Dybe indåndinger

[Helias af Tardigy]

Døren. Helias brummede let og havde ikke lyst til at løsrive sig fra hende. Alligevel endte han med at gøre det for at gå mod den og dreje nøglen om. Da han vendte sig tilbage mod Sarah dannede sig der et skævt ulve smil hen over hans læber.

"Det ville være dumt at risikere noget" svarede han let før han gik mod hende.

[Sarah Merchande]

Sarahs skuldre faldt, da Helias låste døren. Hun tog en dyb indånding, før hun satte sig på bordet i lokalets ende og betragtede ham komme nærmere med et svaj i hofterne, som lignede en selvsikker mand på jagt.

Hun smilede svagt over det. Han havde en del sider til sig og hun forsøgte at undlade at indrømme over for sig selv at det ikke kun var fysisk hun var tiltrukket af ham.

[Helias af Tardigy]

Selvom han ikke var på jagt, var Sarah en fangst. Af alle han havde været sammen med, gjorde hun noget ved ham; noget anderledes. Han nået endelig frem til bordet hvor hun havde placeret sig.

Hænderne lagde sig om hendes lår, og fulgte dem op til hofterne. Det var stadig farligt. Det var midt på eftermiddagen, lyst og selvom døren var låst var de ikke komplet sikre.

Alligevel mødte han hendes læber igen, og kyssede hende med sådan en kraft at man skulle tro at han havde undværet hende for længe. Men det var for at dulme sine egne tanker om fremtiden, og hvad der var forventet af ham. Forpligtelser han havde sprunget over.

[Sarah Merchande]

Sarah var nem for Helias. Hun skilte benene instinktivt da han trådte nærmere bordet og lod sin ene hånd finde hans hals, imens den anden lagde sig imod hans side. Han var blød der, på en rar måde.

Hans læber var også bløde, selvom han kyssede som om det var et år siden han havde set en kvinde og rørt ved en. Hun smilede lidt over det og nappede ham i underlæben igen. "Det her er nemt at fokusere på," mumlede hun.

[Helias af Tardigy]

Helias ville gerne arbejde for det; for hende. Men han klagede ikke over at hun åbnede sig for ham. Hovedet blev lagt en smule på sned da han mærkede hendes fingres kærtegn mod hans hals. Let lukkede han øjnene og overgav sig.

Det hele havde bygget sig op den sidste time, som en rasende storm i et glas dr nu var gået itu. En hånd lagde sig mod hendes nakke, og den anden fandt hvile kort under brystet, som han dog langsomt søgte.

"Så gør jeg noget rigtigt" hviskede han.

[Sarah Merchande]

Sarah brummede sin enighed lavt og skød en lille smule ryg i en lille, fysisk demonstration af hendes ønske om at han rørte ved hende. Hun tog en hørlig indånding.

"Du gør mange ting helt rigtigt," mumlede hun og lod sine fingre glide ind i hans røde krøller. "Jeg har tænkt på dig hver nat siden sidste uge, når jeg skulle sove."

[Helias af Tardigy]

Var det en nervøs trækning ved munden der sitrede? Helias mærkede sit hjerte springe et par slag over. Det hele var meget virkeligt lige nu. Hånden fulgte brystets runding under laget af stoffet fra hendes kjole.

Han brummede let til lyden af hendes ord. Han havde også tænkt på hende, mere han han først havde antaget. "Fortæl mig om det" bad han som opmærksomheden nu var mod de øverste snøre i kjolen.

[Sarah Merchande]

Sarah løftede en hånd og lagde den over Helias, der var ved hendes kjoles snører. Hun stoppede ham. "Nej," bad hun. "Nogen kunne stadig komme." Det var en hel del nemmere at trække en kjole ned igen og binde et par broger op end det var at hive to hele kjoler over hovedet igen og binde snørerne. Hun fugtede læberne.

"Jeg skal nok fortælle dig om hvordan jeg rørte ved mig selv, imens jeg tænkte på alle dine beskidte ord."

[Helias af Tardigy]

"Så må jeg vente med at mærke din bløde hud til senere" sukkede han let og hvilede panden mod hendes. Men han forstod det godt, og det var kun klogt af hende at hun var nået til den tanke. Lidt åndsfraværende fra hans side, dog.

Selvom han ville kunne mærke den med hænderne da de sneg sig op under kjolen og gled op over hendes lår; så var det langt fra det samme som at have hende blottet for sig. Et flabet, lettere skælmsk smil foldede sig på hans læber og de grønne øjne gnitrede af lyst og begær til hende.

"Fortæl.." hans hånd nærmede sig hendes varme midte. "- mig om dem" afsluttede han før han lod to fingre glide ind mellem hendes kronblade.

