helene var ikke sikker på om det var hende eller @igraines forlovelse, der florerede mest i sladderen. De var begge to lige på kanten til at blive officielle og det kunne meget vel være begge, som Miri havde hørt om. Hun var nu mest interesseret i hendes egen. Alligevel trak hun den lidt. De store fortænder skrabede en gang over underlæben og hun formulerede sine ord nøje.

"Det er en ældre lensherre, der har kastet sit blik på en meget yngre komtesse," konstaterede hun med et sug i maven. "Men det har man jo set mange gange før. Han har ældre børn i forvejen."

[Mirielis af Lemaux]

Måske gik Mirielis i virkeligheden ikke helt så meget op i det som nogen af hendes jævnaldrende veninder; for så havde hun måske kunne finde frem til hvem det hele handlede om.

"Nåeh." ja det havde man vel hørt om før, og det var ikke noget man som sådan så ned på. Men alene tanken om hvis det havde været hende fik det til at vænne sig i hendes mave.

"Jeg gad virkelig ikke være en af hans børn, gad du det?" spurgte hun og så undersøgende på veninden der pludselig virkede en smule skidt tilpas.

[Helene af Suilleaux]

Det var absolut ikke det Helene havde lyst til at Miri skulle sige, men hun gav ikke op. Hun ville prøve at få vendt situationen, hvis hun overhovedet kunne. Selvom sandsynligheden var lille, havde hun tænkt sig at forsøge.

"Det ved jeg ikke rigtig," svarede hun tøvende. "Hvis hun er sød, behøver det ikke at være så slemt. Hvorfor skulle det være det, egentlig?"

[Mirielis af Lemaux]

"Men en ung komtesse. Hvad nu hvis hun var på vores alder og skulle rende rundt og lege stedmor, og de ville med sikkerhed få børn." svarede Mirielis og skar en så voldsom grimasse at der viste sig et par rynker hen over hendes næse.

"Og hvis hun blandede sig i mit liv og Gisellas, mere end hvad godt ville være. Det skulle i så fald være en fuldstændig fremmed. Tænk hvis man havde været veninder inden" Hun rystede på hovedet.

"Det ville min far alligevel aldrig gøre" Kom det troværdigt og naivt fra Mirielis.

[Helene af Suilleaux]

Miri kunne lige så godt have sparket hende i maven. Helene tog en solid tår vin mere og sank den. "Hvorfor ville det være så frygteligt at kende hende inden? Ville det ikke være bedre, hvis det var en man kunne lide? En, der ikke ville modarbejde en, men tværtimod støtte en og hjælpe en fremad?"

Hun holdt skingerheden hun følte fra sin stemme og dykkede ned i vinen igen.

[Mirielis af Lemaux]

Mirielis så ikke særlig tilfreds ud ved netop dén tankegang. Alligevel fik det hende til at overveje hvorvidt det ville være smart hvis hendes egen far ville gøre det selv samme. Hun trak vejret dybt ind.

"Men jeg ville vide at de lå med hinanden, og hvad nu hvis jeg ville ende med at miste min veninde fordi hun langt hellere ville være sammen med min far? Det er i forvejen svært at være omkring ham og hvis jeg så til og med skulle se på hvordan de.. var om hinanden" igen skar hun en grimasse.

"Men der er vel både fordele og ulemper ved det hele" sagde hun før hendes ansigt blev langt mere alvorligt.

"Jeg ville dog føle mig yderst til side sat hvis det var tilfældet hvor min veninde skulle danne par med min far." Det var et scenarie hun slet ikke kunne, nej ikke ville se for sig.

[Helene af Suilleaux]

Helene sænkede blikket dybt ned i vinen. Hun fortalte sig selv at hun havde vidst det. At det ikke skulle komme som hverken overraskelse eller være noget, der knækkede hende nu. Alligevel kunne hun ikke forhindre det i at stikke lidt i hjertet og hendes øjne sved en smule, selvom det aldrig blev til tårer.

"Det er ikke en tilsidesætning," svarede hun, en smule hæst og rømmede sig. "Det er ikke et frit valg, Miri. Og jeg ville aldrig bilde mig selv ind, at jeg var din mor eller stedmor."