Et år ældre

[Gennevote af Falanie]

Panteleon af Coullere

Gennevote stod og kiggede rundt på sine gæster og smilede en anelse for sig selv, stolt af at hun var blevet et år ældre. Det måtte betyde at dette år ville blive anderledes, at hun snart var ved at blive voksen og hun nu ikke ville blive betragtet som et lille barn meget længere. Hun var da også begyndt at mærke, at mændene så anderledes på hende end de havde gjort før, nuvel hun var ikke helt ude officielt af pigeskolen, men det stoppede dem åbenbart ikke for at stirre på hende. Det gjorde hende en smule utilpas, men hun tænkte at det måske bare var sådan mænd var. Måske kunne de ikke gøre for det.

Da hun så Pan komme hen mod hende, efter at han havde snakket med sin ven Théodore Corbin af Bonville , smilede hun stort til ham og tog imod hans gave. Det var en lille fugl skåret i træ, et yderst delikat håndværk og Gennevote blev meget glad for den, hun vidste selvfølgelig ikke at det ikke var Pan der havde brugt tiden på at finde gaven men bare en af hans tjenere.

"Mange tak Pan, det er sødt af dig." Sagde hun og blev helt rørt over den fine gave.

[Panteleon af Coullere]

Panteleon havde ærligt ikke haft noget valg i forhold til, om han ville deltage i prinsessens fødselsdagsfest eller ej, men han ville da måske nok have været der uanset. Efter at have talt lidt med Theo, slentrede han over mod fødselsdagsbarnet og smiledet sit skæve, drengede smil.

“Ingen årsag. Fødselsdagsbarnet skal jo have en gave,” svarede han drillende og blinkede til hende med det ene øje.

[Gennevote af Falanie]

Gennevote havde fået mange gaver, men det betød mere for hende at Pan også havde husket hende, end med mange af de andre. Hun tænkte at han måtte betyde noget for hende, selvom han nok stadig så hende som et lille barn.
"Den er virkelig fin." Sagde hun og gik hen til bordet med gaver, inden hun gik tilbage igen.
"Hvordan går det?" Spurgte hun og så smilende på ham. Hun havde lyst til at give ham et kram men måtte passe på med hvordan hun opførte sig, her foran alle.

[Panteleon af Coullere]

Pan nikkede lidt, selvom han om et par uger sikkert ikke kunne fortælle, hvad der egentlig var, han havde givet hende. Eller et par dage. Han hægtede tommelfingrene i bæltet, som hun satte den fra sig.

"Glimrende," konstaterede han og smilede skævt. "Men i dag handler jo om dig, ikke om mig."

[Gennevote af Falanie]

"Ja. Det er sandt." Sagde hun og blev helt ildrød i hovedet. Derefter så hun sig hurtigt omkring, inden hun gik et skridt tættere på ham og hviskede afdæmpet:
"Der er et par af os der tager op i det lille biblioteket senere, du kan tage dine venner med hvis du vil, men sig det ikke til de voksne." Sagde hun og gik et skridt tilbage, inden nogen så noget.

[Panteleon af Coullere]

Panteleon hævede brynene ganske let, da hun trådte tættere på, men hans ansigt afslørede ikke noget for eventuelle tilskuere. Tommelfingrene forblev da også sikkert i bæltet, men hans smil var drenget, da hun trak sig tilbage. Han løftede hagen lidt og det mørke blik spillede under de halvt nedslåede øjenlåg.

“Det kunne aldrig falde mig ind,” forsikrede han, selvom han selv var ved at være en voksen mand. Han vidste, hvad hun mente. Diskret blinkede han med det ene øje. “Vi ses senere, prinsesse,” sagde han, før han slentrede tilbage til sine kammerater. For nu. Han mente skam, hvad han havde sagt.

[Gennevote af Falanie]

Senere på aftenen var de unge teenagere stimlet sammen i biblioteket og en af dem med gaven, havde sørget for at larmen fra deres stemmer blev dæmpet for forbipasserende. Gennevote sad i en af de brede vindueskarme og kiggede sig lidt omkring, hendes blik endte af og til på Pan, selvom hun forsøgte at skjule det. Hun overvejede om hun skulle gå hen og snakke med ham, men samtidig ville hun heller ikke virke som om at hun var alt for interesseret i ham. Ikke at hun egentlig var, hun var jo forlovet med en kronprins, så det kunne ikke komme på tale.

