I am Not Afraid Anymore (s)

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta tog en dyb, skælvende indånding og puttede sig ind til Benjamin. "Jeg er meget forelsket i dig," bekræftede hun lavmælt og sandfærdigt. "Og jeg synes det er så rart, at du bekymrer dig om mig. At du ikke vil skade mig for alvor. Ikke at jeg var i tvivl."

Hun så lidt på hans profil. "Du er dejlig, Ben. Rigtig dejlig."

[Bénjamin af Bonville]

Det gjorde noget helt særligt ved Benjamin at høre hendes ord. Han trak vejret dybt ind, og lod det synke ind før han rykkede lidt på sig. Hun ville kunne se små antrækninger ved hans mund, da smilet langsomt strakte sig.

"Du er det vigtigste i mit liv, Ettie" hviskede han og endte med at skæve ned så han lige kunne fange hendes blik. Hun var i sandheden den smukkeste kvinde han havde lagt øjne på.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta så op på Benjamin og smilede svagt, men tilfreds. Det var meget kort tid hun havde anet at han eksisterede, men nu fyldte han det meste af hendes liv.

"Søde Ben," mumlede hun, selvom det var det hun var begyndt at kalde ham, når han ikke var så sød.

"Mm. Gid det var nat og vi bare kunne sove nu."

[Bénjamin af Bonville]

"Vi kan godt hvile os lidt." bemærkede han og rykkede på sig igen, så han i stedet lå med siden til; stadig med sin arm omkring hende. Hans frie hånd lagde sig mod hendes kind som han let kærtegnede. "Jeg har overvejet.." lød det efter et øjeblik fra Benjamin.

"Hvis din krop er stærk når sæsonen slutter, om du ville have mod på at tage turen til Tardigy? Så du kan nyde godt af vejret"

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta gled ned på ryggen og så op på Benjamin, der lå på siden. Hun smilede lidt og nød den lille verden de havde der.

Hans forslag var nyt, men ikke selve samtalen om at tage sydpå til netop hendes fødested og hun havde ingen skrupler over at sige ja, så hun nikkede blot.

"Så kan du møde mine forældre," sukkede hun begejstret.

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin lænede sig ned så han kunne kysse hende; Blidt og langsomt før han fortsatte sine små kærtegn mod hendes kind og hendes hals. "Så bliver vi der, indtil du føler dig frisk nok til at tage turen til Bonville" lød det efterfølgende fra ham.

Hans blik lå blidt mod hendes. "Hvordan er dine forældre?"

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta så lidt op i loftet med et fjernt blik over spørgsmålet og tænkte sig om. Hun tog en dyb indånding.

"Beskyttende," konkluderede hun til sidst, forsøgsvist neutralt, uden at det var det helt. "Min far er den mest konservative. Ham vil du nok kunne lide," svarede hun med en svagt drillende undertone. Hendes blik var tilbage på Benjamin, som hun testede lidt af, om det var noget man kunne lave sjov med. "Min mor var den, der sørgede for at jeg ikke kedede mig ihjel, når jeg nu ikke måtte gå udenfor en dør, på grund af..." Hun sukkede let. "Det." Sygdommen.

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin nikkede let. Det forstod han godt, særligt med Jacquettas baggrund, og at hun stadig var plaget af sygdom; der dog kunne holdes nede. Selvom hans værste marridt stadig var at miste hende. Han trak vejret dybt ind, og summede lidt over hendes fortælling om hendes forældre.

Alligevel brummede han fornøjeligt og klemte lidt ekstra om hendes arm ved hendes bemærkning. Han blev dog lidt mere alvorlig, og kunne ikke lade være med at drage sammenligning til hans eget behov for at holde hende inde døre. Både for hendes egen beskyttelse, men også fordi det passede ham bedst når han vidste hvor hun var.

"Du er stærk" hviskede han let.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta smilede svagt over Benjamins ord og trykkede sin krop lidt ind i hans for at mærke at han var der. Hun tog en dyb indånding og slappede af i musklerne igen.

"Du er omsorgsfuld," mumlede hun i en reference til hans usikkerhed om at gøre hende ondt. Hun rakte ud og fandt hans hånd. "Jeg falder måske i søvn om lidt..."

[Bénjamin af Bonville]

Benjamins øjne hvilede mod sin hustrus kønne øjne. Han vidste godt at de på et tidspunkt inden længe måtte slæbe sig ud af sengen, da det stadig var højlys dag. Men for nu nød han deres tosomhed.

Han lænede sig blidt ned mod hendes ansigt for at plante et par bløde dvælende kys mod hendes læber. "Jeg gør hvad jeg kan" sukkede han stille.

"Der er nogen papirer jeg skal se på, men jeg skal nok sørge for at du ikke får en alt for lang lur"

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta så op på ham med en let surmulen. Mest en lidt sød en og ikke stor utilfredshed.

"Vil du ikke blive her til jeg sover? Jeg kan så godt lide at falde i søvn ved siden af dig."

Hendes øjne var store og udtrykket i dem bedende.

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin smilte let og lænede sig mod hende igen for at kysse hende igen. "Jeg vil gøre alt for dig" hviskede han lavt før han lagde sig tættere ind mod hende.

Uden at sige mere lukkede han selv øjnene og nød roen der samlede sig over dem.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta smilede blødt og lukkede øjnene. Alt? Nok ikke alt. Men lige nu kunne hun godt lulle sig selv til at tro det.

Der gik ikke mange øjeblikke før hun var drevet væk med søvnen.

Lukket?