Halløj igen (s)

[Sarah Merchande]

Sarah smilede skævt og trak på skuldrene. Hun strakte sin hånd frem og hældte hans penge tilbage i hånden på ham. Det var temmelig flabet at tage dem og lidt overraskende at han ikke var blevet sur. Hun kunne godt lide overraskelser.

"God dag, Gois Tardigy," sagde hun høfligt, men med et glimt i øjnene. Så forsvandt hun i menneskemængden.

Hun håbede han ville besøge hende. Hun dagdrømte om at kysse ham.

[Helias af Tardigy]

Helias tog imod pengene og pakkede dem hurtigt væk; sikrede sig at de forblev i læderpungen denne gang. Da han vendte blikket tilbage mod Sarah var hun på vej væk.

Han blinkede forvirret et par gange og strøg en flygtig hånd gennem de rødlige lokket før også han vendte sig rundt for at gå. Han havde taget et par skridt før han vendte sig om for at ville gå efter hende.

Så stoppede han op igen og kunne ikke finde ud af hvad skal skulle gøre. "Tag dig sammen" mumlede han for sig selv før han i et par hastige skridt løb efter hende.

Selvom hun gik med ryggen til kunne han genkende hende med det samme. Han lirkede en arm under hendes og trak hende med til den første side gade han kunne finde. Uden et ord slap han blomsten, lagde en arm om hendes talje, den anden mod muren og pressede sig tæt på hende så de kunne forsvinde ind i skyggerne. Læberne stødte sammen med hendes i et veltrængt kys.

[Sarah Merchande]

Sarah nåede at slippe et overrasket udbrud og skulle til at forsøge at vride sig væk fra angriberen, før hun opdagede at det var Helias og overrumplet lod sig trække med. Hun forstod intet af hvad der foregik og der lå flere spørgsmål på hendes læber, som aldrig kom frem, fordi han snart pressede hende imod en mur og kyssede hende bestemt.

Hendes mellemgulv eksploderede i sommerfugle og efter et øjeblik, hvor hun var helt stivnet, lukkede hendes fingre sig om hans nakke og hun tiltede hovedet lidt og skilte læberne med en dæmpet lyd af tilfredshed. Hellige Yphion. Hun anede ikke at han havde dét i sig.

[Helias af Tardigy]

Det var ikke fordi det var noget han havde planlagt; han forsøgte jo netop at undgå det. Men de var ikke på universitetet og han havde ikke andre grunde til at lade være. Da han endelig mærkede hendes læber mod sine, var det som om det hele susede igennem hans krop.

Hans tunge gled over hendes læber, før han stak den ind mellem dem for at fange hendes egen tunge. Da han trak hovedet let tilbage for at få luft, fortsatte han sine feberramte kys ned over hendes hals. Hans vejrtrækning var tung, og der fik et øjeblik hvor han bare nød følelsen af at have hende så tæt på.

[Sarah Merchande]

Sarah gispede lavt da Helias trak sig væk fra hendes mund. Hun kunne smage ham endnu, lugte duften af jord og blomster og mærke hans krop ind imod sin egen. De var nærmest lige høje og ingen behøvede at bukke sig eller strække sig.

Sekunder efter han stoppede med at kysse hendes mund, var hans læber mod hendes hals og en lille instinktiv lyd af nydelse tumlede ud af hende. Hendes øjne flaksede i og hun krummede fingrene i hans røde krøller.

"Åh," mumlede hun. "Jeg vidste at De havde lyst."

[Helias af Tardigy]

Han burde ikke. Han hverken skulle eller måtte. Men hun havde været alt for lokkende det sidste lange stykke tid; det vidste hun udmærket. Han var ikke længere klar over om han legede med hans følelser eller om hun var interesseret i ham udover det kønne udseende hun var faldet for, og som hun ikke lagde skjul på at hun kunne lide.

Et let grin pressede sig mod hendes hals, og Helias tog en dyb indånding. Han kyssede hende flygtigt igen før han rettede sig. Blidt lod han en finger fange en mørk lokke som han let strøg bag hendes øre.