[Panteleon af Coullere]

Pan dukkede naturligvis op. Han ville jo være fjollet andet, når han decideret var blevet inviteret af prinsessen. Han gik til gengæld heller ikke direkte op til hende, men faldt i snak med nogen af de andre, mens han var ganske bevidst om, at hun blev ved med at se på ham. Han trak den et stykke tid, før han til sidst slentrede op til hende og smilede drenget.

"Morer du dig, prinsesse?" spurgte han med et glimt i øjet.

[Gennevote af Falanie]

Gennevote forsøgte at være kostbar, men hun var også så ung, at hun ikke helt kunne styre sine reaktioner. Hendes veninder fnes afdæmpet da Panteleon nærmede sig og kommenterede noget med, at de lige skulle ud og have frisk luft.

"Ja, det er meget sjovere end den kedelige fest tidligere." Sagde hun og smilede skævt til ham, mens hun strøg fingrene gennem sit hår og forsøgte at være en smule charmerende, selvom hun mest fremstod kikset.

"Hvad med dig?" Spurgte hun.

[Panteleon af Coullere]

Pan kunne tydeligt se, hvordan Gennevote prøvede at gøre sig til og han tænkte i stille sind, at det var et glimrende udgangspunkt for hans væddemål med Théodore Corbin af Bonville om at charmere hende. Måske behøvede han knapt gøre noget for det. Han smilede dog sit mest flatterende smil.

"Det er ikke værst," sagde han og lænede sig lidt frem. Der var et glimt i de mørke øjne. "Selvom biblioteket ikke er det bedste sted jeg kender at feste."

[Gennevote af Falanie]

Gennevote kunne godt lide ham, men der var langt fra det og så gå videre til et andet sted med ham. Hendes blik flakkede en anelse, mens hun så sig lidt omkring.
"Nej? Hvor er det så bedre at feste?" Spurgte hun og bed ned i sin underlæbe. Hun måtte hellere blive her, de andre ville bare snakke hvis hun gik et sted hen med ham og Marie Merchande havde lært hende at man skulle passe på sit rygte som ung pige.

[Panteleon af Coullere]

Pan inviterede hende med vilje ikke andre steder hen - men søgte så absolut at plante ideen hos hende. Han fugtede læberne og smilede uvornt.

"Åh, der er så mange steder," sagde han henkastet. "Nogle mere private end andre."

[Gennevote af Falanie]

Gennevote følte sig en smule usikker, men hun vidste at hun ikke kunne gå med Pan. De andre ville bare snakke og på et eller andet tidspunkt ville nogen sladre.

"Hvor er det eksempelvis?" Hviskede hun alligevel. Hun kunne virkelig godt lide ham. Lidt for meget, hvad gjorde man, når man kunne lide en man ikke kunne være sammen med?

[Panteleon af Coullere]

Pan koncentrerede sig for ikke at smile selvtilfreds, men det smørrede smil fik alligevel plads. Han slog et par slag med tungen og lænede sig lidt frem mod hende, som om han havde tænkt sig at fortælle en hemmelighed.

"Den slags kan jeg da ikke fortælle til prinsessen af Falanie, kan jeg?" spurgte han dæmpet og det mørke blik glimtede. "Nogle ville bare tro, at jeg var ude på at lokke dig i uføre."

[Gennevote af Falanie]

Gennevote ventede spændt på at høre hvor det var, men hans svar endte med at holde hende hen. Det var en smule irriterende, når man var prinsesse og alt og alle altid gjorde alting for at tilfredsstille en. Hun fnøs afdæmpet og himlede med øjnene.
"Det er der da ingen der tror, jeg kan godt klare mig selv. Jeg er snart voksen nu." Sagde hun bestemt. Hun ville gerne være sammen med de seje børn, også selvom det også skræmte hende en anelse.

Gennevote havde altid forsøgt at opføre sig korrekt, til tider så meget at det var til irritation for andre, men nu var hun ved at opdage at der var mange sider af livet som hun gik glip af. Pan repræsenterede dette ukendte, som talte til hende, samtidig med at det gav hende flagermus i mave.

"Sig hvor det er." Sagde hun, med sin beordrende prinsesse tone i sin stemme, som hun sjældent misbrugte i situationer hvor det ikke var passende. Det var bestemt ikke så fint, at bruge det lige i dette øjeblik, men hun kunne ikke lade være.