Halløj igen (s)

[Helias af Tardigy]

Tørvejr.
Sarah Merchande

Helias sad på huk foran den rullende blomsterbod. Årets tidelige skud var fine, og han var addeles i godt humør over de farver der prydlede. Det røde hår og de vilde krøller stod lidt ud til alle sider, da han som altid havde haft for vane at stryge hånden gennem dem i løbet af dagen. Som altid var han fyldt med jord og hans lille taske han havde over skulderen var ting af planter og blomster han havde været ude og erhvervet sig.

Han stod med to blomster, vejede dem i hænderne og stod med næsen halvt nede i skiftevis den røde og den blå.

[Sarah Merchande]

Når Sarah var på Markedspladsen var det virkelig ikke for at se på blomster, men hun så ham på lang afstand og selvom han havde afvist hendes tilnærmelser, så kunne hun stadig godt lide sin underviser, tør og lidt spøjs som han var. Hun lod derfor den træske ligge, som hun lige havde set på, drejede sig rundt og gik lige mod ham. Han var seriøst opslugt, så hun kunne stoppe op lige bag ham uden at han opdagede, at hun var der.

"Tænk hvis jeg havde været en lommetyv," konstaterede hun pludselig. "Gois Tardigy."

[Helias af Tardigy]

Helias skuldre gled op. Han drejede langsomt hovedet og så på Sarah med et let smil. "Goddag Sarah. En fornøjelse" svarede han let før han langsomt rejste sig og vendte sig halvt om.

"Hvad syntes du?" spurgte han og vejede de to løse blomster i hænderne og skævede let til hende. Han havde tænkt på hende en smule. Men det skulle hun ikke tage som en fornærmelse, for han var alt for god til at blive opslugt af nye ting; indtil videre var det planter der havde taget hendes første plads.

"Men ja. Godt du ikke var det. Er du klar over hvilken sjældent lille vidunder af en gul plante jeg har hernede?"

[Sarah Merchande]

Sarah havde ingen holdning til de to planter han stod og viftede med og trak på skuldrene. Så forsikrede han hende om at det ville have været kritisk hvis nogen havde stjålet en tredje blomst og hun måtte le.

"Jeg tror umiddelbart mere en lommetyv ville have været interesseret i de her," konstaterede hun og holdt en håndfuld mønter op, der kort forinden havde været i hans bæltepung.

[Helias af Tardigy]

Helias så på hendes med et kryptisk blik selvom smilet sitrede. Han satte den røde fra sig og gik med den anden. Da han ville række om efter sin lædderpung med sine mønter kunne han tydeligt mærke at de ikke var der, og blikket gled forundret op på Sarah.

"Hva.." Han blinkede overrasket og lo let. "Så kan du jo få lov at betale" bemærkede han fornøjeligt.

[Sarah Merchande]

Sarah lukkede fingrene tæt om mønterne, så ingen fik nogen gode idéer. Helias' reaktion var herlig og hun mærkede et lille stik i brystkassen over den, som hun ikke havde forventet. Så nikkede hun selvfølgeligt.

"Selvfølgelig. Hvilken en er De endt på at ville have?"

Hun fugtede læberne let og så fra den ene blomst til den anden og til sidst op på Helias. Mithras, han var irriterende pæn. Det måtte undervisere slet ikke være. Især ikke når de afviste en.

[Helias af Tardigy]

De var ikke på universitetet nu. Selvom han stadig var en af hendes undervisere følte han sig langt mere afslappet end til deres sidste møde. Hverken lige så befippet eller underlig over hendes frembrusende personlighed. "Den blå" svarede han efter et par flygtige tanker.

"Jeg har allerede en yderst smuk rød blomst derhjemme" svarede han i et stort smil.

[Sarah Merchande]

Sarah smilede og gav kvinden i boden de penge hun nævnte, før hun rakte hånden med mønterne frem mod Helias selv. Hun skulle selvfølgelig ikke beholde hans penge, selvom han var et nemt bytte for lommtyve og burde passe bedre på sig selv.

