I am Not Afraid Anymore (s)

[Bénjamin af Bonville]

Benjamins hænder lukkede sig om hendes håndled og trak hendes arme op over hendes hoved. Fingrene gled i med hendes. Han fortsatte sine kys ned af hendes kind, mod hendes hals og kraveben. Suk og støn blandede sig mellem hans kærtegn mod hende.

Hans bevægelser imod hende var stadig rolige og vuggende.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta gispede lavt og så på Benjamin med store øjne, men smilede så igen. Det var naturligt for ham at tage kontrol over situationen, selvom han var blid. Hun tiltede sine hofter lidt og flettede villigt fingre med ham, imens han vuggede mod hende og fik små lyde fra hende.

Snart kyssede han hende andre steder og hun drejede hovedet for at give ham plads. Overgav sig uden protester, tog blot en hørlig indånding. "Dybere? Så det næsten gør ondt?"

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin havde forberedt sig på hvordan det skulle være nu, og var meget opsat på at holde sit ord. Men da hun selv ville skifte retning løftede han hovedet og så en smule forundret på hende, før han smilte.

"Du overrasker mig gang på gang" hviskede han før han pressede læberne sigende mod hendes læber imens han stødte hårdere mod hende. Igen, og igen. Til sidst måtte han dog trække hovedet væk fra hende for at få luft, og han begravede det igen mod hendes hals, hvor han fortsatte sine støn.

Han nød følelsen af hende, og han nød at mærke at deres lyst til hinanden var lige høj.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta havde ret specifikt bedt om dybere, ikke hårdere, så Benjamins skifte efterlod hende åndeløs og ikke kun på en god måde. Hun gispede lidt og fandt vejret til at få ordene.

"Langsommere," bad hun og krummede fingrene omkring hans.

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin mumlede let. Han havde svært at skille de to ting ad, og sænkede farten en smule, og trykkede sig i stedet så langt mod hende som han overhovedet kunne. Læberne dvælede mod hendes læber før han kyssede hende igen.

"Mmh.. Undskyld" hviskede han som han forsøgte at holde sine bevægelser dybe, men rolige. Hvert stød fremkaldte et vibrerende støn.

[Jacquetta af Bonville]

Benjamin lyttede og Jacquetta smilede tilfreds, før et dybt stød trængte smilet væk og fik hende til at klynke og stramme grebet om hans fingre igen. Hun tog en dyb indånding.

"Så godt," mumlede hun opslugt. "Så tæt på, Ben."

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin trykkede hende tættere ned mod sengen og fangede igen hendes læber mod sine. Langsomt lod han sin tunge finde hendes. Han kunne snart ikke komme tættere på hende. Til sidst slap han dog hende og rettede sig op i sengen på knæ.

Uden at advare hende, løftede han hendes ben så de lå mod hans brystkasse. Det bragte ham endnu dybere. "Ja.." hviskede han ståkanten og undslap et dybt suk.

[Jacquetta af Bonville]

En overrumplet lyd forlod Jacquetta, da Benjamin satte sig op. Så fulgte en ny, da han hev hendes ben op med hendes fødder ved hans skulder. En overrumplet latter døde hurtigt på hendes læber, som han tog hende igen.

"Ben," gispede hun i stedet stakåndet. Hendes ben gled lidt ud og hun følte sig helt prisgivet ham. Det kunne han utvivlsomt godt lide.

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin fortsatte den rolige rytme, men på denne her måde kunne han nå hende længere, og det frembragte en vanvittig god følelse i hans krop. Det tog alt i ham ikke bare at give helt slip og følge sine instinkter.

"Mmh.. Du føltes så godt" hviskede han.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta lukkede øjnene et øjeblik og stolede bare komplet på Benjamin. Hun stønnede lavt for ham og lå med rynkede bryn og fokuserede. Det var frustrerende, fordi det føltes godt, men ikke godt nok.

Hun klemte læberne lidt sammen og så op på Benjamin igen, før hun løftede den ene hånd lidt genert og førte den ind mellem sine ben, lettere rødkindet.

[Bénjamin af Bonville]

Benjamins blik flakkede let mod hende, betragtede hvordan hun førte sin hånd ned mellem sine ben. Det gjorde ham ikke noget; tværtimod. Han tog et bedre greb om hendes ben, så han kunne holde balancen bedre, og derved trykke sig tættere imod hende.

Han brummede lettere hæst før han fandt hendes ansigt, så han kunne holde øje med de små antrækninger.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta blev nødt til at lukke øjnene, for ellers var det for pinligt. Hun tyggede ned i sin underlæbe og rynkede panden fokuseret.

Hvert dybt stød trak en lille lyd fra hende og hun kom snart tæt på igen. Hun havde egentlig tænkt sig at spørge Benjamin hvor han var, men hun var så koncentreret om at nå derhen, at hun pludselig var ude over klippen i frit fald og gispede og stønnede lavt, men afslørende.

[Bénjamin af Bonville]

Benjamins blik forblev på hende. Hvis hun gjorde det igen på et senere tidspunkt ville han nok kræve hendes blik mod sig, som hendes fingre kørte mod det varme skød. Han trykkede sig mod hende et par gange og snart fulgte også hans egen forløsning.


Han strammede let grebet om hende, og sukkede tungt før han langsomt sænkede hendes ben igen. Han trak sig væk og landede tungt i sengen ved siden af hende. Han sagde ikke noget; i stedet forsøgte han at få en nogenlunde normalt vejrtrækning.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquettas ben faldt tunge ned i sengen og hun lå stakåndet, tilfreds og lidt svedig tilbage en stund, før hun småfrøs og både trak et tæppe til sig og drejede sig om for at krybe ind til Ben.

Det var en af hendes yndlingsstunder. Lige efter, når de begge var lidt udmattede og meget tæt forbundne. Hun trykkede et kys mod hans skulder.

"Har du det lidt bedre nu?" Hun så søgende på hans ansigt.

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin lå i sine egne tanker og nød roen i kroppen, da Jacquetta fik sig lagt helt ind til ham. Som han plejede løftede han armen så hun bedre kunne komme til. Han tak vejret roligt og tungt, og for et øjeblik herskede der ingen tvivl eller andre dårlige tanke. Nu fandtes kun de, i deres lille bobbel af livet.

Han blinkede let og hans blik forblev mod sengehimlen. "Det er altid dejligt når vi minder hinanden om hvor meget kærlighed der eksistere mellem os" sukkede han svagt i et let sitrende smil.