Dybe indåndinger

[Sarah Merchande]

Sarah slap en lettere overrumplet lyd over Helias, men den gled over i en lille latter. Hun krummede fingrene i hans krøller og tog en dyb indånding. Det var heldigt at hun aldrig gik nogen steder uden amuletten hængende omkring sin hals. Med den frie tilgang til mænd hun havde var det en nødvendighed.

"Nu synes jeg du er... Egoistisk," mumlede hun med et lille støn, men tog sagen i egen hånd - bogstaveligt - og flytte lidt på sig, så hun kunne få plads til sin egen hånd imellem dem.

[Helias af Tardigy]

Helias havde ikke været hemmelighedsfuld med sin erfaring, men han talte heller ikke om det hele tiden; det var godt for dem at der havde været andre og måske stadig var. Ingen af dem kunne sige hvad der ville ske for fremtiden og han havde lært at være i nuet. Nok hvilede hele lenet ikke på hans skulder, men hans far var alligevel begyndt at prikke til ham om ansvar; hvilket betød ægteskab.

Sarah var en god distraktion. Hun kunne få hele verden til at føles lille og ubetydelig, selvom de ikke havde set hinanden i lang tid; det var jo kun deres anden gang sammen. Alligevel kunne han mærke at hun betød langt mere end nogen af de andre.

"Mmh.. Du kan måske ikke lide det?" hviskede han i et let støn og fangede hendes underlæben mellem sine tænder før han kyssede hende.

[Sarah Merchande]

Sarah vred sig en smule og smilede mod Helias' læber. Hun lo lavmælt, da han nappede i hendes underlæbe. Imellem dem var hendes ene hånd nu fanget og gav hende det hun havde brug for for bestemt godt at kunne lide det. Hun var mere fri med sin krop og sine behov end formentlig de fleste adelige komtesser, for hun skulle ikke leve op til hvad de skulle. Hun ville komme til at tjene sine egne penge.

"Din rod der er..." Hun tog en hørlig indånding ved en god bevægelse. "Fin," fik hun frem. "Men ikke nok i sig selv."

[Helias af Tardigy]

Helias lo; sådan et grin der blandede sig med et fnys. Hendes ord sårede ikke hans stolthed, men det gjorde heller ikke at han følte han havde noget at bevise. Han syntes nærmest det var frækt at hun bare gik i gang med at hjælpe til hendes tilfredsstillelse.

"Det var den ellers sidst." mumlede han let. Han stoppede sine bevægelser og trak sig væk fra hende, i stedet gik han rundt om bordet og satte sig ned på stolen.

"Kom, vend dig mod mig så jeg kan se hvad du gør med dine fingre"

[Sarah Merchande]

Sarah var utilfreds med at Helias trak sig væk. Hun prøvede at gribe ud efter ham, men det var for sent. Så sad hun ellers tilbage og så lidt betuttet ud. Hun drejede hovedet efter ham. Hendes skørter var faldet igen.

"Tardigy," klagede hun lavt, inden han kommanderede lidt med hende. Forslaget fik hendes bryn til at skyde op og varmen til at sprede sig i hendes ansigt. "Ej..." Dét var alligevel lige til den frisk side. Hun sank en klump. Så vendte hun sig dog alligevel og så ham i øjnene. Turde hun ikke? Jo. Hun sank en klump. Så rullede hun sine skørter op og placede sine fødder, stadig i sko og lange sokker, på armlænene på den solide stol Helias sad i. Hendes hjerte hamrede, som hun førte sin hånd ned og gav sig til at røre ved sig selv lige foran ham.

[Helias af Tardigy]

Helias satte sig godt til rette. Han havde ingen opgaver at rette, til gengæld skulle han notere sig om ændringer i et par planter. Så han tog sin vokstavle og lænede sig tilbage, og alt sagde at han ville sætte i gang med at arbejde med det.

Han tog ikke notits af hendes beklagelse, for snart kunne han se på hende at hun ikke for alvor havde tænkt sig at afvise hans forespørgsel. Han var stadig hård for hende, og da hun trak skørtet op igen og begyndte at bevæge sine fingre mod sit køn kunne han mærke at det i den grad ville være svært for ham at få noteret noget som helst.

