Hverdag [P]

[Damien Sølvtunge]

Han ville hellere have at hun råbte af ham, eller slog ham igen. Stilheden og afvisningen i hendes ord syntes at få det hele til at vende. Det gjorde ham .. ked af det. En følelse han for alt i verden var nødt til at være for uden.

"Du ved det ikke?" Han klarede halsen en smule og brynene trak sig sammen. Han trådte et halvt skridt tilbage og rystede let på hovedet. Hvad var det også et svar at komme med? Det kunne han ikke bruge til noget!

[Eleanor Sølvlilje]

Usikkerhed var ikke noget Eleanor plejede at besvære sig med - i hvert glad ikke, så han så det. Hans reaktion var da også grund nok i sig selv og hun mærkede musklerne spænde sig lidt, som han trådte tilbage.

"Jeg har ikke lyst," sagde hun i stedet, lidt for ærligt, måske, men også med en lille gnist af harme i blikket. Var der egentlig noget galt med, at hun sagde fra? Han blev jo ved med at sige, at han ikke så hende som en hore.

[Damien Sølvtunge]

Det skete så sjældent efterhånden at Damien havde glemt det; at Ellie rent faktisk ikke kunne have lyst. Normalt var det et så stor turmult at de begge to blot begravede sig i hinandens arme uden at tænke.

Han havde ingen idé om at hun lå lige så vågen om natten som han selv gjorde. Endda på trods af at hun før havde fortalt hvad hun forlangte af ham. - Hun kunne alligevel ikke holde ham på en armslængde, selvom det var det mest fornuftige at gøre.

Damien kunne ikke lade være med at tage det som en afvisning, hvilket også gjorde at han følte sig tom for ord. Han hadede forandringer og konfrontationer, og lige nu blev han slået med begge dele.
"Okay." svarede han afstumpet og løftede hovedet. Hvad forventede hun at han gjorde nu?

[Eleanor Sølvlilje]

Ellie kunne se, hvordan han tog det som en afvisning, men det kunne ikke passe, at hun var nødt til at ligge med ham for at fjerne det. Det ville hun ikke. Ikke i det øjeblik.

"Du kan blive og vi kan tale," sagde hun, men havde en fornemmelse af, at han ikke ville tage imod det. Selvom hun godt kunne bruge en aften i fortrolighed med ham. "Men jeg har ikke lyst lige nu."

[Damien Sølvtunge]

Han brød sig ikke om at han reagerede på dén måde. Det fortjente hun ikke. Men han kunne mærke at han ikke kunne rumme den slags i aften, hvilket var ironisk da de stod i samme position, på hver deres side af det forhold de havde indledt sig selv i.

"Der er nogen ting jeg er nødt til at få ordet. Men jeg vil komme ind til dig senere." Han ventede ikke på svar eller godkendelse fra hende. I stedet gik han hen til hende igen og pressede et dvælende kys mod hendes pande før han vendte sig rundt og forsvandt ud fra hendes værelse.

Afsluttet.