Blandt sod og kul [S]

[Magnus Våbensmed]

Magnus havde ikke ligefrem regnet med, at det ville være et uskyldigt besøg, men han havde trods alt heller ikke ligefrem forventet, at han ville blive bedt om at afklæde sig indenfor sekunder efter at være trådt ind gennem døren.

"Uhm," endte han da også med at svare, lidt ubekvemt og med ører, der føltes rødglødende. Og ikke så lidt selvbevidst omkring rent faktisk at blive betragtet som så beskidt. Han selv havde joket.

"Er du altid så ligefrem med dine gæster...?"

[Hugon Kammertjener]

Hugon blev noget selvbevidst over spørgsmålet og rømmede sig. Han havde aldrig haft en smed som gæst, men det var et dårligt svar.

"Jeg beklager meget hvis det... Hvis du er stødt over det. Du behøver ikke.. vi kan tale lidt i stedet. Jeg er sikker på jeg kan finde et krus øl i køkkenet..."

[Magnus Våbensmed]

Magnus var ærligt talt en lille smule skandaliseret, men han var også ret interesseret i tjeneren og det var en formildende omstændighed.

Hånden gled op og gled en enkelt gang over nakken, som han smilede svagt beklagende, men ikke uden humor.

"Det sker bare ikke så ofte, at jeg bliver opfordret til at smide tøjet så kort tid efter at være trådt ind ad døren," svarede han, svagt ironisk, selvom han ærligt generelt ikke var blevet bedt om det før. "Jeg mener... Ikke, at det ikke er tiltalende."

[Hugon Kammertjener]

Hugon kunne godt mærke varmen i nakken og ørerne og han kløede sig lidt på siden af halsen. Til gengæld smilede han også skævt og kunne ikke være helt ked af det, men det svar Magnus fortsatte ud i.

"Ja? Hvor tiltalende?"

[Magnus Våbensmed]

Det hjalp en god del, at Hugon reelt så en anelse brødebetynget ud, men sammen med smilet, var det også svært tiltalende. Lidt for meget. Magnus rømmede sig og fugtede læberne.

"Nok til at overveje det alligevel," sagde han da også til sidst, efter et øjebliks overvejelse og med et søgende blik.

[Hugon Kammertjener]

Hugon bed sig lidt i underlæben og hans blik søgte lidt over Magnus igen, før han kløede sig nakken. "Jeg mente tilbuddet om et krus øl," forsikrede han lavmælt og med et vagt smil.

"Men..." Han trak sig på skuldrene og løftede hænderne for at løsne snørene i toppen af hans skjorte langsomt.

[Magnus Våbensmed]

Magnus købte ikke helt, at det var, hvad Hugon havde ment, men han blev uanset vældig distraheret fra det, da tjenerens hænder fandt skjorteåbningen. Det efterlod ham lidt tør i halsen og han sank en enkelt gang, synligt.

Han burde indrømme, hvor fremmed det var for ham og at han følte sig vældig usikker, men han kunne ikke få sig selv til det. Så i stedet løftede han bare hænderne og spejlede bevægelsen hos sig selv.

[Hugon Kammertjener]

Hugon var knapt så uskyldig, tydeligvis. Han hev skjorten op over hovedet og foldede den nydeligt sammen, før han hang den over kappen.

"Har nogen nogensinde fortalt dig hvor godt du ser ud...?"

[Magnus Våbensmed]

Magnus kunne ikke hindre sit blik i at falde, da Hugon fjernede skjorten. Det gjorde ikke hans egen nervøsitet mindre, mest af alt fordi, han ikke vidste, hvad det hele ville lede til.

Han fugtede læberne og hev ikke bare sin egen skjorte af med det samme, selvom snørerne var løsnet. Efter et øjebliks tøven, gjorde han det dog alligevel, men beholdt den i hånden.

Han rømmede sig lidt og smilede skævt. "Du har vist nævnt det," svarede han og hævede et bryn let. "Hvor skal jeg gøre af den her? Den er jo ikke ren..."

[Hugon Kammertjener]

Hugons blik gled over Magnus og han tog en dyb indånding, før han trak på smilebåndet. "På kisten," hentydede han, men stoppede alligevel smeden inden han nåede så langt med en hånd på hans arm.

"Jeg vil lige prøve noget først," brummede han lavmælt og lod fingerspidserne følge armen helt op, indtil hans hånd fandt om i nakken på Magnus. "Er det okay?"

[Magnus Våbensmed]

Kuldegysninger rejste sig helt uvilkårligt, allerede da en varm hånd landede mod hans arm. Han sank, mens nærkontakten fik alle de små hår til at rejse sig og hjertet til at hamre.

Lyse øjne hvilede i lyse og han rykkede sig ubevidst bare en anelse nærmere, mens tungespidsen fugtede læberne. Han kunne næsten høre sin egen puls. "Ja."

[Hugon Kammertjener]

Hugon var væsentligt mere erfaren end Magnus, men han var alligevel lidt nervøs. Nervøs for at han gik for hurtigt frem, nervøs for at det var en vanvittig beslutning, nervøs for at Magnus pludselig fortrød.

Han druknede dog alle nerver, som han lukkede fingrene om smedens nakke og trak ham ind i et forsøgende, første kys, blidt i starten, men langsomt mere undersøgende.

[Magnus Våbensmed]

Det var alt andet end ukompliceret, for ikke at sige decideret risikabelt, men det var ikke det, der tog hans opmærksomhed nu. Intet kunne være fjernere.

I stedet var han fuldt fokuseret på, hvad der kom. Hjertet hamrede, men han trak sig ikke væk. Tværtimod lænede han sig selv lidt frem og mærkede verden gå lidt i stå, da deres læber mødtes.

Han havde kysset enkelte andre mænd før, men aldrig ædru og det her var helt anderledes. Han rykkede sig instinktivt lidt nærmere og mærkede sin egen hånd lande mod varm hud, lige over Hugons ribben og han brød ikke væk med det samme.

[Hugon Kammertjener]

Hugons anden hånd fandt hvile mod Magnus' side og han dvælede længe ved hans læber uden at have travlt. Da han trak sig væk var det langsomt og hans øjne gled også kun langsomt op og fandt smedens.

"Mmh?"

Han ledte efter bekræftelse hos manden overfor sig. Gik han for hurtigt frem eller var det okay?

[Magnus Våbensmed]

Magnus havde ærligt talt ikke mental kapacitet til at tænke noget som helst, mens deres læber var mod hinanden. Det tog al opmærksomhed og det var med et øjebliks forsinkelse, at han selv fik åbnet øjnene.

Han blinkede en enkelt gang og tog en indånding, han ikke havde vidst, at han manglede og i et øjeblik så han bare på tjeneren. I sidste ende svarede han dog ikke med ord, men bekræftede ved at læne sig frem og søge læber igen.