Han holdte sig i skindet.

[Sarah Merchande]

Helias var provokerende. Han havde sat sig der med en vokstavle, som om han skulle tage noter. Sarah fik en ild i øjnene. Hun lagde hovedet lidt tilbage og gik i krig. Ikke om en vokstavle skulle være mere interessant end hende. Nervøsiteten blev overtaget af en fandenivoldskhed og hun stønnede lavt, men opslugt, som hendes håndbevægelser blev aldeles bestemte og målrettede.

Hun sagde ingenting, andet end lyde. Suk, støn og små klynk.

[Helias af Tardigy]

Han var god til at skjule det, hvis ikke Sarah kunne se at det pinte ham at forsøge at lade være med at virke interesseret i hende. At hun blev mere stædig og mere indgående i sine bevægelser frembragte hun et smil.

Til sidst blev det dog for meget, og han lagde tavlen fra sig på bordet. "Du er for fristend" mumlede han lettere sammenbidt da han lænede sig ind mod hende. Let lod han tungen løbe over den bare hud ved hendes lår, uden at stoppe hende i med hendes bevægende fingre.

[Sarah Merchande]

Sarah smilede sejrrigt over at have vundet over den tåbelige vokstavle og kom til at le lidt punkteret. Hun sløvede en smule ned og trak vejret dybt og langsomt, imens hun så ned på Helias.

"Så tag mig," mumlede hun. Rejs dig op, løft mine ben op over dine skuldre og få mig til at stønne dit navn, Tardigy."

[Helias af Tardigy]

"Så skal du være stille." mumlede Helias og rejste sig op. Hænderne gled ned over hendes lår, og langsomt førte han dem op så de kunne hvile mod hans brystkasse og skuldre.

Han trak vejret dybt ind før han trykkede sig ind imod hende. "Åh.." stønnede han let før han stødte hårdere til. "Du er så skøn"

[Sarah Merchande]

Sarah smilede som en kat med en skål fløde. Hun kunne ret godt lide den magelige position og den vinkel det gav ham. Et suk af tilfredshed forlod hende og hun løftede sin hånd for at fortsætte kærtegnende af sig selv, imens Helias tog hende. Det var helt perfekt for hende.

Snart stønnede hun lavt for ham igen og bed sig i underlæben for at dæmpe det. Hun var tæt på og forsøgte at være diskret.

[Helias af Tardigy]

Han kunne se det på hende, at hun var tæt på. Der havde dannet sig svedperler ved hans pande og nogen af hans krøller var gledet ud og klistrede sig let til huden. Hun gjorde ham helt vild, med måden hjalp til med at få hende ud over kanten.

Flere støn forlod ham, og også han forsøgte at dæmpe sig selv. "Jeg er tæt på" hviskede han sammenbidt som han gjorde forsøget på at nå dybere ind i hende med de sidste beestemte og hårde stød.

[Sarah Merchande]

Noget ved måden han hviskede det på, gjorde det for hende. Eller også var det de sidste par gange han virkede til at gøre sig umage med at komme så dybt at han ramte den naturlige begrænsning? I hvert fald krampede hun sammen i sin søde forløsning og holdt den frie hånd over munden for at tage lydene, imens hun vred sig i fryd og så stjerner. Hun lo, da hun trak hånden til sig og fik sine ben ned fra hans skuldre.

"Åh nej, det her er så... Forkert," grinede hun.

[Helias af Tardigy]

"Så forkert" mumlede han men kunne ikke lade være med at smile. Helias lod hendes ben falde så han kunne læne sig ned mod hende og lade sine læber mødes med hendes.

"Men fandens frækt" sukkede han.

[Sarah Merchande]

Sarah kyssede Helias og begravede sine hænder dybt i hans røde krøller en kort stund. Så trak hun sig væk og satte sig op.

"Jeg fokuserede da," svarede hun kækt. "Har du mon... En klud? Du har grisset lidt, Gois Tardigy..."