Lidt fuld, ret tilfreds

[Micah Brygger]

Micah var heldigvis fuld. Det var den eneste grund til at han på nogen måde kunne stå på et bord på Falken ved siden af Dina Brygger og synge. Han tøvede dog ikke denne gang efter hende, men fortsatte.

"Il sont déçeus tous voire très bien gabéz
En lieu de bien entonner
Vous faites le lict branler,
La reigle ne l'entend pas!"

Og så skrålede han sammen med resten af krostuen, indtil sangen var slut og der blev klappet og hujet. Han var helt rød, men smilede også svagt.

[Dina Brygger]

Dina grinede, da han var færdig og kastede sig helhjertet ud i sidste omkvæd sammen med alle de andre. Et sjældent syn for Bryggerdatteren, der de fleste gange undslog sig at optræde.

Lige denne ene gang fortrød hun absolut intet, men morede sig og det lyste ud af alle træk, da hun så på Micah igen - hendes eget smil helt uden forbehold.

Og der blev hujet og klappet lidt, men hun foreslog dog ikke et nummer mere. Til gengæld lod hun ham hoppe ned, før hun uden at tænke rakte sin egen hånd frem til i et ønske om hjælp til det samme, beruset som hun var.

[Micah Brygger]

Micah rakte en hånd frem, selvom han havde mere lyst til at hoppe direkte ned i en tønde med meget koldt vand.

Så snart Dina var nede, klarede han da også halsen, undskyldte sig og snoede sig ud af krostuen for at komme ud i den friske luft lige udenfor, hans vejrtrækning hurtig og hjertet hamrende.

[Dina Brygger]

Dina tænkte ærligt ikke over det. Det kunne have været hvem som helst af de andre, som hun havde bedt om det samme og det var først, da Micah undskyldte sig og forsvandt lidt brat, at hun indså, at hun muligvis havde opført sig lidt som en idiot. Brynene rykkede sig lidt, men hun fulgte ikke direkte efter. I stedet vendte hun sig halvt, lo af noget som Magnus sagde og puffede til en af de andre.

Micah forblev dog i hendes baghoved og der var ikke mange minutter efter, at hun snoede sig væk med en undskyldning om at trænge til noget at drikke. Det var da heller ikke løgn og hun fangede et krus saft, før hun listede sig udenfor. Hun anede ikke, om han ville være gået, men hun fik snart øje på ham. Hun klarede halsen lidt.

"Undskyld," sagde hun dæmpet, impulsivt, selvom det virkelig ikke var et ord hun brugte meget.

[Micah Brygger]

Micah stoppede udenfor kroen og stod og trak vejret dybt ned i lungerne. Han lukkede øjnene kort, men da Dina kom ud var de åbnede igen. Han så dog ikke på hende, men stirrede ud i luften. Så klarede han halsen lidt.

"For hvad?"

[Dina Brygger]

Dina tog en tår af sin saft og endte med at dumpe ned at sidde på den bænk, der stod op mod muren. Ved siden af hvor han stod, men ikke alt for tæt på.

"Jeg ville ikke gøre dig ukomfortabel," konstaterede hun og mente det. Til gengæld fortsatte hun, før han behøvede at svare på det. "Men jeg kunne godt lide at synge med dig. Det var sjovt."

[Micah Brygger]

Micah sank en klump. Så vendte han blikket mod hende og tog en dyb indånding. "Det var sjovt," medgav han.

"Jeg havde det sjovt. Du er... Sjov."

Og nu var det ord blevet misbrugt. Han sank en klump. "Det er nok at du og Magnus ved... Det. Andre skal ikke."

[Dina Brygger]

Dina kunne ikke lade være med at smile en anelse over hans gentagelse af ordet og hun lod hovedet falde tilbage mod muren, betragtede ham. Informationen om, at Magnus kendte sandheden, var ny, men det gjorde hende kun gladere for sin kommende svoger. Modsat Tobeis Snedker havde han ikke en eneste gang hentydet noget.

"Jeg er enig," konstaterede hun, men blev ved at se på ham. Smilede en anelse endnu, stadig ret beruset. "Alle tror altid, at de skal blande sig i alting. Det er så svært at have noget for sig selv."

[Micah Brygger]

Micah fnøs let og nikkede. "Hele tiden," mumlede han i enighed. Så vendte han sig om og lagde en hånd mod muren. Han tog en dyb indånding.

"Jeg kan godt lide dig, Dina. Du er frygteligt sød," kvækkede han hæst.

[Dina Brygger]

Dina fulgte ham med blikket og noget rykkede lidt på sig i hende over hans ord. Det var svært at være helt immun overfor den slags og hun var det ikke. Hun smilede svagt.

"Jeg kan godt lide, at du er begyndt at tale til mig," konstaterede hun dæmpet, men helt ærligt. Hun kunne ikke sige, at hun også var forelsket i ham, men lige ni glemte hun også lidt, at han var Franceis' bror og at det kun kunne blive kompliceret. At det ville være bedre at kvæle den lille gnist af nysgerrighed.

"Det håber jeg, at du bliver ved med."

[Micah Brygger]

Micah så ind i væggen. Han tog en dyb indånding og åndede også hørligt ud igen.

"Mm. Det går," svarede han. "I hvert fald når jeg drikker."

Han trak svagt på smilebåndet, lidt selvironisk.

[Dina Brygger]

Dina kom til at slippe en munter lyd og hun skød et bryn lidt op. "Det lyder som en holdbar løsning," kunne hun dog ikke lade være med at drille lidt, selvom blikket gled lidt undersøgende over ham.

"Men så skulle jeg måske have taget noget andet med ud end saft," konstaterede hun. "Jeg tror godt, at jeg kunne drikke dig fuld, Aubergiste."

[Micah Brygger]

Micah fnøs, men hans mundvige sitrede. Så tog han en dyb indånding og stillede et fuldstændig andet spørgsmål.

"Jager du nogensinde, stadig?"

[Dina Brygger]

Dina blinkede en enkelt gang over spørgsmålet og det drillende udtryk blev til noget mere underfundigt. Det var en påmindelse om, at han tilsyneladende vidste mere om hende end mange - og at det var en anelse besynderligt.

"Sjældent," indrømmede hun og smilede lidt blødere. En kende vemodigt, måske. Det var nok beruselsen, der fik det til at skinne igennem. "Ikke så ofte, som jeg gerne ville," tilføjede hun.

Det var ellers ikke rigtigt noget, hun talte med nogen om. Bryggerdøtre burde slet ikke jage i det hele taget.

[Micah Brygger]

Micah burde ikke spørge. Burde slet ikke se på hende mens hun så ud som om det ærgrede hende. Han trykkede læberne lidt sammen, men det undslap ham alligevel.

"Måske kunne jeg tage med ud en dag. Så du er sikker. Der er mange farlige ting i Kongeskoven. Røverbander..."