Dybe indåndinger

[Sarah Merchande]

Det var den sædvanlige, ugentlige undervisning i meditation for let øvede, som Sarah sad fast i, selvom hun burde være niveauer længere oppe på nuværende tidspunkt. Timen var dog ikke så sædvanlig igen, for det var kun et par dage siden underviseren af den havde ligget nøgen under hende og fortalt en række vulgære fantasier om hvad han ellers kunne tænke sig, ud over at blive redet af hende på hendes eget lille kammer på kollegiet. Det gjorde det ikke meget nemmere at fokusere og Sarah havde halvvejs givet op. 

Alle andre havde lukket deres øjne, imens Helias af Tardigy talte. De sad på puder omkring på gulvet i klasselokalet. Hun sad og så direkte op på ham.

[Helias af Tardigy]

Lyset skinnede ind af de høje smalle vinduer, hvor man kunne se solens stråler glide hen over stengulvet. Hans fodtrin syntes at give genlyd som han vandrede frem og tilbage. Han reciterede digte fra hans ynglings forfatter og talte om marker og blomster. Om Yphion der gjorde jorden frugtbar, om de høje bølger og om det varme sand. Til sidst satte han sig igen.

De rødlige krøller var glohede i solens lys, og ved foråret første stråler trådte fregnerne i hans ansigt for alvor i karakter. Han tog en let vejrtrækning.
"Forestil jer at i er et spirende frø. Mærk jorden under jer, som den pude i sidder på. Rødder der langsomt strækker sig. Gør jer stærkere for hvert eneste åndedrag.

I bliver større. Solen varmer jeres krop og til sidst slår i jeres blade ud. Blotter jeres inderste for solen. For bien der hungre efter jeres søde nektar" Med de sidste ord åbnede han øjnene og så direkte på Sarah. Et smil sitrede truende i hans mundvige. - Hvad havde hun vækket i ham, at han midt i undervisningen kun tænkte på hendes nøgne krop.

Det var ved at blive farligt.

[Sarah Merchande]

Sarahs mellemgulv trak sig brat ind omkring sig selv, da Helias så hende i øjnene og hans ord gav let genlyd for hende. Hun tog en dyb indånding og skilte læberne. Så løftede hun hånden fra hvor den hvilede på hendes lår. Hun førte den op til munden og brugte pegefingeren til at trykke sin underlæbe lidt ned, før hun førte spidsen af den ind i munden.

Imens havde hun ikke sluppet ham med blikket et eneste øjeblik. Hun førte hovedet lidt frem, lidt tilbage igen og var på ingen måde diskret, men alle de andre studerende havde lukkede øjne og han var den eneste, der kunne se hende.

[Helias af Tardigy]

De andre havde deres øjne lukkede; som de gode studerende de var. Han havde ikke særlig mange elever der krævede så meget fokus som hun gjorde; i den sidste tid mere end normalt. Lige så vel som han vidste hvad hans ord gjorde ved hende, så vidste Sarah også hvad hendes bevægelser gjorde ved ham.

Han sank en enkel gang. Han fugtede læberne let, og lod tungespidsen hvile mod underlæben. "Forestil jer at vandet vugger let mod jeres krop, og gør jer vægtløse. At solen kærtegner jeres hud, gør jer tom for ord med muligheden for endelig at kunne trække vejret.

Forestil jer at i sidder dybt inde i skoven, i en lysning hvor solen lige akkurat kan nå. På en pude af blødt græs med hvide blomster der lukker i vinden." Et enkelt bryn skød op som han rejste sig fra sin pude og gik hen til Sarah hvor han satte sig på huk bag hende.

[Sarah Merchande]

Sarah vidste præcis hvad hun gjorde ved Helias. Hun vidste også godt at han umuligt kunne være fremmed for følelsen af bløde læber om en hvis legemsdel, selvom han ikke havde oplevet hendes læber dér. Endnu.

Hun fulgte ham med blikket hele vejen, stadig med fingeren i munden, men poppede den ud, da han gik om bag hende. Hun drejede hovedet og så op på ham med et bryn hævet i et spørgsmål hun aldrig satte ord på.

Hun mediterede på ingen måde, tydeligvis.

[Helias af Tardigy]

Helias tog alle oplevelser han havde haft i brug for at kunne billedgøre følelsen af Sarahs læber mod sig. Det var han alligevel ikke så hensynsfuld at han ville lade være. Han talte stadig som han gik. For at give de andre elever et billed af at han gik rundt om dem, betragtede dem i stedet for at sidde stille.

Så stoppede han; for hans læberne havde fundet Sarah, og han krævede dem i et lydløst kys. "Forestil jer at jorden under jer ryster, men i skal bevare fatningen. Lad et skjold af energi beskytte jer." hviskede han let ud fra dem.

"Træk vejret, roligt"

[Sarah Merchande]

Sarah havde alligevel ikke troet at han ville risikere dét. Hendes mellemgulv imploderede. Hun forsøgte at trække vejret roligt, men det var ikke en nem øvelse. Hun skælvede svagt. Hendes fortænder fangede Helias' underlæbe og nappede blidt i den.