"Jeg har aldrig sagt jeg ikke havde lyst" bemærkede han let som han hvilede panden mod hendes.

[Sarah Merchande]

Sarah smilede over grinet og den måde det kildede let. Hun tog en dyb indånding og åbnede øjnene igen for at møde hans blik. De lyse øjne var levende og spillede. Hun havde en svag varme i kinderne.

"Måske ikke. Men De virkede ret afvisende," svarede hun reelt. Hun fugtede læberne. "Det er jo ikke passende," efterabede hun ham med et gavtyveagtigt smil. "Er det her mere passende end mine dagdrømme om Dem?"

[Helias af Tardigy]

Han kunne se på hende hele dagen. Han havde kun taget sig friheden at stjålne blikke når hun ikke bemærkede det. Han vidste godt de ikke kunne blive stående her. Skyggerne ville ikke forblive deres ven.

"Og du ved godt hvorfor" mumlede han let. De grønne øjne flakkede hen over hendes læber. Han kunne ikke dy sig, og straks var hans læber mod hendes igen i et grådigt kys.

"Langt fra.." hviskede han.

[Sarah Merchande]

Sarah smilede mod sin undervisers bløde læber og strøg fingrene gennem hans hår, imens den anden hånd lå mod hans side og krummede sig let om hans kåbes kraftige stof.

"Kom og aflever den blomst til mig," bad hun dæmpet og lidt hæst. "Men De har lige sat afgiften for at jeg tager imod den op til langt mere end et kys."

[Helias af Tardigy]

Nu legede hun med grænsen igen. Helias trak vejret dybt og han vidste at han slet ikke burde nærme sig dem. Men nu da han først havde smagt hendes læber, var det fuldkommen umuligt at lade invitationen ligge så åbent.

"Mmh.. Måske skal jeg i stedet smage på din nektar?" mumlede han let mod hendes ører, hvor fortænderne let lukkede sig om hendes ørerflip.

Han var på alt for dybt vand.

[Sarah Merchande]

Sarah kunne på ingen måde styre det. Hans formulering var så uendelig fjoget. Hun brast i latter og måtte tage en hånd op for munden for at kvæle det.

"Selvfølgelig, nørd," svarede hun drillende.

"Eller plante din rod dybt i mig," foreslog hun fnisende.

[Helias af Tardigy]

Helias måtte også le. Han kunne slet ikke lade være. Han nappede hende let i underlæben og trykkede sig tættere mod hende. "Det er så fristende" mumlede han let.

"Er du sikker på jeg ikke bare skulle følge dig tilbage på værelset?"

[Sarah Merchande]

Sarah tog en hørlig indånding. Hun kunne mærke den drillende omtalte 'rod', da Helias trykkede sig mod hende og var pludselig den, der var tom for ord. En lavmælt lyd af enighed forlod hende og hun kyssede ham insisterende og trykkede ublu sit eget underliv mod hans.

"Nu? Ja? Jeg vil have Dem, Tardigy."

[Helias af Tardigy]

"Sarah, for fanden" mumlede Helias, tydeligt opstemt, hvilket Sarah allerede havde opdaget. Hænder gled rodet ned over hendes krop og fandt et godt tag om hendes hofte.

"Kom.." mumlede han let. "Vi er nødt til at forholde os roligt" bad han før han bukkede sig ned for at samle blomsten op.

[Sarah Merchande]

Sarah var ikke rolig. Hun havde ærlig talt været en lille smule vild med sin underviser i mindst en måned eller to og givet hints omtrent lige så længe. Nu havde han kysset hende og mere eller mindre tilstået at han begærede hende lige så intenst som hun ham. Hun dirrede let, da han samlede planten op. Så begyndte hun at gå hurtigt i retning af universitetet.

Hun talte ikke. Flirtede ikke. Tænkte bare på at hun var som en regnmættet jord mellem benene og at han havde talt om at smage på hende.