I am Not Afraid Anymore (s)

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta sagde det hele for at berolige Ben og sig selv. Hun vidste at en del af ham havde lyst til at bruge stokken, så hun fortalte om en omstændighed hvor hun kunne leve med det. Hvor det ikke ville forvandle deres ægteskab fuldstændig. Hvor de stadig ville elske hinanden bagefter. Hun ville græde, men ikke knække. Som da han gjorde hvad han gjorde sidste gang de var fysiske sammen. Hun havde grædt, men var ikke gået i stykker. Hun var hel og kyssede ham med passion og kærlighed.

"Søde Ben," mumlede hun blidt. "Fortæl mig hvad du har brug for?"

[Bénjamin af Bonville]

Han havde været heldig med hende. Det var ikke mange, hvis nogen der ville gå med til det. Benjamins blik gled over hendes ansigt, hvor hans fingre let kærtegnede hendes kind. Han kunne ikke i sin vildeste fantasi forestille sig hvordan det hele ville snog sig, særligt ikke nu hvor optakten til at indvilge Jacquetta i Den Blide Moder.

Uden at have lagt mærke til det, var han begyndt at løsne snørende i hendes kjole. "Dig.." hviskede han hæst. "Jeg har brug for dig" Han vidste hun stadig var en smule øm, men hvis de gjorde sig umage, var der nok en mulighed for at det kunne lade sig gøre.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta slap en dæmpet lyd i bekræftelse og rakte selv ned under Benjamins tunika for at løsne hoserne fra brogerne. "Jeg elsker dig," forsikrede hun lavmælt, som hun kyssede ham på halsen.

"En lille smule blidere i dag, ikke?"

[Bénjamin af Bonville]

For ham skete der altid noget helt særligt når de bekræftede deres kærlighed overfor hinanden. Han havde dog ikke været i tvivl længe, men særlig efter en oplevelse som denne, betød det langt mere end normalt. "Jeg elsker også dig." hviskede han og lagde sit hoved en smule på skrå.

"Jo.." Bekræftede han hende som hans hænder gled over hendes bryster bag ved kjolernes lag.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta flyttede lidt på sig, så det blev nemmere for Benjamin at røre ved hende. Hun sagde en lille lyd af tilfredshed og så ham i øjnene med et intenst blik.

"Dem behøver du ikke være blid ved," forsikrede hun dæmpet. "De har det fint nu. Trænger til din opmærksomhed."

[Bénjamin af Bonville]

"Det må jeg hellere give dem" mumlede Benjamin med et intenst mørkt blik. Let trykkede han hænderne mod hende før de greb fat om hendes kjole så han kunne trække den over hovedet på hende. "Lad os bare.. få tøjet af med det samme" han klappede hende let på låret for at få hende til at rejse sig.

Han hævede sig fra sengen så han bedre kunne løfte tunikaen op over hovedet. Det blev alt for hurtigt besværligt for dem hvis de skulle bakse med deres tøj siddende.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta kom op at stå, da hun var tilbage i sin underkjole. "Ja tak," svarede hun lidt åndeløst. Hun trak sine strømper af og kom ud af sine sko. Så tog hun lidt i sin underkjole, løftede den lidt, inden hun så over på Ben med et spillende blik. Hun sagde ingenting, men håbede han forstod hvorfor.

Hun trak kjolen over hovedet og trådte hen til ham igen. Strakte sig på tæer og kyssede hans kind. "Hvad vil du gerne have?"

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin strøg hænderne igennem de blonde krøller, som strittede let ud til alle sider. Han betragtede hende med et spillende blik. "Du kan lige vove.." mumlede han i en lettere ru stemme. Der var intet farligt at spore i hans stemme, og smilet afslørede det da også.

Deres kinder gled let mod hinden, og let skilte hans læber i et svagt suk. "Kan du klare at ligge på ryggen?" spurgte han stille som hans fingre gled let ned over hendes talje og lagde sig mod hendes hofter, hvor han strøg med lette kærtegn.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta vovede ikke. Hun testede ingen grænser nu, men snoede snart armene omkring hans skuldre.

Så så hun ham i øjnene og nikkede. Hun havde kun lidt blå mærker tilbage. Ømme, men mest når hun sad. "Mmh. Sagtens," forsikrede hun.

[Bénjamin af Bonville]

Han mærkede ikke længere nogen uro, og det var næsten som om at han kunne mærke lyset i et splitsekund, når han så hende i øjnene. Han lod dog være med at lade hænderne vandre mod hendes balder, der af hvad han havde fundet ud af, stadig var en smule ømme.

"Så læg dig ned" hviskede han mod hendes ører før han lod tænderne bide ned om den bløde flip.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta skælvede svagt over Bens lille markering af tænder mod hendes øreflip. Hun tog en høflig indånding og ventede til han havde sluppet, før hun trådte et skridt bagud og dumpede blødt ned på sengen.

Ivrig, fordi hun havde lyst til ham, skubbede hun sig helt ind i midten og lagde sig med fødderne i madrassen og benene bøjede og samlede sammen, svingende lidt fra side til side, imens hun løftede højre hånd og rørte ved det samme bryst. Alt dette imens hun så på Ben. Hele hendes fokus var på ham.

[Bénjamin af Bonville]

Benjamin betragtede hende let og kravlede først hen over hende da hun havde lagt sig. Han lod sit ben glide ind mellem hendes, og holdte sig over hende med en hånd på hver side af hendes hoved. Ganske langsomt lænede han sig ned for at kysse hende blidt.

"Hvilken ild der har tændt sig i dig, min elskede" hviskede han som læber lå dvælende mod hendes.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquetta skilte benene for Ben uden at behøve nogen opfordring. Han passede godt ind der, selvom han var større end hun var. Han passede også godt ved hendes læber, hvor han drog et lille, tilfreds et ud over hendes.

Da han hviskede, snoede hun benene let om hans og lod fingrene på den ene hånd forsvinde ind i lyse krøller. "Fordi du brænder så hedt, min flamme," mumlede hun. "Man kan kun brænde med eller blive destrueret. Jeg brænder med dig."

[Bénjamin af Bonville]

Nogen gange var blidt og roligt det han havde brug for. Nærheden mellem dem var en helt andet, og han følte sig stærkere forbundet til sin hustru når de lå så tæt. Han kyssede hende dvælende et par gange, før han støttede sig så meget i sengen at han kunne presse sig det sidste stykke og forene dem.

Derefter lagde han sig helt tæt mod hende. "Du brænder med mig.." hviskede han hæst før han begyndte at bevæge sig mod hende.

[Jacquetta af Bonville]

Jacquettas øjne gled i, da Benjamin tog hende helt. Et tungt suk af tilfredshed forlod hende samtidig og hun smilede svagt. Deres kroppe var tæt forenede og friktionen mellem dem gav hende gåsehud.

Hun åbnede øjnene igen for at se op på ham og smilede. "Ben," sukkede hun lavt og vred sig lidt af nydelse under ham. "Min Benjamin."