Lidt fuld, ret tilfreds

[Dina Brygger]

Dinas bryn gled lidt op i overraskelse og hun så lidt forundret på ham over tilbuddet. Hun burde måske sige, at det også var farligt at tage helt alene med en mand ud i skoven og at hun ærligt ikke kendte ham så godt, men hun tøvede. Og sagde intet af det.

"Okay," lød det i stedet. For det var ærligt et ret godt tilbud. Og måske var det dumt, uendeligt dumt efter fadæsen med Franceis, men hun stolede nok på Micah. "Det vil jeg gerne."

[Micah Brygger]

Micah tænkte slet ikke i de baner. Mithras, han ville aldrig røre Dina. Havde kun rørt hendes hænder i dag, fordi hun selv strakte dem ud. Han nikkede lidt, da hun accepterede tilbuddet. Så smilede han helt svagt.

"Så er det en aftale."

[Dina Brygger]

Dina havde det lidt besynderligt ved synet af hans smil og for første gang var hun virkelig for alvor bevidst om, at han havde følelser for hende. Men det var ikke en dårlig fornemmelse. Tværtimod var det en lille, behagelig sitren. Så hun gengældte hans smil.

"Næsten," medgav hun. Tilføjede en vigtig detalje: "Hvornår?"

[Micah Brygger]

Micah rømmede sig let og dukkede hovedet. Der havde hun ret. Han klemte læberne sammen kort.

"Om tre dage. Der har jeg en fri dag."

Ellers gik hans dage med Livgarden, forberedelser på næste udsendelse.

[Dina Brygger]

Dina vidste, at det ellers var sådan en aftale, der ikke ville blive til noget og hun smilede lidt ved udsigten om, at det ville være så snart.

"Jeg laver en aftale med Madam Våbensmed," konstaterede hun. Troede ikke, at det ville blive et problem, hvis ikke de var midt i en fødsel.

"Hvor tidligt kan du møde mig?"

[Micah Brygger]

Micahs hjerte hamrede lidt. Hvad havde han egentlig gang i?

Han sank og rømmede sig let. "Solopgang," foreslog han, velvidende at han så kunne nå ud fra Livgardens område før andre kom op og stillede spørgsmål.

[Dina Brygger]

Det var en meget uventet aftale, men det virkede som en god idé lige nu og Dina nikkede. Smilede lidt.

"Vi kan mødes ved porten," konkluderede hun. Bedre end at mødes i nærheden af nogen af deres blandelystne familier.

[Micah Brygger]

Micah nikkede. "Nordporten?"

Han var allerede i færd med at strikke undskyldninger for at han ikke skulle løse nogen andre praktiske opgaver eller være sammen med sin familie. Hans hjerte ræsede. Hvad havde han gang i? Jagt med Dina? Han måtte være ved at miste forstanden.

[Dina Brygger]

Dina nikkede og blottede tænderne i et skævt smil. Det var en vanvittigt dårlig idé. Han var bror til Franceis Aubergiste, hvilket var grund nok i sig selv, men hun burde virkelig heller ikke opfordre ham.

"Så er det en aftale," hørte hun alligevel sig selv gentage hans ord fra tidligere.

[Micah Brygger]

Micah tog en dyb indånding og nikkede. Det var en aftale. Havde hun været en mand, ville have have trykket hendes hånd. I stedet stod han og så lidt bøvet ud. Til sidst sank han og slog let ud imod døren.

"Gå bare ind først," sagde han hæst. De skulle i hvertfald ikke ind samtidig.

[Dina Brygger]

Det var det oplagte tidspunkt at gå ind på, og hvis hun skulle være ærlig, så frøs hun også - selv gennem beruselsen. Så hun nikkede en enkelt gang og rejste sig. Tog et skridt, før hun vendte sig halvt og smilede et lille, men reelt smil til ham.

"Tak for sangen, Micah," konstaterede hun, hvis ikke hun fik mulighed for at tale med ham, når de igen var inde. Hun strøg en hårlok ind bag hovedlinet. "Jeg glæder mig," tilføjede hun, rettet mod deres nylige aftale, men smuttede så ind i varmen igen. Hvor en ny sang var brudt ud.

[Micah Brygger]

Micah nikkede let og brummede et halvt svar. Så gik hun og han fulgte hende med blikket hele vejen. Et suk forlod hans læber, da hun var gået.

"Din komplette idiot," mumlede han over sig selv. Hvad skulle han nu stille op?