[Sarah Merchande]

Sarah var tilfreds med at Helias lyttede. Hun var mere tilfreds med at mærke hans hænder imod sin ben og lår. Hun tog en dyb indånding og skulle til at tale, da hans to fingre forsvandt ind i hende og en lille, halvkvalt lyd forlod hende. Hun vidste udmærket præcis hvor oversvømmet der var dernede og hvordan han kunne fortolke det - korrekt. Det var i den grad ham, der gjorde det ved hende og hun havde haft det sådan i det meste af hans time. Hun klarede halsen lidt og måtte koncentrere sig om at forme ord.

"Jeg sover uden tøj på," mumlede hun. Som de fleste andre, vist. "Og de fleste dage slutter jeg af ved at røre ved mig selv, indtil jeg ser stjerner. Jeg har tænkt på hvordan du ville binde mine hænder, sætte mig på din skrivepult og bruge din mund på mig, lige til jeg næsten... Og så stoppe og rette en opgave."

Hun skælvede lidt. "Og så gøre det igen, og igen, indtil jeg begyndte at larme og du måtte stikke noget i munden på mig, så vi ikke blev opdaget."

[Helias af Tardigy]

Alene ved følelsen af hende, blev et støn presset mellem hans læber. Han kunne mærke hendes safter dryppe ned over hans fingre; hun kunne ikke have været så opstemt på de sidste par minutter og det stod hurtigt klar for ham at hun havde været klar til ham i længere tid. "Det er så frækt, hvor våd du er for mig" hviskede han hæst mod hendes hals.

Han lyttede til hendes ord, alt imens hans finger bevægede sig dybere ind mod hendes indre. Der stod en plante på bordet ved siden af dem, og han kunne hurtigt indfri hendes fantasi om de sammenbundne hænder. Det var tanker der var en mulighed, og som han slet ikke var bleg for at teste; slet ikke når hun fortalte dem på dén måde.

"Vi må finde et sted hvor du kan få lov at skrige dine lunger ud"

[Sarah Merchande]

Sarah vred sig lidt på bordet og så Helias i øjnene, imens hun fortalte. Det gjorde det på en måde endnu mere intenst. Hans fingre i hende, hans blik fæstnet i hendes. Hun skælvede svagt og nikkede. Hun var ret bramfri og skamløs, men han gjorde hende alligevel varm i kinderne.

"Ja?" Hun fugtede læberne og klemte sammen omkring hans fingre.

"Dybt ud i skoven, når solen er vendt helt tilbage og der er varmt nok til at ligge nøgne i skovbunden?" Hun trak vejret en smule hurtigere. "Er vi ikke blevet trætte af hinanden på det tidspunkt?"

[Helias af Tardigy]

Det var svært for ham at bevare roen. For lige nu havde han mest lyst til at flå sine hoser og broger ned, og presse sig så tæt mod hende at de kunne smelte sammen. Men han nød at tilfredsstille hende; at pirre hende med sine kærtegn.

"Jeg kan aldrig blive træt af dig, Sarah" hviskede han og begyndte at bevæge sine fingre en smule langsommere som han lænede sig mod hende og kyssede hende dvælende.

"Det er vi for uartige til"

[Sarah Merchande]

Sarah vidste ikke om det passede, men hun kunne godt lide tanken om det. Helias var lidt afhængighedsskabende. Det hjalp, at det var virkelig imod alle regler. De blev nødt til at gå meget stille med dørene.

En dæmpet latter forlod hende over den sidste kommentar, tæt på hans bløde læber. "Ja. Det er meget upassende, Tardigy. Du har lige kysset en af dine studerende midt i en time og nu er du ved at drive hende til at komme midt på bordet i et klasselokale." Hun tog en hørlig indånding. "Nogen burde give dig en lærestreg."

[Helias af Tardigy]

Sarah var ikke nogen pæn pige. Naturligvis havde der også været noget tilfredsstillende ved dem. Men Helias indrømmede gerne at hun var helt særlig. Hvem vidste hvad der ville ske de næste måneder?

Det var virkelig slemt, og han blev meget bevidst om det ved hendes ord. Han brummede igen let. "Ved Mithras" hviskede han og førte en hånd ind under hans tunika og løsnede snorene til brogerne. Læberne blev presset let mod hinden før tungen hvilede mod underlæben.

Han flyttede sine fingre helt fra Sarah og tog i stedet et godt tag om hendes hofter da han skubbede sig helt tæt mod hende så han kunne forene dem. "Ah." stønnede han let. "Senere.. Jeg må ha' dig"