Lidt fuld, ret tilfreds

[Dina Brygger]

Det var en særligt munter aften på Falken og Kronen, uden nogen anden årsag end at der var godt besøgt og øllet flød. Der var sang, latter, råben og ingen lod helt til at være immune. Selv den ældste - og normalt alvorligste - bryggerdatter havde ladet sig rive med og efter et par (solide) krus, var hun i udpræget godt humør. Og lidt fuld.

Det var da også det, der gav hendes yngste bror held af at få hende overalt til en sang. Hun gjorde det ellers sjældent, men i dag indtog de to af bryggerbørnene et bord og sang en sang, der var alt andet end stueren. Hun grinede, da de var færdige, godt varm i kinderne.

Der blevet hujet lidt i krostuen som respons og Magnus Våbensmed, der delte bord med Micah Brygger og et par andre, piftede og klappede. Nok til at drage hendes opmærksomhed og hun fnøs muntert, skubbede sig ned fra baren og nærmede sig bordet. Magnus stak hende en drillende kommentar, da hun nåede frem og hun skubbede lidt til ham. "Pas på, at du ikke kommer over knæet, Våbensmed," advarede hun med et spillende blik.

[Micah Brygger]

Micah havde allerede været beruset, da han blev overtalt til at gå på Falken. Da Dina trådte op og optrådte var han splittet mellem at mene det var den bedste og den værste beslutning han havde taget længe.

Han sugede det ellers til sig og da hun kom ned og puffede lidt rundt med Magnus, sitrede hans egne mundvige. Han gemte sig dog også bag et ølkrus og satsede på at han betød lidt nok til at hun bare ville gå videre.

[Dina Brygger]

Magnus nappede bare Dina i siden og hun daskede ham prompte tilbage, hvilet bare fik ham til at le. Så sagde en af de andre noget og drog hans opmærksomhed. Dina lyttede, fnøs muntert, men deres samtale fortsatte ud af en sti, der ikke var spændende.

Så hendes blik gled til siden og først da gik det op for hende, at Micah var en del af selskabet. Hun så lidt overrasket ud, men i sin beruselse var det glædelig overraskelse og hun drejede sig mod ham, hånden stadig på bænken bag Magnus.

"Jeg troede, at du kunne komme i problemer over at være her," pointerede hun med et muntert smil, røde kinder og et drillende glimt i de ravfarvede øjne.

[Micah Brygger]

Hun var latterligt køn. Micah følte sig tør i munden. Han rømmede sig og sank, da hun fik øje på mig.

"Jeg tog chancen for den gode øl," konstaterede han. En af vennerne bød ind: "Og de smukke kropiger." Micah døde lidt indeni, men nikkede og smilede anstrengt.

[Dina Brygger]

Dina gjorde et lidt obskønt håndtegn i retning af den anden, endnu et velkendt ansigt, og der kom en bjæffende latter som svar. Hun smilede da også selv under det hele, men opmærksomheden gled tilbage til Micah.

"Synes du også, at der er frygtelig meget baggrundsstøj her lige pludselig?" spurgte hun sigende og effekten kom med det samme, da vennen lo over den slet skjulte hentydning. Hun smilede lidt smørret, før hun så ud over bordet. Slap bænken bag Magnus, skiftede arm uden at tænke over det og lukkede den modsatte hånd om Micahs ryglæn.

"Er der noget I mangler?"

[Micah Brygger]

Micah lagde godt mærke til skiftet i vægt og nærhed på Dina. Han tog en solid tår af sit krus og brummede lidt.

"Micah savner en sang mere," konstaterede den blandelystne ven. "En duet med jer to..."

[Dina Brygger]

Selvsamme ven gav et lille spjæt fra sig, men det var Magnus, der havde sparket ham over skinnebenet. Men Magnus anede heller ikke, at Dina udmærket vidste, hvad der så indiskret blev hentydet til.

Hun fnøs lidt, men blikket fæstnede sig nu på den blandelystne kammerat. For det føltes urimeligt at se på Micah med en forventning om, at han selv bød ind med noget. Hun var vant til at han var stille.

"Sikke fuld af forslag du er i dag, Snedker," konstaterede hun med et sigende blik.

