Jeg er så dybt i det her

[Gabriella Lysmager]

Han virkede til at have det godt, da de gik op efter et krus vin, og på en måde smittede hans veltilpashed af på hende. Hun nikkede i en bekræftelse. Det havde han jo sagt, men det var nok først nu hun rigtigt forstod hvad han kom her for, hvis ikke teaterstykkerne i sig selv.
Hun måtte dog hæve brynene lidt over hans drillende kommentar. 
"Aha? Og hvorfor så det?" måtte hun bede ham uddybe med et lidt drillende glimt i øjet. Det var der nok ingen fare for, at hun ville. Sandsynligheden var meget større for, at hendes hjerte allerede bankede håbløst meget for en anden. 

[Nicolaus Itier Købmand]

Nico fnøs muntert over svaret og blikket spillede uvornt, men han kunne ikke lade være.

"Fordi jeg er meget bedre i sengen," svarede han dæmpet og med et gavtyveagtigt glimt i øjet.

[Gabriella Lysmager]

Hun så hans uvorne blik, og anede at der var et mere eller mindre flabet, skælmsk svar på vej, men havde alligevel ikke helt forventet den påstand han kom med. Hendes blik glimtede lidt.
"Så dét er du?" udfordrede Gabriella og mest for legens skyld drejede hun sig rundt i lokalet et øjeblik, og nikkede så i retning af en af skuespillerne, hun genkendte. "Er du sikker på jeg ikke lige skal prøve og finde ud af om han der er bedre?" drillende hun så lidt flabet, og så tilbage på Nico. Var det en lille test? Måske. Hun løftede vinglasset og tog en lille tår. 

[Nicolaus Itier Købmand]

Hvis ret skulle være ret, så var Nicolaus ikke sikker på, at han kunne konkurrere med Matiot Rêveur, men det skulle Gaby heldigvis ikke finde ud af. Han tog det dog nonchalant og trak på skuldrene.

"Hvis det er, hvad du foretrækker, naturligvis," svarede han udfordrende, men med et spillende blik.

[Gabriella Lysmager]

Han tog det pænt, men hun havde svært ved helt at greje, om det slet ikke rørte ham, hvis hun nonchalant var valset op til skuespilleren og havde forsøgt at smyge sig ind på ham eller ej.
Hun hævede derfor brynene lidt over hans ord, og rystede let på hovedet af ham. Trådte et enkelt skridt nærmere. 
"Måske foretrækker jeg, at du lige minder mig om hvor god du er først." Ordene lave og forbeholdt ham. Antydningen af et lidt kækt smil selvom hun også mærkede en vis sårbarhed. 

[Nicolaus Itier Købmand]

Nico mente selv, at han åbenlyst jokede, men anede heller ikke, at Gaby reelt var i tvivl. Hans smil blev da også kun mere smørret over hendes svar.

"Lige her, Frøken Lysmager? Hvor skandaløst," drillede han, men med et mørkt blik.

[Gabriella Lysmager]

Hans blik forandrede sig synligt for hende, og det føltes lidt bekendt og gav et sug i mellemgulvet, så hun måtte lige blinke for at fokusere på hans drilleri igen. "Hvis jeg sagde lige her...?" kunne hun ikke dy sig for at udfordre ham med legende, gnistrende øjne og et charmerende smil.

[Nicolaus Itier Købmand]

Mithras. Det var ærligt ikke let at kæmpe imod og det var åbenlyst på hans ansigt, at tanken tiltalte ham.

"Så ville jeg tro, at du prøvede at få mig bandlyst fra at komme her igen," svarede han drillende, men med et påtaget overvejende udtryk.

[Gabriella Lysmager]

Hun nød at påvirke ham på den måde og hun anede tydeligt at tanken ikke var helt absurd for hende. Ikke i den vildeste fantasi - eller måske netop kun der - ville hun gøre det lige her. Foran alle. Det var uanstændigt på en måde, der ville kunne bringe meget skam med sig. 

Et latterfnys blev responsen. "Det var nok andre måder jeg kunne få det til at ske, hvis jeg virkeligt ville," konstaterede hun lidt muntert. Trådte et lille skridt nærmere ham. "Jeg er i øvrigt ikke interesseret i at få dig bandlyst, men... Jeg er ikke sikker på jeg husker præcist hvor god du er i sengen. Vil du minde mig om det, Nicolaus? I aften?" 

[Nicolaus Itier Købmand]

Nico fnøs muntert, men med et mørkt blik. "Jeg ville sige, at jeg var fornærmet over, at min indsats sidst efterlod så begrænset et indtryk," begyndte han drillende.

"Men på den anden side er det også et frygteligt fristende tilbud."

[Gabriella Lysmager]

Gabriella skød underlæben lidt frem i en næsten uskyldigt bedende manér, men uskyldig var hun ikke, da hun spurgte ham relativt direkte. Hun kom til at trække på smilebåndet over hans påståede fornærmelse.
"Fornærmet ligefrem, Købmand?" drillede hun og rynkede panden i en spørgende mine.

"Der er ikke mange der får det, så måske skal du skynde dig at benytte det, før jeg fremsætter det for en af skuespillerne..." Skælmsk var smilet, mens hun lod øjnene finde hans. Hun håbede, at han vidste, at hun bare spøgte. Det var jo ham hun gerne ville have. 

[Nicolaus Itier Købmand]

Nicos selvtillid fejlede absolut intet og ikke engang i et øjeblik overvejede han, at Gabriella måske havde tænkt sig at gøre alvor af sin trussel. Ligesom han heller ikke selv havde øjne for andre denne aften.

"Jamen, så må vi jo hellere se at komme afsted, ikke?"

[Gabriella Lysmager]

Det ene tog det andet, og heldigvis lod han ikke til at lade sig slå ud af hendes lille spøgefulde trussel. Hun havde også tænkt at Nico var tilpas selvsikker, nok både på sig selv og deres relation, hvad end den kunne kategoriseres som, til ikke at være i tvivl om, hvad hun egentligt gerne ville opnå i aften.

Hun smilede varmt og øjnene bar præg af lysten til mere. "Mh, ja. Det må vi hellere."
Hun drak en tår mere, før hun stillede vinen fra sig på et bord, og lod Nico lede an til at de kunne smutte. 

[Nicolaus Itier Købmand]

Nico kunne ikke blive ved med at bruge penge på at leje værelser til dem, men han var blind for andre alternativer, der ikke var at vælte hende omkuld i en af byens stalde.

En gang mere, tænkte han, som han trak af med hende. Selvom det virkede næsten som tortur at skulle trække tålmodigheden til at finde et sted.

[Gabriella Lysmager]

Reelt havde Gabriella ikke krævet af ham, at han skulle betale for et værelse til dem, men hvilke alternativer fandtes overhovedet? Hendes kollegieværelse? Hans barndomshjem? En affolket gyde eller bagerst i en høstak i en stald?

Noget i hende sitrede forventningsfuldt, for selvom hun havde drillet ham med, at han lige måtte genopfriske for hende hvor god han var, så huskede hun hver lille detalje fra sidst, og hun vidste derfor hvad der kunne vente hende. "Hvorhen?" spurgte hun lige dele nysgerrigt og for at have en eller anden idé om, hvad han tænkte. Konstant havde hun lyst til bare at hive ham ind i et nyt, krævende kys, men hun holdte sig i skindet.