"Jeg har ingen blomster på mit kammer, men der er heller ikke plads," konstaterede hun. "Ikke at De har set det. Det var jo ikke passende..." Hun smilede skævt.

[Helias af Tardigy]

Helias tog imod mønterne og puttede dem tilbage i pungen og sikrede sig at snøren var strammet godt til. Hans øjne blev undersøgende som det kneb sig sammen. De gled over hendes ansigt imens han forsøgte at tolke hendes ord.

"Ingen planter? Det må være en fejl" svarede han omgående. Ikke at han ville forære hende den blå han netop havde købt; den skulle vandes og Sarah virkede ikke som en der ville huske den slags.

"Ikke på et fornøjelsesvisit, men hvis jeg kom for at aflevere noget var det jo noget ganske andet"

[Sarah Merchande]

Sarah hævede et bryn at den lidt for søde nørd, der stod der med sin plante og smilede af hende. Hvorfor var hun så svag for ham? Hvorfor prellede hendes flirt altid af på ham? Så frustrerende.

"Det er ikke en fejl," konstaterede hun. "Har De tænkt Dem at komme og aflevere en blomst? Gois Tardigy, de kunne blive beskyldt for at have et svagt punkt."

[Helias af Tardigy]

Måske var det en bevist taktik for Helias? Lige nu følte han sig mildest talt stærkere end i drivhuset. Men lige nu så han sig ikke som underviser, og måske var det der det hele lå? Han kunne tillade sig selv for et øjeblik at slappe fuldstændig af.

Han klarede halsen en smule. "Ikke hvis jeg kommer med en Eurofa Phynatus. Dens pollen skulle give en særlig afslappende følelse, og frisk duft" svarede han og rankede sig.

"Ingen svage punkter her" afsluttede han hurtigt.

[Sarah Merchande]

Sarah glippede med øjnene, før hun kom til at smile af ham og rystede langsomt på hovedet. Hun tog en dyb indånding. "Ingen svage punkter?" Hun fnøs og tog en dyb indånding.

"Hvad er Eurofa phynatus? En plante? Har du tænkt mig at give mig en blomst, Gois Tardigy, og samtidig sige at du ikke har et svagt punkt?"

[Helias af Tardigy]

"Det er en grøn plante, med små røde blomster på. Hvis man skære dens blade over kan man bruge saften mod brændsår. Det er en sejlivet plante, og visner ikke så let hen. Den er så nem at holde at selv du kan klare det Sarah" smilte Helias.

Han lagde først ikke mærke til hvad han havde sagt. Selvom Sarah egne brændmærker ikke altid var synligt for det blotte øje, så havde han set et par på det nederste af hendes arme når kjoleærmet var gledet for langt tilbage. Han klarede halsen.

"Ja altså.." Han løftede hånden og kløede sig i nakken. Hvordan kom man videre fra dét.

[Sarah Merchande]

Sarah vidste ikke om hun skulle være fornærmet over at Helias antog at hun ikke troede hun kunne holde liv i en normal plante, men ærlig talt skød han plet, så hun lod det fare. Især fordi hun så hans efterfølgende reaktion og blev lidt tryllebundet. Hun overhørte heller ikke betænksomheden. Den understregede hendes pointe.

"Mmh," brummede hun som svar. "Jamen jeg tvinger Dem jo ikke til noget, men hvis De kommer og afleverer en blomst, så må De mindst prøve at kysse mig og se hvordan det føles. Ellers behøver De ikke."

[Helias af Tardigy]

Helias var lettet over at hun ikke blev sur. Han ville helst ikke gøre eller se hende sur; selvom han var yderst fascineret af hendes gave så vidste han også var farligt det var. Hun gjorde det dog sværere for ham at holde fokus, og særligt fordi hun begyndte at tale om kys.

"Vi må se" svarede han i stedet uden hverken at be- eller afkræfte det.