[Micah Brygger]

Micah tømte sit krus og rømmede sig. Han var rød i kammen, men også fuld af flydende mod og stupiditet.

"Vi kan godt synge en duet. Hvad skal vi synge?"

Okay, han kunne ikke helt se på Dina, stadig...

[Dina Brygger]

Dina sang virkelig ikke bare med hvem som helst, hvor som helst og hun ville have pointeret, at hun altså slet ikke havde sagt ja, hvis ikke hun var blevet så paf over Micah. Hun så lidt overrasket på ham, men det tog ikke lang tid for forslag i at glide over bordet.

Ingen af dem var naturligvis stuerene, tværtimod, og endnu et fnys undslap hende. "Fint," indvilligede hun dog. "Men så har I også bare at købe en omgang mere. Alle sammen," tilføjede hun, sigende. Så så hun på Micah og udvalgte en af sangene. En af de mest sobre. "Lysstøberens kone. Men kun, hvis vi synger det hele sammen."

[Micah Brygger]

Micah trak vejret dybt ned i lungerne. Så rystede han på hovedet. Lysstøberens kone var et bud, men han mente at have et bedre.

"Un jeune moine," foreslog han. "Du er præstinden..."

[Dina Brygger]

Brynene gled lidt op i overraskelse, men så røg en impulsiv latter ud over hendes læber og den nåede hele vejen op i øjnene. "Aftale," svarede hun og trådte et enkelt skrift tilbage, så han kunne rejse sig.

Det var da også alt Tobeis Snedker havde brug for for prompte at rejse sig op på bænken og annoncere for krostuen, at der var en sang mere på vej.

Og således var der ingen vej tilbage og Dina så mod Micah, ikke uden et lille, let uventet glimt af nysgerrighed i blikket, men samtidig med et næsten ukarakteristisk afslappet smil på læberne.

[Micah Brygger]

Micah var langt fra afslappet. Til gengæld havde han fået en del at drikke. Det medvirkede til at han snart stod på et bord og var i færd med det første vejrs.

"Un jeune moine est sorti du convent,
A rencontré une nonnette au corps gent.
Se print a luy demander
S'elle vouloit brinbaler
Ou dancer le petit pas!"

Han skottede til Dina, lidt nervøs. Temmelig nervøs.

[Dina Brygger]

Dina så lidt forundret til, men smilede også over synet af ham på bordet. Hendes blik spillede, mens han sang og det var krostuen, der sang det velkendte, advarende vers.

"Vray dieu helas!
Vous ne brinbalerez, moine!
Vray dieu helas!
Vous ne brinbalerez pas!"

Hun selv sang med og som hun gjorde, rakte hun en hånd op mod ham, så hun kunne komme op på bordet sammen med ham. Og da hun var der, sang hun:

"He moine, moine, qu'apelez brinbaler?"

[Micah Brygger]

Sangen var vildt upassende, men han koblede sig fra det. Han havde sunget langt værre. Nej det, der gjorde oplevelsen grænseoverskridende, var da Dina strakte sin hånd op mod ham. Han følte at tiden gik i stå i et øjeblik, før han trak hende op på bordet og så opslugt på hende, da hun sang. Hun var så livlig og køn og Mithras, det var hans tur igen.

"Ma jeune dame, baiser & accoller
En nostre religion
Brinbaler nous apelons,
Cors à cors, nus en deux draps."

Han tog en dyb indånding, imens kroen sang omkvædet. Han ville aldrig komme til at kysse hende, men han kunne drømme om det.

[Dina Brygger]

Dina lukkede fingrene fast om hans og hun satte en fod på kanten af bordet og trak sig op. Hun måtte støtte en hånd på hans arm, men slap, da hun fandt balancen og sang. Blikket hvilede på ham, da han fortsatte med sin del og det funklede af munter beruselse.

Det gik svagt op for hende, at det var længe siden, at hun havde moret sig så godt og hun grinede lidt sammen med krostuen, selvom blikket ikke forlod Micah. De stod tæt på bordet, men det passede til sangen og hun løftede hagen mod ham.

"Et moine, moine, que diront vos abéz?" sang hun sit spørgsmål, påtaget bekymret, som det passede for sangen, men med et muntert smil sitrende i mundvigene.