Det var så grænseoverskridende. Selv hun vidste at det var forkert. Men Mithras, hun var samtidig også akut bevidst om hvordan hendes kælderregion havde det som om Rourand lige var løbet over sine bredder. Hun trak sig væk og vendte sig rundt igen med varme kinder, men hænderne pænt liggende på sine lår igen. Han havde vundet, hvis det var en konkurrence.

[Helias af Tardigy]

Det var risikabelt, og Helias burde ikke have gjort det. Men han vidste ikke om de havde tid efter timen var slut, og han måtte smage hendes læbers sødme. Det krævede hver en fiber i hans krop for ikke at give efter. Han trak hovedet roligt væk.

Langsomt rejste han sig. Han begyndte igen sin talestrøm af ord, indtil sandet rindede ud og timen var forbi. "Åben jeres øjne" lød det let som han lænede sig op af bordet bagerst i lokalet.

"I skal videre til jeres næste time. Frøken Merchande, hvis du lige har et øjeblik"

[Sarah Merchande]

Sarah brugte resten af timen på at forsøge at lytte til hvad Helias sagde, men alt hun kunne var at forestille sig hvordan han ville lukke resten af de studerende ud og vælte hende ned i en bunke puder og tage hende så hårdt, at hun knapt kunne gå bagefter, som han havde talt om. Hun forsøgte på ingen måde at få sin gave til at samarbejde, for med hendes manglende fokus var det direkte livsfarligt.

Da alle begyndte at rejse sig op, gjorde hun det samme, men hun stoppede op, da Helias nævnte hendes navn. Hendes kinder føltes varme, men ingen andre lagde rigtig mærke til det. De forlod blot lokalet og efterlod hende alene med ham. Hun mødte hans blik og hævede et bryn let.

[Helias af Tardigy]

Tankerne vandrede ofte til Sarah og hendes nøgne krop. De blottede bryster i hans hænder. Hendes smag og hendes duft. Timen var gået både hurtig og langsomt og da den endelig sluttede mærkede han sig selv rette sig en smule op.

Døren til lokalet blev lukket. Helias åndede let ud som han skubbede sig selv væk fra bordet. "Vi skal snakke om din manglende fokus" lød hans stemme. Et smil sitrede.

"Hvad var det der i dag distraherede dig?"

[Sarah Merchande]

Et fnys forlod Sarah brat ved Helias' erklæring om hendes fokus. Blikket gled mellem hans kønne øjne og hun fugtede læberne igen, før hun tog en dyb indånding og samlede hænderne bag ryggen, som hun hun var en eftertænksom og opmærksom studerende lige i det øjeblik.

"Jeg var distraheret af min underviser, der talte om nektar," konstaterede hun, en smule sarkastisk og uanset temmelig flabet. "Og af at overveje om han kunne finde på at erstatte min finger med noget mere interessant." Hun fugtede læberne. "I det hele taget af et udvalg af dagdrømme, Gois Tardigy. Jeg tror jeg har mere brug for eneundervisning end nogensinde."

[Helias af Tardigy]

Helias betragtede hende, armene gled over kors og blikket spillede udfordrende. Han så frem til at gøre hendes ord, beskrive hvilken elektricitet der eksisterede mellem dem, allerede nu. Det morede ham at hun forsøgte at virke anstændig når de begge to vidste at det ikke var rigtigt.

"Mmh." mumlede han let. Han forstod hende så udmærket. "Jeg har også henvist dig til det" svarede han og løftede hånden en smule i en bevægelse til at gå hende tættere på sig. "Den starter allerede nu, så mon ikke vi kan finde noget du kan fokusere lidt bedre på?"

[Sarah Merchande]

Sarahs mellemgulv tumlede en tur. Mithras, hun havde ikke anet at autoritet gjorde noget for hende. Ikke før Helias. Det var på en måde ret banalt og plat, men hun gjorde ikke noget for at få ham væk fra den tanke, at han kunne kommandere lidt med hende. I hvert fald ikke lige nu. Hun trådte frem imod ham, skottede en enkelt gang mod døren og mærkede sin puls stige. Nogen kunne komme ind, men hendes blik fokuserede igen på Helias.

"Det håbede jeg," svarede hun lavmælt og en smule hæst. "Jeg er så ufokuseret..."

[Helias af Tardigy]

"Godt." Helias rakte sin hånd ud mod hende og lukkede sig om hånden så han kunne trække sig indtil sig. ".. og den begynder nu" svarede han i en let mumlen før hans læber mødte hendes i alt for veltrængt kys.

"Ingen vil forstyrre os den næste time." svarede han før kyssende fortsatte ned over hendes hals. Det var for fristende og selvom han vidste hvad der kunne ske hvis de blev opdaget, syntes han ikke og tænke yderlige over det nu.

Han tænkte heller ikke på hans rejse til Edryre han ikke havde fortalt hende om, eller Balthazar Vespasian eller den komtesse hans far havde bedt ham om at opvarte på hans diplomatiske besøg. Lige nu var der kun hende.

[Sarah Merchande]

Sarah slap en lille lyd ind mod Helias' læber, da han kyssede hende. Så fortsatte kyssene ud over hendes hals og hendes fingre fandt ind i røde krøller og krummede sig blidt sammen der. "Uh-huh," mumlede hun. "Døren," protesterede hun alligevel lavt. Hans karriere ville få et seriøst slag, hvis han blev fundet med en studerende. Hun vidste ikke hvad der ville ske med hende.

"Tardigy..."